Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kræver erstatning efter bæverskader

Sådan ser det ud hjemme hos Find Andersen Fruedahl, der kræver erstatning for bæverens arbejde. Foto: Benny Gade

Kræver erstatning efter bæverskader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bævere giver stadig flere skader rundt om hos lodsejerne, og det giver travlhed hos Klosterheden, hvor medarbejderne måtte rykke ud til 38 sager i 2016

Klosterheden: Retten i Holstebro skulle mandag tage stilling til, om staten skal betale erstatning for de skader, som bæveren har påført Find Andersen-Fruedahl, der bor lidt syd for Klosterheden.

Bævere har fældet træerne langs med Dride å og har efterladt hans åbredder som græsklædte enge, hvor kun de strittende træstubbe står tilbage. Selv om Klosterheden flere gange har fjernet bæverens dæmninger i vandløbet, mener Find Andersen-Fruedahl, at han også bør have erstatning for de mange træer, den har fældet.

Og det var netop, hvad retten i Holstebro mandag skulle tage stilling til, og derfor brugte retten omtrent fem timer på at grave sig ned i juraen bag udsætningen. Dagen bød ikke blot på en gennemgang af bæverens levevis med forklaringer på, hvorfor den overhovedet gnaver i træer, men også på forklaringer på, hvorfor bæveren overhovedet skulle udsættes tilbage i 1998.

På nogle fronter var parterne enige. Man var enige om, at udsætningen af bævere er lovlig, og man er enige om, at det er bævere, der har fældet træerne på Find Andersen-Fruedahls jord. Men dermed hørte enigheden stort set også op.

Find Andersen-Fruedahl fik i retten lejlighed til at forklare, hvordan han havde brugt flere år på at plante sin jord til og hvordan bæveren efterfølgende havde fældet træerne. Han havde forsøgt at hegne for at holde bæveren ude, men forgæves. Han havde også forsøgt at kontakte Klosterheden, men det varede længe, inden det lykkedes.

- Jeg tror, jeg ringede forgæves mindst 30 gange i årene 2002-2004, fortalte han.

På et tidspunkt lykkedes det at skabe kontakt, og siden har skovens folk flere gange været på besøg for at fjerne bæverens dæmninger.

Skovrider Thomas Borup Svendsen forklarede, hvordan skovdistriktet generelt forsøger at afhjælpe de problemer, som bæveren medfører. Det er dog sjældent, at der bliver klaget over bæverens træfældninger.

- De fleste henvendelser skyldes, at bæverens opstemninger giver mere vand på et areal. Faktisk er skader på træer nok det, der er nemmest at håndtere, sagde Thomas Borup Svendsen.

Han forklarede, at distriktet i flere tilfælde har opsat hegn for at forhindre bæveren i at komme ind til træer, som lodseejere ønskede at bevare.

Biolog Henning Fjord Aaser kunne supplere med at fortælle, at han ikke har fået henvendelser fra Find Andersen-Fruedahl før i 2015, hvor der blev lavet aftaler om at fjerne dæmninger.

- Men der var ingen ønsker om at få hegnet, fortalte han.

Under retsmødet kom det også frem, at de 18 udsatte bævere i Klosterheden efterhånden er blevet til en bestand på et par hundrede dyr. Bæveren må ikke skydes, men man kan søge om lov til at regulere dyret, hvis der er mange skader i et område. Den mulighed er der dog ingen lodsejere, der har søgt om, hvilket statens advokat vurderede som et udtryk for, at bæverens skader nok ikke er så omfattende, som postuleret. Til gengæld viser en opgørelse, at Klosterheden i takt med at bæveren breder sig også får flere henvendelser om hjælp. I 2016 blev der således anvendt 642.000 kroner på at afværge generne efter 38 anmodninger.