Læserbrev

Inden for mit andet fagområde, filmvidenskaben, har man et grundbegreb, der forkortet hedder »sync«, og det refererer til, at der på film altid skal være fuld synkronitet eller samtidighed mellem lyd og billede.

På B&Os generalforsamling i Struer i fredags havde man i helt moderne og firmarelevant stil en storskærm, der viste talerne, så alle kunne se dem. Hvis der er et selskab i Danmark, der bryster sig af perfektionisme og kvalitet, er det B&O.

Men ved generalforsamlingen begik man den kardinalsynd, at der ikke var synkronitet på storskærmen mellem lyd og billede, mellem læbernes bevægelse og det talte, og for undertegnede, som er kommet til B&O’s generalforsamlinger gennem mange år, fastholder det fornemmelsen af, at alt ikke er så perfekt i koncernen, og at dens fremtid stadig er uvis.

Ganske vist er et underskud fra sidste år på 50 millioner kroner blevet vendt til et overskud på 40 millioner kroner, men en gennemgang og optimeringen af selskabet fra såvel den nye bestyrelsesformand, Ole Andersen, som den nye direktør Tue Mantoni gjorde det klart, at der er for lidt sync. mellem visioner og reelle resultater.

Man søger at skære unødvendige omkostninger ind til benet, men visningen af bestyrelseshonorarernes omfang gav en så stille aktionærskare, at det af formanden blev tolket som en accept fremfor en fornemmelse af lamslåethed.

Hovedparten af de fremmødte var umiddelbart set meget jævne mennesker, for hvem det må være svært at forstå et formandshonorar på knap en million kroner om året. Det kunne have klædt bestyrelsen at afstå fra en sådan griskhed i dårlige tider.

Det var befriende for en gangs skyld at høre den nye direktør fremlægge strategien for de kommende år. De tidligere direktører plejer at gemme sig bag bestyrelsen, men efter den egentlige generalforsamling gik Tue Mantoni ned foran deltagerne, så alle kunne se og høre ham uden en forstyrrende storskærm.

Det virkede sympatisk og tillidsvækkende - ligeledes at samme Mantoni stod til aktionærenes disposition for individuelle spørgsmål ved det efterfølgende og altid fine traktement.

B&Os nye strategi var der såmænd ikke meget nyt i. Det er en strategi, som man kan møde hos de fleste større selskaber, men en noget oppustet optimisme holdt sig ikke tilbage, og måske kan denne Tue Mantoni med de mange talenter få gang i B&O igen, så man kan nå den ønskede årlige omsætning på otte milliarder kroner, og Mantoni kan score sine 50 til 60 millionerkroner i aktieoptioner.

Sidstnævnte lyder vanvittigt, men accepteres nu om dage, hvis resultaterne følger med, og otte milliarder i omsætning er nu engang det dobbelte af omsætningen i 2007, hvor det gik allerbedst.

Hvis ikke Mantoni evner dette eventuelt via konkurrencedygtige priser eller fravalg af produktion af ordinære TV og lydanlæg til fordel for den hastigt voksende produktion af lydanlæg til luksusbiler fra Aston Martin, Audi og BMW, må man håbe på, at B&O aktierne undervejs kan komme i så høj og attraktiv en kurs, at et salg til en storebror i branchen i udlandet kan give det rimelige overskudsafkast, som de mange trofaste B&O aktionærer tålmodigt har ventet på i mange år.

B&O skal se at komme i sync.