Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Økonomi. Lav ydelse motiverer til job


Økonomi. Lav ydelse motiverer til job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Peter Halkjær, Ellebakken 21, 3460 Birkerød, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv
Billede
Debat. 

For godt et år siden blev gruppen af modtagere af integrationsydelse udvidet til at omfatte alle, der ikke har haft ophold i Danmark i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Dermed blev ikke kun nyankomne flygtninge, men flygtninge, der er kommet til Danmark de seneste seks år, omfattet af en ydelse, der er lavere end kontanthjælp. Herudover er gruppen efterfølgende blevet omfattet af en 225-timers regel og et kontanthjælpsloft, der også motiverer til at søge job.

Og hvordan er det så gået? Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er andelen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte i arbejde steget fra 20 procent til 27 procent. Og fra Danmarks Statistik lyder det, at markant flere ikke-vestlige indvandrere finder arbejde efter indførelsen af integrationsydelsen. Med andre ord, så peger erfaringerne i retning af, at den lavere ydelse er med til at skubbe flere fra flygtningegruppen hurtigere i retning af et job. Det er først og fremmest til gavn for den enkelte flygtning på den lange bane og ikke mindst for samfundsøkonomien og integrationen i det hele taget.

Der er brug for flere på arbejdsmarkedet. Hver femte stilling, som virksomhederne forsøger at besætte, bliver ikke besat, fordi det ikke lykkedes at finde en egnet kandidat. De virksomheder, som må opgive at finde nye medarbejdere, må ofte også sige nej til ordrer og opgaver. Færre nye job betyder lavere vækst og færre penge til velfærd.

Med afsæt i erfaringerne med at hjælpe flere flygtninge i job er det oplagt at overveje, hvad der skal til for at flytte flere modtagere af overførsler i den erhvervsaktive alder hurtigere i retning af et job. Et lavere ydelsesniveau, flere jobparate og en mere konsekvent sanktionering af dem, der ikke står til rådighed, kunne være en del af vejen til at få flere af de godt 250.000 ledige i og uden for arbejdsstyrken i den erhvervsaktive alder til gennem et job at yde et værdifuldt bidrag til fællesskabet.