Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Endelig skal jeg hjem

Trods sine 32 år er Christian Windfeld allerede en anerkendt jazzmusiker, der er efterspurgt af flere bands. Foto: Johannes Lundberg

Endelig skal jeg hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han rejser rundt i hele verden for at slå på sine jazz-trommer. I næste uge er han i Lemvig for at give koncerter og kan sige: Endelig er jeg hjemme

»Jeg står i Berlin lige nu,« fortæller Christian Windfeld, da avisen ringer til ham.

Og det er ikke helt unormalt for den 32-årige jazz-musiker, hvis karriere fører ham rundt i store dele af verden. Telefonopkaldet kunne lige så godt have fanget ham på den anden side af jordkloden.

»Det er blot en uge siden, jeg kom tilbage fra Australien, hvor jeg var nede og give koncerter,« fortæller Christian Windfeld.

Men i næste uge er han tæt på at være hjemme. I dag bor han i Aarhus, men i næste uge er han på sin hjemegn, Lemvig, hvor forældrene stadig bor.

Faktisk har Christian Windfeld rødder i både Ringkøbing og Lemvig. Den musikalske karriere begyndte i Ringkøbing, fortæller han.

»Mine forældre syntes, at musik er en del af den almene dannelse. Jeg har altid spillet musik der hjemme. Når jeg kom hjem fra børnehaven, brændte jeg stort set mine forældres stereoanlæg af, mens jeg stod og spillede luftguitar. Derfor blev jeg på et tidspunkt slæbt ud til Ringkøbinggarden, hvor jeg kom til at spille march-tromme,« fortæller han.

Men heldigvis var der andre, der fik øje på den unge Christians talent, og fik ham placeret foran et rigtigt trommesæt. Han begyndte at få undervisning, og pludselig var han grebet af jazzen.

»Når du spiller trommer, lærer du forskellig rytmer. Da jeg prøvede, at spille jazz, var jeg helt væk. Og det har jeg fortsat med siden,« siger han.

Vejen fortsatte via MGK (musikalsk grundkursus) i Holstebro. Forældrene flyttede med til Lemvig, hvor faderen, Jens Pedersen, blev leder på Christinelystskolen, mens moderen, Vibeke, fik ansættelse ved Lemvig Kommune.

»Min mor Vibeke Windfeld Lunds side af familien har rødder i Lemvig. Min bedstefar, Henning Windfeld Lund, har blandt andet være med til at bygge skibet »Colin Archer«,« fortæller Christian Windfeld.

Vejen fortsatte efterfølgende til Musikkonservatoriet i Århus og siden Stockholm, hvor han fik sin uddannelse. Det var også på Musikkonservatoriet, han første gang mødte norske Live, men dengang blot som musikstuderende.

»Jeg står faktisk sammen med hende i Berlin lige nu,« fortæller han.

Han spiller nemlig bandet Live Foyn Friis, hvilket tilfældigt kom i stand i en periode, hvor han boede i Berlin. En kollega var netop begyndt at spille sammen med den norske sangerinde, og da de manglede en trommeslager, blev Christian Windfeld spurgt, om han ville være med. Det var først, da han mødte op i øvelokalet i Berlin, han opdagede, det var Live, som han i forvejen kendte. I dag har de spillet sammen i halvandet år, og det er også med dette band, han torsdag 25. februar giver koncert på Nørre Nissum Seminarium som et led i Vinterjazz-festivalen.

Og nå ja - han skal også spille på Lemvig Gymnasium om lørdagen med Peter Vuust Quartet. Sådan er livet for en anerkendt jazzmusiker, der skal have økonomien til at hænge sammen.

»Jeg spiller faktisk med rigtig mange. Jeg har brugt meget tid på at øve trommer, men jeg bruger også meget tid på at organisere. Der er store kalenderopslag, og der må planlægges langt ud i fremtiden for at få det til at fungere. Nu om dage er det de færreste jazz-musikere, der spiller i et enkelt band. Men vi forsøger at samle et band en uge af gange og samle nogle koncerter. Nogle gange må vi også aflyse, fordi der kun er den ene koncert, der kan bringe os sammen. Live bor for eksempel i Oslo, jeg bor i Aarhus, og vores guitarist bor i Berlin,« siger han.

Musikken fører ham derfor også vidt omkring. Europa, Nordamerika og Australien er blot nogle af de steder, han har været, og for tiden er det med norske Live Foyn Friis. Han glæder sig dog til næste uge.

»Det bliver første gang, at vi skal spille i Danmark. Så jeg glæder mig meget til at komme hjem. Og så endda komme virkelig hjem. Det er helt specielt,« siger han.

I år har han foreløbigt kun været i Danmark i to uger, fordi der har været bud efter de bands, han spiller sammen med. Generelt er han bortrejst flere måneder hver eneste år.

»Jeg har ikke helt overblik over, hvor meget jeg er væk. Det må du spørge min kæreste om,« siger han og griner.

Han vil formentlig også være en del væk i den kommende tid, for Christian Windfeld har nogle særlige projekter i støbeskeen.

»Jeg har et ret spændende projekt, der handler om at omsætte musik til 3D-printedes skulpturer;« fortæller han.

Sammen med to andre musikere har han en tone-kunst-trio, der næste år skal give tre koncerter dagligt i en kunsthal. Under hver koncert bliver der 3D printet en skulptur, der bliver bestemt af tilhørernes bevægelse i rummet, af temperaturen og af musikernes puls. De spiller tre koncerter om dagen, hvilket giver tre skulpturer.

»Efter en måned vil man have 70-80 skulpturer, der vil vise, hvor forskellige oplevelserne er ved en koncert,« siger han.

Der ud over tager han og kæresten nogle måneder til Australien for at give ham mulighed for at spille koncerter i rum med en særlig lyd. En klippehule, en tunnel eller andet.

»Jeg drømmer om at gøre det ved Vesterhavet. Ved foden af klitterne - lige før du går op af dem - er der en særlig læ og lyd. Der vil jeg også gerne lave en optagelse. Og i Australien er der nogle helt specielle natur- og lydforhold, hvor jeg vil lave det samme. Jeg har allerede udgivet én plade af den slags. Den sælger ikke tusindtal, Men hellere nogle få, der interesserer sig for det og samtidigt være tro mod det, jeg laver. Og jeg er interesseret i at undersøge lydrum nærere,« fortæller han.

Men først bliver på ophold i Lemvig for at give de to koncerter i forbindelse med Vinterjazz.

»Og når jeg er i Lemvig, skal jeg da også lige nå ind og snakke med mine bedsteforældre,« siger han.