Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flygtningebyen Nørre Nissum: Vi har altid været gode til at tage imod fremmede

Nørre Nissum har taget imod tamiler og bosniere i tidens løb, og nu rykker de første syriske flygtninge til byen. Den tidligere skoleinspektør, Karsten Vinther, mener, det har været en fordel for byen, at den har været vant til at tage imod folk udefra, når den har taget imod fremmede. Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Flygtningebyen Nørre Nissum: Vi har altid været gode til at tage imod fremmede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var et spændende kolorit at møde mennesker, der var flygtet til Danmark, siger tidligere skoleinspektør. Han ser tilbage på en menneskealder med flygtninge i Nørre Nissum.

Nørre Nissum: På en ganske almindelig hverdag ligner Nørre Nissum det, Nørre Nissum er.

En lille, let søvndyssende landsby med en hovedgade, der strækker sig gennem en række huse, der er placeret i et bånd på hver sin side af vejen.

Der er en genbrugsforretning midt i byen og tidligere butikslokaler i andre bygninger, der er klistret op ad fortovene.

Mennesker er der ikke mange at se på fortovene denne dag, hvor en bus triller gennem byen på sin færd mellem Struer og Lemvig.

Men Nørre Nissum skiller sig alligevel ud fra mængden af landsbyer, der findes utallige af over hele landet.

Byen huser tre eftereskoler, en højskole samt et seminarium, og det har gennem mange år givet et mylder af mennesker, der ikke er født og opvokset i byen.

Gennem de seneste 30 år har byen i flere omgange taget imod flygtninge fra blandt andet Sri Lanka og Bosnien. Og i disse dage kommer endnu en nationalitet til. Byens sogneforening tilbød i efteråret at man gerne ville huse syriske flygtninge, og de første familier er langsomt ved at finde sig til rette.

De mange skoler i Nørre Nissum med de mange personer udefra har været med til at gøre byen til noget særligt, hvor man gennem årene har været gode til at tage imod og integrere flygtninge, der er kommet til byen og egnen, siger Karsten Vinther.

Han er tidligere, mangeårig skoleinspektør på Nørre Nissum Skole og har i flere omgange været med i arbejdet med at integrere flytninge i byen.

»Når man handler ved købmanden, så kan man ikke se, om det er en udefrakommende eller lokal, da vi har så mange, der kommer udefra, og som er midlertidigt på enten skolerne eller seminariet. Derfor tror jeg også, det har været let for byen at integrere fremmede, fordi vi har været vant til det,« siger den pensionerede skoleinspektør.

Første gang Nørre Nissum for alvor skulle integrere flygtninge var i 1984, hvor der nærmest hovedkulds kom en større gruppe tamiler til byen. De var flygtet fra en blodig borgerkrig i deres hjemland Sri Lanka.

»Vi havde 130-140 tamiler, som hovedsageligt var mænd. Dengang virkede det ikke til, at kommunen var forberedt på, at der skulle komme så mange. Og året efter fik de fleste også deres familier hertil,« siger Karsten Vinther om den store gruppe, der hovedsageligt blev indkvarteret på Ad. L. Hansens Kollegium samt i boligforeningens boliger i byen.

Den daværende skoleinspektør fik selv knyttet bånd til en tamilsk familie.

Manden var selv fisker lige som Karsten Vinther, der fiskede i fritiden. De tog på fjorden sammen, hvor de kunne lære hinanden forskellige fif.

Desuden gik en af Karsten Vinthers døtre i klasse med en af den tamilske families seks døtre, og selv efter mere end 30 år i landet mødes de stadig.

»De boede i mange år i Nørre Nissum og havde arbejde på Jeka Fish i Lemvig. I dag er de flyttet i en lejlighed i Struer, men de har bygget et hus på Sri Lanka, hvor de rejser ned nogle gange om året,« siger Karsten Vinther om familien, som han og fru Karen stadig hjælper, hvis de skal finde rundt i det danske bureaukrati.

Den tamilske familie besøger også Karsten Vinther i Nørre Nissum, lige som familie Vinther har været med ved flere bryllupper i den tamilske familie.

Karsten Vinther tror, at en stor interesse for andre kulturer og nysgerrigheden over for andre mennesker var med til at sikre en integration i Nørre Nissum.

»Dengang var det noget nyt med flygtninge, og der var knapt en fremmed elev på skolen. Derfor var det noget særligt, og jeg tror at folk i byen syntes det var spændende at opleve personer fra en anden kultur,« siger Karsten Vinther.

Som skoleinspektør tog han også de mange tamiler ind på skolen for at sikre dem undervisning. For mere end 30 år siden var der ingen sprogcentre, der stod for danskundervisning af flygtninge, der kom til landet.

»De blev undervist i alle de tomme lokaler, og der har vist aldrig været så mange på skolen, som der var dengang. Men det gav slet ingen problemer,« husker Karsten Vinther.

Forældrene til børn på skolen blev orienteret om de nye elever, og de blev opfordret til at invitere dem med til børnefødselsdage og andre arrangementer. Og flere af forældrene hjalp til med at få transporteret flygtningebørnene til og fra fødselsdagene.

Karsten Vinther husker også, at de tamilske børn var gode til at lære dansk og flere af dem er i dag nået langt i det danske samfund.

»Der er både jurister, øjenlæger, sygeplejersker og socialrådgivere. Mange sidder i ganske høje stillinger,« siger Karsten Vinther.

Langsomt sivede tamilerne dog væk fra Nørre Nissum. Selv om nogle fandt et arbejde i lokalområdet, var det hovedsageligt jobmulighederne, der fik dem til at søge væk fra området, og en stor del endte i Struer og Holstebro.

Her var Karsten Vinther og lærere fra Nørre Nissum Skole med til at lære andre skoler om, hvordan man håndterede at tage imod flygtningebørn.

»Både jeg og flere andre var på besøg på skoler i både Holstebro og Struer for at fortælle om, hvordan vi havde løst opgaven. Dengang var der ikke mange, der havde erfaringer med at håndtere tosprogede elever. Flere gange fik vi også besøg på skolen, så andre kunne hente inspiration til, hvordan vi løste opgaven,« siger den pensionerede skoleinspektør.

En lille håndfuld år efter hovedparten af tamilerne havde forladt Nørre Nissum kom der endnu en stor flygtningegruppe til Nørre Nissum. Det var bosniere, der var flygtet fra den jugoslaviske borgerkrig, der rasede i begyndelsen af 1990'erne.

Men i modsætning til tamilerne var modtagelsen af bosnierne mere organiseret, lige som de også kom til at bo i en midlertidig flygtningelandsby, der var placeret på en mark mellem Søndermarken og Grummesgårdparken.

Siden tamilerne var kommet til Danmark og Nørre Nissum var der blevet etableret sprogcenter i Holstebro, hvor de voksne blev undervist i dansk. Børnene blev stadig undervist på Nørre Nissum Skole, hvor hovedparten af Lemvig Kommunes to-sprogede elever på det tidspunkt var samlet.

»Jeg tror vi var 14-15 forskellige nationaliteter samlet på skolen i den periode,« siger Karsten Vinther.

Selv om flygtningebyen i Nørre Nissum var midlertidig og bosnierne i første omgang kun var i landet på midlertidigt ophold, lykkedes det flere at finde et arbejde og på den måde slå rod i området.

Karsten Vinther husker en af bosnierne, der fik et job som hjælpepedel på Nørre Nissum Efterskole, inden han fortsatte videre i et job på Vestas, hvor han stadig arbejder.

»Men bosnierne stillede også an med mange ting, da de var kommet hertil. Der var eksempelvis invitationer til kageborde i flygtningelandsbyen, lige som folk også var gode til at invitere dem hjem,« siger Karsten Vinther.

Selv om det er 20 år siden, Nørre Nissum oplevede det seneste rykind af flygtninge, tror han stadig at byen kan trække på erfaringerne fra tidligere.

Men han er heller ikke blind for, at tonen i den offentlige debat har ændret sig.

»Jeg tror, at dagsordenen i pressen har en stor indflydelse på, hvordan folk ser på flygtninge. Da vi fik først tamiler og siden bosniere og afghanere til Nørre Nissum var der ikke negative røster. I dag er der nogle, der gerne vil komme med letkøbte argumenter, og det er ikke et godt udgangspunkt for en vellykket integration,« siger Karsten Vinther, der også ser en forskel på, hvordan flygtninge bliver placeret i dag i forhold til tidligere.

»Den store forskel på dengang og nu er, at vi dengang var nogle få, udvalgte byer over hele landet, der skulle modtage flygtninge. I dag er der mange fordelt ud over hele landet som et kludetæppe, og det er ikke altid godt at få varmen fra sådan et tæppe,« siger Karsten Vinther.

Han peger også på, at en integration bedst lykkes, hvis man indser, at der er behov for at hjælpe både i skolen og i det sociale liv.

»Der er kommet flygtninge hertil, som har været vant til at lave mad på et bål i en hytte. En gang tændte de op for komfuret og ventede på, at der kom flammer op fra kogepladen. Det er sådanne ting, flygtninge skal lære, og det kommer ikke af sig selv,« siger Karsten Vinther.