Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tordenvejrets myter - få styr på fup og fakta

Et lyn er i princippet bare en stor gnist, der opstår, når spændingsforskellen mellem himmel og jord bliver udlignet. På samme måde, som når du stiger ud af en bil og får et lille stød, når du tager fat i døren. Foto: Colourbox

Tordenvejrets myter - få styr på fup og fakta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tror du, bilens gummidæk beskytter mod lynnedslag? Få styr på de største misforståelser om tordenvejr her

Det er århundreder siden, vi holdt op med at tro på historien om tordenguden Thor, der fløj rundt i sin bukkevogn og skabte tordenvejret med sin mægtige hammer.

Men også i dag klæber myter og misforståelser sig til det bragende vejrfænomen. Og hvad er egentlig op og ned? Avisen har spurgt John Cappelen til råds. Han er seniorklimatolog ved DMI og har begået flere artikler og rapporter om videnskaben bag tordenvejr.

Lynet slår aldrig ned samme sted to gange

FUP: Det er en skrøne, at lynet aldrig slår ned samme sted to gange, ligesom det også er en skrøne, at lyn altid vil søge mod høje punkter. Når lyn ofte slår ned i høje punkter som tv-antenner og trætoppe, så skyldes det, at den elektriske strøm søger den korteste vej mod jorden. Men lynet har ikke nogen »vilje« og kan sagtens slå ned i lave områder, selv om der er højere punkter i nærheden.

I 2009 skete netop det for fodboldspilleren Jonathan Richter under en kamp på Hvidovre Stadion. På trods af at banen var omkredset af fire høje lysmaster, slog lynet ned i den uheldige fodboldspiller, der overlevede, men efterfølgende fik en del af venstre ben amputeret.

Håret rejser sig inden braget

FAKTA: Lige inden tordenvejret bryder løs, kan spændingsforskellen mellem jorden og skyerne være på flere millioner volt. Det skaber et elektrisk felt, som kan få hårene til at rejse sig på hovedet. Fænomenet er mest udbredt i bjergområder, men kan også opleves i Danmark.

FUP: Det er korrekt, at en bil er et af de sikreste steder, man kan opholde sig under tordenvejr, men det er en misforståelse, at det er på grund af gummidækkenes isolerende egenskaber. Faktisk er det bilens metalskelet, der afleder lynet. Karosseriet fungerer som et såkaldt »Faraday-bur« - opkaldt efter fysikeren Michael Faraday, som i 1836 påviste, at en elektrisk strøm altid vil følge ydersiden af et metalbur.

Så sent som i 2009 slap en dansk lastbilchauffør helt uden skrammer, fordi han klogeligt blev siddende i førersædet, efter hans lad havde ramt en højspændingsledning med 60.000 Volt. Udenfor sprang dækkene og gnisterne føg, men inde i kabinen var chaufføren beskyttet mod den livsfarlige elektricitet.

Man skal hive ledninger helt ud af stikket

FAKTA: Lynnedslag kan skabe en såkaldt overspænding i ledningsnettet, som er stærk nok til at riste elektriske apparater som fjernsyn, dvd-afspiller og køleskab. Som regel sker der dog ikke andet, end at hfi-afbryderen på eltavlen slår fra, hvilket mørkelægger hele huset og dermed redder de elektriske apparater. Det kan dog glippe, så vil man være helt sikker, er det ud med stikkene, når det begynder at buldre fra oven.

Som alternativ kan man installere en såkaldt overspændingsbeskytter, der automatisk sørger for at lede strømmen uden om de elektriske apparater. Spørg hos din lokale elektriker.

Man kan tælle sig frem til afstanden

FAKTA: Kender man tidsforskellen mellem lynet og braget, kan man let regne ud, hvor langt væk uvejret er.

Mens lyden bevæger sig med en fart af 343 meter i sekundet, så tilbagelægger lyset ikke mindre end 300 millioner meter på det samme sekund.

Vi ser med andre ord lynet i samme øjeblik, det opstår, mens lyden snegler sig af sted og først når vores ører flere sekunder efter.

Lyd bruger rundt regnet tre sekunder på et bevæge sig én kilometer. Så hvis man tæller ni sekunder fra lyn til brag, betyder det, at lynet slog ned tre kilometer væk.

Man skal ikke søge tilflugt under træer

BÅDE OG: Man bør aldrig søge tilflugt under enkeltstående genstande som træer og elmaster under et tordenvejr, men bliver man eksempelvis fanget under en løbetur i skoven, er der ikke større sandsynlighed for, at lynet slår ned i det ene træ frem for det andet.

Er man i et åbent område, skal man gøre sig så lille som muligt, men man skal omvendt ikke lægge sig helt fladt ned. Jo større kontakten er til jordoverfladen, jo bedre leder kroppen nemlig strøm. Den optimale stilling vil være at sidde ned. Man skal desuden afholde sig fra at bade under tordenvejr, da vand kan lede strøm over store afstande.