Det bliver ikke lettere

Finansverdenen gør det ikke lettere at bo i de geografiske ydre dele af landet.

Det har været galt nok, at kreditforeningerne har haft en grænse på en salgspris på en ejendom på 500.000 kroner. Under den pris ville man ikke låne penge til et køb ud fra den begrundelse, at der var tale om såkaldte skod-ejendomme, og at risikoen ved at låne til dem var alt for stor.

Nu kan vi så fortælle om, at denne grænse er sat op til 750.000 kroner. Måske en usynlig grænse, fordi ingen offentligt vil være ved, at der er sat sådan en grænse. Men realiteterne fortæller om, at grænsen er der.

Det kan godt være, at 750.000 kroner ikke er meget for et hus, når man lever i de mere centrale dele af Danmark. Men der er faktisk mange udmærkede huse til salg under den halve million alene på grund af beliggenheden i de mindre byer i udkantsområderne. Og når grænsen kommer op på de 750.000 kroner, så er det faktisk et betragteligt antal ejendomme, der kommer under denne grænse.

Vil man købe en af dem, må man finde en anden måde at finansiere købet på end ved realkreditlån, og det betyder med andre ord, at det bliver dyrere at finansiere købet.

Det er en urimelig behandling, hvis ellers køberens økonomi er i orden. Naturligvis har mange udlånere brændt nallerne i de såkaldte gode tider, hvor alt kunne sælges og pantsættes, og ingen kan undre sig over, at realkreditforeningerne ikke vil ind i sager, som Låsby-Svendsen og andre har kørt i årevis, hvor realkreditforeninger og andre har lånt penge ud med bind for øjnene.

Nu beholder man disse sager med bind for øjnene og behandler alle over samme kam. Uanset hvordan din økonomi ser ud, kan du ikke låne, hvis du køber et billigt hus. Ja, det lyder jo mærkeligt, at man så skal købe et dyrere hus for at få et lån, men sådan er der jo så meget...

Der må lægges et politisk pres på, at man får samme behandling over hele landet, og at der bliver foretaget en individuel vurdering af en købers økonomi - og ikke sådan en generel regel, der kan gøre endnu flere huse usælgelige i et marked, hvor det er svært nok at skaffe liv i de tomme huse på landet.

Det er ikke kun private investorer i boliger, det her går ud over. Situationen er den samme for virksomheder i udkantsområderne, som ikke længere kan låne til udvidelser og moderniseringer - alene vurderet ud fra det postnummer, virksomheden ligger i. Det sker også uden individuel behandling, og det kan føre til, at udviklingen med at centralisere erhvervslivet i de store byer foregår i et stadig større tempo.