Debatten om de frie skoler og deres frihedsvilkår blusser med jævne mellemrum op. Senest afledt af et lovforslag, som indebærer, at en del af tilskuddet til de frie skoler gøres afhængig af, at skolerne optager flere tosprogede elever og underviser dem i givne fag.
Frihed som begreb optager stadig de fleste danskere.
Skærer man ind til benet i debatten om de frie skoler og deres frihed, så ender man i en principdebat.
En principdebat, der handler om, hvorvidt man må gøre forskel.
For i bund og grund handler det om, hvad der foregår - eller ikke foregår - på visse muslimske friskoler.
Eksempelvis ville traditionelle danske friskoler aldrig have været udsat for et ekstremismetilsyn eller øget kontrol, hvis ikke det havde været for eksistensen af visse muslimske friskoler, som ikke overholder friskolelovens bestemmelser.
Denne debat vil blive rejst igen og igen over de kommende år, for udfordringerne med ekstremisme og kultursammenstød ser ikke ud til at blive mindre.
Og for hver gang, der justeres på friskoleloven i forsøget på at modvirke ekstremisme, så vil det være de frie skoler, som altid overholder friskoleloven, der vil føle deres frihedsrettigheder begrænset.
Derfor er det tid til at gøre forskel.
Nødvendigt med forskelsbehandling
Højesteretsdommen i 1999 i sagen omkring den såkaldte Tvindlov vanskeliggør forskelsbehandling.
Ikke desto mindre er det nødvendigt, så friskoler, der har orden i alting, ikke fortsat skal udsættes for urimelig kontrol og tilsyn. De skoler, der gentagne gange misbruger den danske friskolelov, skal lukkes.
Tilliden skal tilbage og forældreretsbegrebet skal respekteres.
Ser man dette i en historisk optik, så ser man, hvad der egentlig er på spil. Med de religiøse og folkelige vækkelser i 1800-tallets Danmark finder der en kamp for myndiggørelse sted af det enkelte menneske. N.F.S. Grundtvig kæmper for at myndiggøre det enkelte menneske.
Grundtvigs tanker bidrager til en forståelse af, at det enkelte menneske står i et ansvarlighedsforhold til Gud. Troens sag er personlig. Det afføder den tanke, når man kan tage ansvaret for sin sjæls salighed, så kan man også tage et ansvar for sine børns opdragelse og skolegang, samt for sit lands udvikling.
På baggrund heraf vokser tanken om frie skoler.
Det enkelte menneskes ansvar
Set i lyset af dette, er spørgsmålet om forældreretten helt afgørende: Hvem har krav på myndighed over et barn? Det er et filosofisk spørgsmål, som har optaget verden i århundreder.
Både Thomas Aquinas og Martin Luther udvikler den kristne tænkning, der bryder med eksempelvis Aristoteles, som mener, at staten kommer før den enkelte.
Hos Thomas Aquinas og Luther er det helt klart, at både familien og det enkelte menneske har et ansvar over for en højere instans end staten - nemlig Gud - og derfor også har en ret til uafhængighed af staten.
Når man i den danske skolesammenhæng taler om forældreretten som et grundlæggende og ufravigeligt princip, så er det denne religiøst betingede opfattelse, der henvises til.
I opdragelsessammenhæng er det de enkelte forældres samvittighed, der er den højeste autoritet.
Problemet opstår så, når forældre bifalder en praksis i en fri skole, som strider mod de danske frihedsrettigheder.
Her er vi tilbage ved den principielle debat om de frie skoler, og hvorvidt der kan gøres forskel.
Dette ville være rigtig godt at få debatteret af og med de frie skoler selv, samt deres interesseorganisationer. Lad os beskytte den danske frihedsarv ved netop at gøre forskel, hvor paradoksalt det end kan være.
seneste kommentarer