Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Digelaug under afvikling: Nu begynder kampen om 100 hektar jord

-Jesper Andersen kom for at se på sit 7oo.ooo kr sommerhus i Vejlby ved Harboøre hvor Vesterhavet har gnavet sig igennem den første klitrække og oversvømmet flere sommerhuse.
Foto: ERNST VAN NORDE/Scanpix Danmark

Digelaug under afvikling: Nu begynder kampen om 100 hektar jord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folk i Harboøre vil gerne selv råde over de 100 hektar jord, som i dag drives af Harboøre Nordre Digelag. En ekstraordinær generalforsamling skal bane vejen.

Harboøre Nordre Digelag er under afviklet. Sådan da. Fremover skal den ikke længere vedligeholde digerne i området, da de er lagt under den nye, fælles digelag. Det efterlader dog omkring 76 hektar jord og 23 hektar sø, som medlemmerne af digelaget nu skal tage stilling til. Derfor er der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægterne skal ændres og hvor fremtiden for de 100 hektar skal afklares.

Det er alle digelagets medlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen, hvilket vil sige både beboerne i Harboøre-området samt beboerne i sommmerhus-områderne Vejlby og Vrist. Det har på forhånd skabt spændinger, for den nuværende bestyrelse lægger ikke skjul på, den synes, de lokale beboere i området har ret til at bestemme, hvad der skal ske.

»For os i bestyrelsen er det unikt, at en parcelhusejer i Harboøre uden at bidrage med noget som helst kan få en ejernandel i et stykke jord og være med til at bruge det, lige som han vil,« siger formanden for digelaget, Bjarne From.

Digelaget blev oprettet i 1876 for at beskytte området mod oversvømmelser fra især fjorden. Laget var ansvarlig for digerne og deres vedligehold, og med årene blev der også opsat pumper. Resultatet er, at 80 procent af vandfladen i dag er forsvundet og tørlagt. Det nye areal råder digelaget over. Dengang rådede fattigdommen stadig på Tangen, så derfor var der gratis fiskeri i Noret og billig landbrugsjord til forpagtning blandt de lokale landmænd.

Sådan drives arealet i princippet stadig med den tilføjelse, at jagten i dag også er lejet ud til Thyborøn-Harboøre Jagtforening. Indtægterne har gennem året været anvendt til at vedlige diger og afvanding i det område, som er omfattet af beskyttelsen. Derfor har husstandene i området ikke haft udgifter de seneste mange år.

I dag er der med kommunen som mellemand oprettet et nyt digelag for hele Harboøreland, der tager sig af vedligeholdelsen, og derfor er det nuværende lag i princippet blevet overflødig. Laget har dog fået kommunens accept af, at den kan beholde de knap 100 hektar jord, som de lokale borgere derfor skal tage stilling til på den ekstraordinære generalforsamling tirsdag den 26. januar.

Arealet ejes i dag af de 1615 matrikler, der udgør sommerhusområderne Vejlby og Vrist samt Harboøre. Uanset antallet af matrikler, har ejerne dog maksimalt én stemme, så derfor er det 1181 stemmeberettigede, der kan deltage i generalforsamlingen.

Bestyrelsen lægger op til en løsning, hvor arealet hen over nogle år bliver omdannet til et naturområde.

»Landbrugsjorden er udlejet på et-årige kontrakter, så derfor kan vi omdanne området på den måde og i det tempo, vi vil. Og vi har pengene, for på nuværende tidspunkt får vi 130.000 kroner i kassen hvert år i jordleje,« siger Bjarne From.

Bestyrelsen har også en masterplan i skuffen for, hvordan området kan forvaltes. Den går ud på med årene at inddrage landbrugsjorden og gøre den til et samlet naturområde med et stisystem, så de lokale borgere får et nyt og stort rekreativt område. Planen giver fortsat mulighed for at leje jord og jagt ud i det omfang, der skal skaffes indtægter.

»Vi mener, vi har en forpligtigelse til at beskytte området som noget, der er til gavn for egnens beboere. Det har været intentionen hele tiden,« siger Bjarne From.

Reelt mener han også, at Harboøreboerne har større ret til at disponere over området end de sommerhusejere, der gennem årene har fået en ejerandel uden at have en reel tilhørsforhold til egnen.

»Jeg mener, at de sommerhusejere, der går ind i det her, ikke opfører sig som gæster i området. De prøver på alle måder at sætte en dagsorden for, hvordan vores egn skal udvikle sig. De protesterer også mod kystnære havmøller på trods af, at de er vigtige for beskæftigelsen i vores område. Hvis de ikke føler sig veltilpas i området, var det bedre, de fandt sig et sommerhus i et andet område,« siger Bjarne From, der føler sig uberettiget angrebet.

Det skete blandt andet i sommer, hvor en sommerhusejer i avisen beskyldte formanden og bestyrelsen for at være indspiste ved at leje jorden og jagten ud alt for billigt.

Det afviser Bjarne From, som henviser til, at det historisk set altid har været tanken, at arealet skal anvendes af lokale. Derfor lyder det også i de nye vedtægter, at landbrugsjord fortrinsvis skal lejes ud til lokale landmænd, lige som jagten fortrinsvis skal lejes ud til lokale jægere. I siger han, at jorden i dag er lejet ud til markedspris på 2000 kroner pr. hektar.

Ifølge de nye vedtægter skal det nuværende digelag skifte navn til »Ejerlaget Noret«. Det skal fortsat være gratis for alle med en matrikel i området at være med i den nye forening - dog med den lille ændring, at det fremover også bliver muligt at melde sig ud. Hvis selskabet på sigt ikke skal videreføres, skal eventuelle værdier overføres til Harboøre Sogns Almennyttige Fond, der støtter almennyttigt arbejde i Harboøre-området.

»På den måde sikrer vi os, at værdierne bliver i lokalområdet,« siger Bjarne From.

Han er forberedt på, at der vil blive debat på generalforsamlingen, men håber, det vil lykkes at skabe opbakning til det nye projekt.