Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye regler spolerede vindmølledrømmen

Lars Ritter Petersen undrer sig over, at folketinget har vedtaget en lov, der med tilbagevirkende kraft nedsætter tilskuddet til husstandsvindmøller. Han ?manglede kun et enkelt dokument for at kunne sende en ansøgning, men nu har de lavere tilskud gjort det uattraktivt at sætte møllen op. Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Nye regler spolerede vindmølledrømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Ritter Petersen er frustreret over, at Folketinget med kort varsel lavede lov om tilskud til husstandsvindmøller om.

Der skulle egentlig have stået en 25 meter høj husstandsvindmølle på Lars Ritter Petersens grund lidt uden for Houe.

Men måneders forarbejde med at søge tilladelser og indhente tilbud på byggeriet af møllen blev fejet af bordet kort før jul, da Folketinget vedtog en ny lov om tilskud til husstandvindmøllerne.

Lovændringen betød, at det var slut med at få et forhøjet tilskud til strømmen fra husstandsvindmøllerne fra den dag, lovforslaget blev fremsat. Og det blev Lars Ritter Petersen så frustreret over, at han skrev et brev til Folketingets energi-, forsynings,- og klimaudvalg.

Det er urimeligt

Her gav han udtryk for, at han mente, det er en forkert måde at behandle sagen på.

»Jeg synes, det er urimeligt, at man laver en lov med tilbagevirkende kraft. Samtidig har perioden, hvor man kunne søge det forhøjede tilskud, været meget kort,« siger Lars Ritter Petersen.

Han havde fået ideen om at opføre den 25 meter høje husstandsvindmølle i løbet af sommeren, da der var udsigt til gunstige tilskudsregler for afregningen af strøm fra vindmøllen. Derfor hyrede han en energirådgiver, der kunne hjælpe ham gennem junglen af papirer og ansøgninger, der skulle til for at få møllen op at stå.

I midten af august blev der indgået en købsaftale på en husstandsvindmølle. To en halv måned senere, 28. oktober, fik han en landzonetilladelse af Lemvig Kommune og lidt over en måned derefter, 3. december, lå der også en byggetilladelse klar.

Skønne spildte kræfter

Dette endte dog med at være spildte kræfter, da lovforslaget var udformet, så det kun var ansøgninger, der var indsendt inden det tidspunkt, lovforslaget blev stillet, der kom i betragtning til det forhøjede tilskud.

Derfor sendte han brevet til energiudvalget, hvor han kalder det problematisk, at det udelukkende er datoen for ansøgningen af tilskuddet, der er afgørende for muligheden for at komme i betragtning.

»Vores energirådgiver havde flere gange sagt til os, at når blot købsaftalen var underskrevet, så var der ingen problemer i at få det forhøjede tilskud. Sådan har praksis også været ved de tidligere solcelleordninger. Derfor ventede energirådgiveren med at søge om tilskuddet, til tilladelserne var på plads. Set i bakspejlet skulle det selvfølgelig have været gjort hurtigst muligt, men jeg synes stadig ikke, at det er en rimelig måde at gøre det på,« siger Lars Ritter Petersen.

I henvendelsen til folketingsudvalget foreslår han også, at der bliver lavet et ændringsforslag, så der bliver givet dispensation for at ansøgninger om det forhøjede tilskud også kan gives, selv om ansøgningerne er indsendt senere end 20. oktober, hvor lovforslaget blev fremlagt for folketinget.

Kun et enkelt dokument

Lars Ritter Petersen peger på, at der kun manglede at blive indsendt et enkelt dokument, for at opsætningen af møllen kunne være gået i gang.

»Når man som borger følger en politisk opfordring til at investere i vedvarende energikilder, som det forhøjede pristillæg var et udtryk for, er det meget uheldigt, at lovgivningen uden varsel ændres på en måde, der ikke alene betyder, at et igangværende projekt må opgives, men oven i købet medfører et betydeligt økonomisk tab i forbindelse med udgifter, der allerede er afholdt,« skriver han blandt andet i sin henvendelse til energi-, forsynings- og klimaudvalget.

Hans ønske om et ændringsforslag, blev dog fejet af bordet, da Folketinget vedtog loven 21. december.

Selv om møllen med det forhøjede tilskud havde været en god forretning for Lars Ritter Petersen, så havde han forståelse for, at Folketinget havde fået øjnene op for, at ordningen kunne være blevet en for god forretning for modtagerne af tilskuddene.

»Ordningen kom til at køre i under et halvt år, før den igen blev lavet om. Og de nye ordninger er langt mindre attraktive. Men møllen skulle stå omkring 15 meter fra vores hus, og her ville den give nogle støjgener. Det havde været rimeligt, hvis vi var blevet kompenseret for det,« siger Lars Ritter Petersen.

Udgifter

Selv om møllen ender med ikke at blive bygget, så har den ud over en masse tid også givet Lars Ritter Petersen udgifter.

»Byggetilladelsen, der alligevel ikke bliver brugt, koster et gebyr på 2500 kroner. Desuden er der også udgifter til energirådgiveren og jordbundsundersøgelser, ligesom vi har også har brugt en del tid på blandt andet at besøge den fabrik, der skulle have bygget møllen,« siger Lars Ritter Petersen.