Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Generalforsamling i Harboøre Nordre Digelag: Sådan blev afstemningen

Selv om bølgerne gik højt på aftenens generalforsamling, er det også vigtigt at følge med i, hvordan det danske herrelandshold i håndbold klarer sig mod arvefjenden Sverige. Foto: Benny Gade
Foto: Benny Gade

Generalforsamling i Harboøre Nordre Digelag: Sådan blev afstemningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokat Bent Aagaard konstaterede, at man ikke kunne blive enige - og så blev det oprindelige forslag sat til afstemning og vedtaget

Bent Aagaard.

Det navn vil blive husket i mange år i Harboøre. Det er advokaten, der har møderet for Højesteret. Det var ham, der var indkaldt til at lede aftenens generalforsamling i Harboøre Nordre Digelag. Ham, der ikke lod nye forslag komme til afstemning. Og det var ham, der til sidst skar igennem og satte bestyrelsens oprindelige forslag til afstemning.

Og på den måde blev Ejerlaget Noret tirsdag aften vedtaget efter en nærmest tumultagtig generalforsamling, hvor de 203 stemmeberettigede på tre timer ikke nåede at diskutere meget mere end vedtægtsændringerne for de første par paragraffer.

Men Bent Aagaard var retfærdigvis på en vanskelig opgave, da han påtog sig rollen som aftenens dirigent. Han havde kun et sæt gamle vedtægter fra 1876 at styre efter, hvoraf flere af paragrafferne var direkte ulovlige. Blandt andet paragraffen om, at kvinder ikke kunne vælges.

»Og vi kan jo se, at der er kvinder til stede i aften,« konstaterede han.

Så derfor havde han i dagene forinden studeret forreningsret, tidligere domsafsigelser og almindelig praksis for dirigenter for at forberede sig så grundigt som muligt på aftenens opgave.

Men den var på forhånd umulig. Protesterne begyndte allerede, da han forsøgte at finde ud af, om generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Nogle sommerhusejere mente ikke, at alle stemmeberettigede var indkaldt, andre var utilfredse med, at generalforsamlingen var en tirsdag og ikke en lørdag, hvor alle sommerhusejere kunne deltage.

Formanden Bjarne From forklarede, at Lemvig Kommune stod for indkaldelsen, lige som generalforsamlingen gennem 140 år altid har været på en hverdagsaften.

»Og det agter vi at fortsætte med,« sagde han.

Bent Aagaard skar igennem og erklærede mødet for lovligt.

På den ekstraordinære generalforsamling skulle deltagerne tage stilling til et sæt nye vedtægter, hvorefter Harboøre Nordre Digelag omdannes til Ejerlaget Noret, hvis formål er at varetage 100 hektar jord og sø og omskabe dem til et rekreativt og grønt område. Problemet var bare, at de gamle vedtægter fra 1876 ikke gav en ide om, hvordan vedtægtsændringerne skulle klares.

Bent Aagaard konstaterede derfor indledningsvist, at almindelig praksis er, at to tredjedele af de fremmødte skal vedtage ændringerne.

Og så blev vedtægterne gennemgået paragraf for paragraf, hvorefter der var summemøde omkring kaffebordet. Alle vidste, der lå en ulmende strid, og den brød for alvor ud i lys lue. I. C. Abiltrup ønskede i lighed med flere andre, at jorden overgår til det nye digelag.

»Så har det nye lag en pengekasse at gøre godt med,« sagde han.

Også Bendt Bjerregård fandt det fornuftigt, da der er brug for en ny, stor og dyr pumpe for at pumpe vand ud. Derfor så han allerede nu en regning, der er på vej mod matrikelejerne. Flere andre var på talerstolen med lignende bemærkninger, men Bent Aagaard skar igennem.

»Jeg tror slet ikke, vi kan vedtage den slags forslag i aften. De går langt videre end det forslag, der er sendt ud til medlemmerne. Hvis det handler om at lade værdierne overgå til et nyt lag, var der måske mødt 500 op i stedet,« sagde han og kunne skue ud over omkring 220 forsamlede.

Det affødte en del protester, at der således ikke var mulighed for at komme med ændringsforslag, der gik ud over intentionen i bestyrelsens forslag. Per Jacobsen spurgte direkte ordstyreren, om han var valgt for at gennemtrumfe bestyrelsens forslag, hvilket Bent Aagaard afviste.

Efter næsten to en halv times debat meddelte Svend Åge Larsen, sommerhusejer, at han havde en række ændringer til vedtægterne, men det ville kræve, at man gik dem igennem paragraf for paragraf. Og flere andre havde også kommentarer.

Bent Aagaard måtte konstatere, at man aldrig nåede til enighed og foreslog derfor først en vejledende afstemning om bestyrelsens forslag for at se, om der overhovedet var opbakning ad den vej. Det viste der sig at være, for 143 stemte ja mod 51 nej.

»Og hvad gør en dirigent så,« sagde Bent Aagaard.

»Jeg tror godt, jeg tør sætte de her vedtægter til endelig afstemning. Så kan forsamlingen enten vælge at vælte mig som dirigent eller sige, at afgørelsen er ugyldig og prøve den ved en domstol,« sagde han.

Hans pointe var også, at forsamlingen derved ville få et sæt nye og moderne vedtægter, der beskriver, hvordan vedtægtsændringer skal foretages. De kan så fremsættes på en kommende generalforsamling i april og behandles efter gældende regler.

Men meddelelsen fik ikke en begejstret modtagelse blandt især sommerhusfolkene.

»Er der ikke engang mulighed for at stille ændringsforslag til de enkelte paragraffer,« spurgte Bendt Bjerregaard.

»Jo, men alle ændringer har karakter af, at man vil noget andet. Så nu bliver vi nødt til at stemme om det her. Vi kan aldrig komme videre, hvis vi ikke gør det,« skar Bent Aagaard igennem.

Og da ingen stillede forslag om at vælte dirigenten, blev bestyrelsens oprindelige forslag sat til afstemning. 145 stemte ja, mens 51 stemte nej. Dermed var forslaget vedtaget, og Ejerlaget Noret blev stiftet efter godt tre timers generalforsamling.

Der er dog ingen tvivl om, at forløbet vil få en ekstra omgang på den kommende, ordinære generalforsamling til april.

Det var en manddomsprøve, Bent Aagaard var kommet på i Harboøre. Han kunne næppe handle anderledes.

Kampen om jorden
<p>I 1876 blev Harboøre Nordre Digelag stiftet. Målet var at bygge og vedligeholde diger som beskyttelse mod gentagne oversvømmelser.<br />Med årene byggede laget også pumper og vindmøller for at fjerne en del af vandet bag digerne. Resultatet er, at fire femtedele af søområdet Noret er tørlagt. De fremkomne 75 hektar jord og de resterende 25 hektar søareal er digelagets ejendom.<br />Gennem årene har digelaget lejet jord og jagt ud. Det har betalt for vedligeholdelsen af digerne.<br /><br />I 2015 blev Harboøre Digelag stiftet som en sammensmeltning af tre, lokale digelag. Den har overtaget alle forpligtigelser med digernes vedligehold - her under Harboøre Nordre Digelags pligter. Derfor skal Digelaget tage stilling til, hvad der skal ske med jorden.<br />Bestyrelsen foreslår at bruge den årlige jordleje på 130.000 kroner til at omdanne området til et naturområde.<br /><br />En stor fløj ønsker, at jorden skal overgå til det nye digelag. Derved kan indtægterne anvendes til fortsat vedligehold af digerne og spare beboerne for en årlig udgift.</p>