Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hentes frem fra glemmebogen

Selvportræt af Ellen Hofman-Bang fra 1947. Pressefoto: Lars Gundersen.

Hentes frem fra glemmebogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museet for religiøs Kunst sætter som det første museum fokus på maleren Ellen Hofman-Bang.

Som det første museum i Danmark sætter Museet for Religiøs Kunst i Lemvig fokus på den danske maler Ellen Hofman-Bang.

Ellen Hofman-Bang (1879-1971) var i sin samtid anerkendt for sine national-historiske malerier og store kirkeudsmykninger, men hun har siden hen været underbelyst i den danske kunsthistorie.

7. februar til 5. juni 2016 kan man se udstillingen.

Ellen Hofman-Bang voksede op på stamhuset Hofmansgave på Nordfyn, og udstillingens undertitel Soli Deo Gloria (Gud Alene Æren) var Hofman-Bang slægtens motto. Som 14-årig startede Hofman-Bang på Vilhelmine Bangs Tegneskole og blev siden hen optaget på Kunstakademiet, hvor hun var elev af blandt andre professor Viggo Johansen. Hun tilhørte et traditionelt akademisk miljø, men der er også moderne kunstneriske udtryk at spore i flere af hendes værker. Gennem næsten 50 år udstillede Hofman-Bang jævnligt på Charlottenborg-udstillingen.

Hofman-Bang hentede størstedelen af sine motiver fra Bibelens fortællinger, historiske begivenheder og de danske folkeviser. I Hofman-Bangs værker er det ikke blot en billedlig og æstetisk gengivelse af fortiden, der står i centrum, men hendes formsprog er ofte også båret af en idé og en sanselig fremstilling af livet, det gode mod det onde og en verden hinsides virkeligheden. Hendes kunstneriske virke kan blandt andet ses som en del af en nationalromantisk strømning i samfundet, der indebar en genoprejsning af national stolthed og dansk kultur, hvor folkeviser og middelalderlige sagnhelte fik en renæssance i billedkunsten og andre kunstarter.

Hvorfor er en maler som Ellen Hofman-Bang gået i den kunsthistoriske glemmebog på trods af sin anerkendelse i samtiden og på trods af, hun var blandt de første kvinder, der blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi? Hvilken position indtog hun med sin malerkunst i en tid, hvor et større fokus på kvinders ligestilling og nye modernistiske stilretninger vandt frem? Det er nogle af de spørgsmål, udstillingen i Lemvig rejser.

På udstillingen vises indlånte værker fra Stiftelsen Hofmansgave samt værker, der er i privateje. I udstillingen er der repræsenteret malerier og tegninger af Hofman-Bang, som illustrerer en bredtfavnende kunstner, der gennem hele sin produktion arbejdede i en figurativ, koloristisk og fortællende stil. Dertil vises forstudier til de mange bogproduktioner og udsmykningsopgaver, Hofman-Bang udførte livet igennem, som eksempelvis altertavlen i Otterup Kirke og udsmykningen af KFUKs hovedforening i København i 1920 med motiver fra folkevisen om Dronning Dagmar.

Udstillingen åbnes lørdag 6. februar af Direktør Claus Hofman-Bang, medlem af bestyrelsen for Stiftelsen Hofmansgave, som repræsentant for familien Hofman-Bang.

Søndag 7. februar inviterer museets støtteforening til særomvisning og foredrag om Ellen Hofman-Bang og Hofmansgave ved lokalhistoriker Kaja Yndal Sørensen.

Udstillingen er støttet af Færchfonden.