Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Krabbeklør og pillerejer til alle

Ved disken kunne man forsyne sig med dyppelse, brød og citron - og købe drikkevarer .Fotos: Jørgen Kirk

Krabbeklør og pillerejer til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thorsminde fejrede byjubilæum og Vesthavnens ditto med manér. Der var blandt alle de gratis krabbeklør og pillerejer, man kunne spise.

Thorsminde: Det var en rigtig festdag. Det eneste, der manglede, var faktisk solskin, men pyt - i Thorsminde er man vant til voldsomt vejr og handler efter det. Så byens 150 års jubilæum og Vesthavnens 50 års ditto blev for en stor dels vedkommende fejret indendørs. Så kunne det regne alt det, det ville, udenfor.

Der var flere talere på programmet - borgmester H. C. Østerby (S), miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), fiskeriformand Kurt S. Madsen og havnens formand Poul Willadsen - og da ordet blev givet frit, meldte også direktør for Thyborøn Havn, Jesper Holt Jensen, sig med et hjerteligt tillykke og et tak for godt samarbejde.

Og så kunne dagens konferencier, tv-journalisten Dan H. Sørensen, fortælle, at nu var der gratis skaldyr til alle.

Enorme vogne med krabbeklør og pillerejer blev kørt ind, og så kunne man ellers forsyne sig og ved en lang skranke også få mayonnaise, citron og brød. Det lod de mange fremmødte - over 1000, lød vurderingen - sig ikke sige to gange. Og så blev der ellers også langet både håndbajere og sodavand over disken.

GALLERI: Thorsminde fejrede havnen

Gjort af et særligt stof

I sin tale fremhævede borgmester H. C. Østerby det stof, som folk fra Thorsminde er gjort af.

- I er ikke kun spydspids rent geografisk. I er om nogle med helt i front, når det kommer til disciplinen at løfte i flok, at få aktører til at spille sammen i med- og modgang. Her står man sammen uden at kny. Her ved man, at skal der ske udvikling og fremdrift, så starter rejsen med en fælles indsats. Folk herude er lavet af et specielt stof præget gennem generationer, sagde borgmesteren og funderede så lidt over havets rolle:

- Jeg forestiller mig, at havets til tider brutale fremfærd og naturens barske livsbetingelser er med til at forme de mennesker, som er født og opvokset på Vestkysten - og stadig gør det. Jeg glemmer aldrig, dagen efter stormen Bodil, da jeg var herude og så, hvad elementernes rasen havde sat af spor. Her bliver man mindet om, at der er kræfter, større end en selv. Men også at det kræver fælles kræfter at overleve som et mindre samfund gennem 150 år. Og det er ikke nødvendigvis blevet nemmere med tiden. Der kommer ikke lige nogen forbi og fikser problemerne for jer, vel?

Mor skuede ud over havet

Nede i salen stod hans partifælle Lene Dybdal og lyttede med. Ikke så meget på grund af partifarven, som fordi hun er født i Thorsminde.

- Flere af dagens talere har fremhævet det med, at folk fra Vestkysten er et særligt folkefærd, og det tror jeg er rigtigt. Det er måske blevet knapt så farligt at være fisker nu, men folk har levet tidligere under meget hårde vilkår. Havet giver og havet tager, som man siger. Min storesøster og jeg blev født her i Thorsminde, og jeg kan huske, hvordan mor stod og skuede ud over havet og håbede, at far kom ind igen, fortæller hun.

Lene Dybdals far fiskede fra Thorsminde Havn, fra den blev bygget. Han klarede sig i det hårde job, selv om han faktisk ikke kunne svømme, men den 17. september 1967 mistede han to brødre ved et forlis.

- Der var mange fiskere dengang, som ikke kunne svømme. Jeg kan huske, at når vi var ved standen, fik vi en snor bundet om livet, og så holdt far i den anden ende, når vi skulle i vandet. Jeg lærte første at svømme, da jeg kom i skole, fortæller Lene Dybdal og sætter kursen mod en af de store vogne i hallen, som indeholder krabber og rejer.

- Man kan altså ikke komme herude fra og så ikke kunne lide fisk og skaldyr, ler hun og går efter krabbekløerne, som hun foretrækker frem for rejer.

Og så var det ellers om at tilkæmpe sig en plads ved et af de høje borde, hvor der var lagt sten frem, så man kunne knække krabbekløerne.