Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landmænd hjælper flygtninge ud på arbejdsmarkedet

Job- og borgerservicechef Frank Rud Jensen, per Frost, Jobcentret, og formanden for Lemvigegnens Landboforening, Bent Graversen, samarbejder om at få flygtninge fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Foto: Lars Kamstrup.

Landmænd hjælper flygtninge ud på arbejdsmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landmændene vil hjælpe Lemvig Kommune med at få flygtningene ud på arbejdsmarkedet.

Landmændene og kommunen tager nu hinanden i hånden for at finde arbejdspladser til de efterhånden mange flygtninge, som kommer til kommunen. Og hvis det går som forventet, er der tale om en win-win-situation.

Lemvig Kommune får flygtninge ud på arbejdsmarkedet, og landbruget får besat arbejdspladser, som man alligevel skulle til udlandet for at finde folk til.

Det er formanden for Lemvigegnens Landboforening, Bent Graversen, som har taget kontakt til Lemvig Kommune, og det var en kontakt, som job- og borgerservicechef Frank Rud Jensen har taget imod med kyshånd. Kommunen står nemlig over for en stadig voksende opgave.

»Vi modtager i år en kvote på 89 flygtninge, og når vi regner familiesammenføringer med, vil det samlede antal flygtninge i Lemvig Kommune være over de 350,« oplyser Frank Rud Jensen.

Bent Graversen mener, det er naturligt, at landbruget går ind i denne opgave.

»Vi beskæftiger i forvejen mange udlændinge, og vi kan lige så godt forsøge at beskæftige de udlændinge, som alligevel er her i kommunen, frem for at vi trækker andre udlændinge hertil,« siger han.

Han mener, at landbruget har gode forudsætninger for at låse opgaven med at skaffe flygtninge i udlandet.

»Vi har gjort vore erfaringer med de udfordringer, der er ved at ansætte udlændinge. Vi har lært at tackle sprog-forskelle og kulturelle forskelle. Og traditionelt er landmænd rummelige, når det drejer sig om at være arbejdsgiver, fordi landbruget historisk set har beskæftiget ansatte, som ikke har haft mulighed for uddannelser. Så selv om flygtningene kommer fra andre lande, end vi ellers lige nu bruger arbejdskraft fra, så tror jeg, vi kan løse opgaven,« siger Bent Graversen.

Frank Rud Jensen og Per Frost fra Jobcentret mener, det vil forbedre integrationen, at der bliver mulighed for at få flere flygtninge i arbejde.

»De fleste vil gerne arbejde, og erfaringen viser, at det går bedst med at integrere, når flygtningene kommer på en arbejdsplads. Tidligere har man delt sprogundervisning, arbejde og integration i lokalsamfundene op. Men nu ved vi, at det er bedst, hvis disse ting sker på samme tid. Man lærer meget om sproget og dansk kultur, når man er sammen med kollegaer på en arbejdsplads,« siger Frank Rud Jensen.

Per Frost fortæller, at rent praktisk foregår det på den måde, at det er gratis for landmanden det første år at have flygtningen ansat. Til gengæld har man kun flygtningen i to dage om ugen, mens de tre andre dage går med sprogundervisning med mere.

»Landmanden forpligter sig til at uddanne flygtningen, så det går for eksempel ikke at sætte ham til at gå selv og feje henne i et hjørne. Der skal samvær med kollegaer og uddannelse til, så målet er, at efter et år kan flygtningen indgå fuldt ud i et arbejde. Er man ikke nået så vidt, kan man forlænge aftalen,« siger Per Frost.

Landmændene vil blive orienteret om ordningen på et møde torsdag den 17. marts på Landboforeningen.

Bent Graversen er ikke forskrækket over, at landmændene nu vil modtage flygtninge uden erfaringer fra landbruget. De fleste flygtninge i dag kommer fra Syrien eller Eritrea.

»Vi ansætter fra Ukraine og Rumænien, og de kommer med beviser på mangt og meget, de er uddannet til. Men i realiteten kan de ikke bruge dem til noget, fordi forskellene mellem dansk landbrug og deres hjemlande er for stor. Vi skal starte forfra, så det er vi vant til.«

Frank Rud Jensen undestreger, at indsatsen for flygtningene ikke påvirker den indsats, man i forvejen kører på Jobcentret over for danske ledige.

»Nej, det kører videre som hidtil. Vi har en meget lav ledighed, og det skyldes et rigtig godt samarbejde med de lokale virksomheder. Det bliver vi ved med,« understreger han.

Han tilføjer, at politikerne i arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget er forelagt samarbejdet med landboforeningen.

»Og politikerne er rigtig glade for initiativet.«