Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den trofaste gæst med fløjten

Selv via omveje finder tyske Ralf Gast til Lemvig for at være dommer ved Limfjords Cup. Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Den trofaste gæst med fløjten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tysk dommer har kun misset en Limfjords Cup i løbet af 25 år. Der er en helt særlig ro ved turneringen, siger han.

Den sorte dommertrøje er for en kort stund gemt væk under træningsjakken, mens frokosten bliver indtaget mellem dommerkolleger, spillere og ledere i Lemvig Idræts- og Kulturcenter.

Det er langt fra første gang, Ralf Gast har sat sig til bords for at spise rugbrød med blandt andet makrelsalat.

Ralf Gast er nemlig én af de mest trofaste dommere til at deltage i turneringen. Dommeren, der stammer fra Berlin, men som i dag bor i Helsinki, har nemlig været med 24 af de 25 gange, Limfjords Cup er løbet af stablen.

Jeg var nok syg

»Det er ved at være mange år siden, men jeg tror, at jeg missede det ene år, fordi jeg var syg,« siger Ralf Gast, der kalder sig selv for en dommerjunkie.

15-20 gange om året er han rundt til turneringer i det meste af Europa for at passe fløjten og fordele sol og vind lige mellem de to hold på banen.

Men turneringen i Lemvig har en helt særlig plads i hans hjerte.

»Det er den turnering, jeg kender, der kan trække flest hold til så lille en by,« siger den tyske dommer.

Aldrig skandaler

»Samtidig er der også en helt særlig ro ved turneringen. Der er aldrig nogle skandaler, og den danske og især nordvestjyske ro smitter af på hele stævnet. Jeg har aldrig set Rene Jakobsen (turneringslederen, red.) vred eller sur. Til gengæld er Gert Jeppesen den slemme, der som en anden Joakim von And sidder på pengekassen. Men de er et godt makkerpar,« siger Ralf Gast med et glimt i øjet.

Han stammer oprindeligt fra Vest-berlin og hans første deltagelse i turneringen var det første år efter murens fald. Dengang havde vest-berlinerne endnu ikke noget pas, men i stedet et personbevis, og han og en ven havde set, at der var en basket-turnering i Göteborg.

»Vi så, at der også var en turnering i Lemvig, men vi spurgte os selv om, hvor det egentlig lå henne. Men selv om der var et stykke vej, så kunne vi godt få det til at hænge sammen, og så tog vi hertil. Desuden hjalp vi også Rene med at få nogle ting til at fungere det første år, for det er ikke altid lige let at få en så stor turnering til at fungere i en så lille by,« siger Ralf Gast.

Fra Dublin i år

Siden har han år efter år taget turen til Lemvig i dagene mellem jul og nytår. De første år kørte han enten selv eller var med i en bus fra Berlin. I år kom han dog direkte fra en ferie i Dublin, og det gav en noget anderledes rejse.

»Jeg fløj via Stockholm og København og tog toget fra København hertil,« siger han.

»Måske skulle du bare være hoppet ud i en faldskærm, da du fløj hen over byen på vej mod Stockholm,« spøger en dommerkollega.

Under de fire dage med basketturneringen i Lemvig, når han at dømme omkring otte kampe om dagen. Men et år nåede han op på 12 kampe på en dag, da der var kommet uventede afbud fra andre dommere.

Dømte efter midnat

»Jeg husker et år, hvor jeg skulle dømme en kamp klokken 23, men stævnet var blevet en time forsinket, så vi kom først i gang med kampen til midnat. Samtidig gik kampen i overtid, så jeg kom først til at sove klokken to om natten og skulle dømme min næste kamp klokken otte næste morgen,« husker Ralf Gast én af de sjove episoder fra de 24 år med Limfjords Cup.

Han tager gerne rundt til de mange turneringer for at få anderledes oplevelser.

»I sin egen by dømmer man de samme hold hele tiden, og som dommer kan man huske som en elefant. Hvis en spiller gjorde noget slemt sidste år, så kan man huske det. Her kender vi ikke holdene, og holdene kender ikke os, så der er ingen gamle regninger, der skal betales,« siger Ralf Gast, der i Lemvig har cirka 50 dommerkolleger fra flere lande. Der er dog kun en enkelt dansk dommer med i år.

Jeg får måske champagne

Den tyske dommer er sammen med andre dommere indlogeret på Lemvig Gymnasium, hvor de har fået tildelt biblioteket som soverum.

»Så vi kommer ikke til at mangle læsestof,« griner Ralf Gast, der taler en del dansk.

Han er uddannet i nordiske sprog med svensk som hovedsprog.

Han regner med at komme tilbage igen næste år.

»Så kan der være, der er nogen der stiller med en flaske champagne, når jeg har jubilæum,« siger den tyske basketdommer.