Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


OCD-ramte Mathias besteg Bjerget

Mathias Kielsholm har fået et helt andet ?og meget bedre liv efter to og et halvt år på ?Bjerget. Her hygger han sig med ?familiens hund Bella. Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

OCD-ramte Mathias besteg Bjerget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kommunale institution Bjerget gav Mathias Kielsholm kræfterne til at ændre et liv plaget af OCD og autisme til en meget bedre tilværelse for både ham selv og hans familie.

Da Mathias Kielsholm holdt 18 års fødselsdag, var hele familien med. Og Mathias var selv med. Hele dagen.

Ja, selvfølgelig ville de fleste sige. Men for Mathias var det en sejr. Og for hans forældre, Lise og Jørgen Kielsholm, en stor glæde. Det havde de ikke kunnet tro på ville ske, hvis de ser bare kort tid tilbage.

For eksempel kunne Mathias kun deltage kortvarigt, da der var sølvbryllup i familien for et par år siden.

Forklaringen er, at Mathias lider af OCD og en form for autisme, som blandt andet gør, at han har meget svært ved at være sammen med andre mennesker.

Det skyldes Bjerget

For to-tre år siden levede han et meget isoleret liv hjemme på Torsvej i Lemvig, hvor først og fremmest hans ritualer og tanker i forbindelse med OCD'en gjorde det umuligt med et almindeligt ungdomsliv og familieliv. I dag er meget anderledes, og æren for det er hverken Mathias selv eller forældrene det mindste i tvivl om, hvor skal placeres.

Det skyldes det kommunale tilbud Bjerget, hvor Mathias har været tilknyttet, siden det startede for to og et halvt år siden, og det har betydet utrolig meget for Mathias' udvikling.

I dag sidder han i sofaen hjemme og fortæller glad og gerne om sit liv til journalist og fotograf. En utænkelig situation, inden han startede på Bjerget.

»Hvis ikke det havde været for Bjerget, så var det aldrig gået sådan her,« lyder det fra forældrene, som håber, at Lemvig Kommune vil fortsætte med det tilbud, så andre unge og deres familier vil få gavn af det også i fremtiden.

Bjerget er et specialiseret dagtilbud for unge med udviklingsforstyrrelser, som er indrettet i et hus på Bjergvej. Her er dagen fyldt med undervisning, fritid og behandling, og netop denne sammensætning har været guld værd for Mathias.

»Før Bjerget kan man sige, at Mathias' liv var fordelt med 90 procent på hans udfordringer og 10 procent uden. I dag er det omvendt. Det er Bjerget, som har fået ændret det,« siger Jørgen Kielsholm.

Håndvask 100 gange dagligt

Mathias havde et normalt liv i børnehave og de første klasser. Men så omkring 6. klasse opdagede Lise Kielsholm en dag, at hans hænder var revnede og næsten var blodige. Det gik op for hende, at det skyldtes håndvask.

»Den megen håndvask var det, jeg havde hørt om OCD på det tidspunkt. Men der er meget andet, har vi lært. Og efter vi opdagede det med, at Mathias vaskede hænder op til 100 gange om dagen, blev det værre og værre. Hans ritualer og tanker gjorde det meste umuligt. Han kunne ikke finde tøj frem og tage det på. Han ville spise alene,« nævner Lise Kielsholm som nogle få eksempler på de udfordringer, Mathias og familien stod med.

Forældrene fik gode råd og vejledning, men det hjalp ikke. Der skete ikke nogen særlig positiv udvikling - før kommunen så oprettede Bjerget.

Godt for alle

Det har ikke bare været godt for Mathias, men for hele familien.

»Kontaktpersonen fra Bjerget - Jette Kloster - kom også her i huset, hvor hun arbejdede med Mathias' ritualer. Hun kunne være vedholdende og venligt men bestemt skubbe ham i den rigtige retning hele tiden. Og vi fik lov til at være forældre og ikke behandlere. Det giver mange konflikter, når forældre også fungerer som behandlere. Det fungerer bedre, når det er en professionel, der kom i huset, og vi som forældre støttede op om. Vi lærte også meget, men havde alligevel lov til at være de forældre, der godt måtte plumpe i en gang imellem, når vi syntes, det var for synd, når Mathias blev ked af det. Og hans to storebrødre kunne også se, at der var nogle, der hjalp Mathias, så de ikke behøvede at have dårlig samvittighed, hvis ikke de kunne hjælpe ham,« siger Lise og Jørgen Kielsholm.

Mathias blev ked af det ofte, fordi det er meget vanskeligt med hans diagnoser at ændre adfærd, og det skal ske i meget små trin.

Men det er gået den rigtige vej hele tiden, og derfor er forskellen stor, når man ser over hele perioden på Bjerget.

Lise og Jørgen Kielsholm er glade for, at man på Bjerget har kombineret undervisning, fritid og behandling, så man har kunnet tage hensyn til hvilken »form«, Mathias var i netop den dag.

»Der skal ikke så meget til, før Mathias bliver træt. Han vil helst have en hverdag, der følger en vis plan, og han er forberedt på, hvad der kan ske. Derfor kan en weekend godt være trættende for ham, fordi spisetider og aktiviteter ikke følger et bestemt mønster.«

Overraskelser

Mathias selv supplerer:

»Jeg vil helst ikke have store overraskelser. Så skal jeg vide det i god tid. Efterhånden kan jeg godt tage små ændringer af det, der var planlagt. Og at være på Bjerget føles som om, man er i et hjem. Det er hyggeligt og rart.«

Mathias kan også møde nye mennesker. Han tager problemer på forskud, men kan nu overvinde dem. For eksempel tog han for nylig trods mange overvejelser på besøg hos en kammerat. Da han først var kommet af sted, gik det over al forventning, og han overnattede. En ellers utænkelig tanke.

»Da skulle man passe på med, at armene ikke kom for langt op over hovedet. Men det var virkelig en god oplevelse,« siger Lise Kielsholm.

Har taget kørekort

Der er også sket det, at Mathias har kunnet tage kørekort. For at belyse de problemer, han kunne have med det, er et eksempel, at han godt ville køre bil. Men ikke på Søvejen, fordi her ligger plejehjemmet Solgården. Og her bor mormor. Og når man har OCD, kan tanken være, at når man er på plejehjem, dør man snart, så derfor kunne Mathias overhovedet ikke bearbejde at køre på Søvejen.

Da kørelæreren ikke mente, det kunne lade sig gøre at tage kørekort uden at køre på Søvejen, overvandt Mathias sine tanker.

Lukkede øjnene

»Vi gjorde det langsomt. Jeg prøvede sammen med mine forældre at køre forbi plejehjemmet, og så lukkede jeg øjnene. Så åbnede jeg dem lidt de næste gange, eller så væk, og til sidst kunne jeg godt køre der uden at få de grimme tanker,« fortæller Mathias selv.

Så tog han kørekortet.

Og ser vi på undervisning, så missede han meget i skolen i de år, hvor han ikke kunne forlade hjemmet.

Men på Bjerget tog han 9. klasse-eksamen med topkarakterer. Intelligensen fejler ikke det mindste.

Tværtimod.

Han skal bare have trygheden og kræfterne, når han lærer, og det havde han på Bjerget. En opgave, der vil være umuligt for folkeskolen at løfte.

Da bladet her i december 2013 skrev om dagtilbudet Bjerget, medvirkede Mathias også i et interview. Så langt var han kommet. Men vi fik ikke lov til at tage billede af ham.

Det fik vi denne gang.

Og han deltog i hele sin 18 års fødselsdag, selv om der var mange mennesker, og små fætre og kusiner, der larmede.

Takket været Bjerget.