- Det er en trist dag for dette råd, en trist dag for alle syrere og en trist dag for demokratiet.
Sådan sagde den fransk FN-ambassadør, Gerard Araud, umiddelbart efter lørdagens afstemning i Sikkerhedsrådet, hvor Rusland og Kina nedlagde veto mod en resolution, der fordømmer Assad-styrets overgreb mod den syriske civilbefolkning.
Russerne afviser at stemme for resolutionen, fordi den ikke kritiserer oppositionen. Rusland, som er en nær allieret af Syrien, mener, at det er urimeligt at vælge side i stridighederne mellem regeringen og oprørerne.
Vetoet i Sikkerhedsrådet kom mindre end 24 timer efter, at regeringshæren bombede byen Homs og efterlod flere end 200 dødsofre. USAs præsident, Barack Obama, fordømmer angrebet og kræver Bashar al-Assads afgang, mens udenrigsminister Hilary Clinton ifølge Reuters kritiserer russerne for deres modvilje til at indgå i konstruktive forhandlinger i Sikkerhedsrådet.
- Jeg havde regnet med, at der ville være en måde at overkomme de få bekymringer, som russerne havde. Jeg tilbød at arbejde kontruktivt for at nå til enighed, men det har ikke været muligt, siger Clinton, der samtidig understreger, at der ikke kan blive tale om en militær indgriben i Syrien på nuværende tidspunkt.
Seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mener imidlertid ikke, at processen i FN er så vigtig for Assad-styrets fremtid. Der er intet, der tyder på, at Bashar al-Assad vil rette sig efter en eventuel fordømmelse fra Sikkerhedsrådet, vurderer Helle Malmvig.
- Han vil ikke i dialog. Han havde en kattelem i efteråret, og den ville han ikke benytte. Det løb er kørt, siger seniorforskeren, der ser to mulige scenarier i Syrien.
- Det værste, der kan ske, er, at det bliver umuligt at handle gennem FN, Assad bliver siddende og der opstår noget, der ligner borgerkrig. Det er det, de fleste frygter, og det er også derfor, de fleste vestlige lande afholder sig fra at bruge militærmagt, siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.
- Det mest positive scenarie, hvis man overhovedet kan sige, at noget er positivt i denne sammenhæng, er, hvis toppen af militæret begår et kup mod Assad.
Helle Malmvig mener ikke, man kan kigge i krytalkuglen og på den baggrund melde noget skråsikkert ud.
- Det er så svært at forudsige, hvad der kommer til at ske, fordi situationen hele tiden udvikler sig. Den syriske opposition er begyndt at bruge vold, og den får våben fra Libanon. Der er så mange regionale interesser på spil, siger hun.
Der er ifølge Helle Malmvig en naturlig forklaring på, hvorfor russerne holder hånden over Assad.
- Rusland har mange interesser på spil i området. De tætte bånd stammer fra Den Kolde Krig. Rusland har en flådebase i Syrien, der er tætte økonomiske bånd, og russerne sælger våben til Syrien. Det giver Rusland indflydelse på den politik, der føres i Mellemøsten. Man er bange for at miste den magt. Hvis Assad falder, vil Syrien alt andet lige ikke forblive så tæt på Rusland, siger Helle Malmvig.
Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, afviser at bruge militær i kampen mod Assad på nuværende tidspunkt.
- Jeg har ikke noget imod brug af militær magt om nødvendigt, men man skal altid spørge sig selv, om det vil føre til noget bedre. Et militært indgreb på nuværende tidspunkt vil skabe kaos og ikke løse noget som helst. Det ville kunne resultere i en egentlig borgerkrig, siger Jeppe Kofod.
seneste kommentarer