Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


SF: Ny fond skal betale for rensning af foruret jord

Giftdepot ved høfde 42 på Harboøre Tange ligger helt ude i havstokken. Selv om den er forsøgt indkapslet med en spunsvæg, er der stadig debat om, hvorvidt de kraftige vinterstorme kan slå hul på depotet. Arkivfoto

SF: Ny fond skal betale for rensning af foruret jord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Harboøre Tange: Der er ingen grund til at vente - nu skal der handles. Det mener i hvert fald SF, som ikke vil vente længere på, at store giftdepoter som Høfde 42 på Harboøre Tange bliver renset op. Derfor gør partiet et forsøg på at skubbe arbejdet i gang med et forslag om en ny renjords-fond på 1 milliard kroner. Den skal bruges til at rense op i de største jordforureninger i Danmark - blandt andet giftdepotet Høfde 42, men også Grindstedværkets depoter i Kærgaard Plantage samt de såkaldte Collstropgrunde, der er 13 stærkt forurenede grunde rundt om i Danmark. 

- Vi ved, at grundene skal renses og vi ser ingen grund til at vente længere. Grundene er tikkende miljøbomber, og uden ekstra penge vil der gå mange år, før vi kan få dem renset. Det vil vi ikke vente på, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

 Hun får opbakning fra partifællen Jacob Isøe Klærke, der er spidskandidat for SF til Regionsrådet. Han kalder Høfde 42 for en tikkende bombe begravet under sandet, som det nu koster 250 millioner kroner at komme af med.

- Vi sparer intet ved, at vente med at rydde op, mens risikoen bare stiger for at giften slipper ud til skade for miljøet, siger Jacob Isøe Klærke. 

Staten har selv leveret en del af de giftstoffer, der ligger begravet i blandt andet Høfde 42. De danske regioner har dog ikke penge til at rense op, så derfor mener Jacob Isøe Klærke, at staten må tage et medansvar. 

SF foreslår at skyde 1 milliard kroner ind i en renjords-fond. Pengene kan hentes i de 2,7 milliarder, som Finansministeriet har budgetteret med til andre formål i 2017, men som ikke forventes brugt. 

 

Eksport af knowhow

Jordforurening er ikke kun et dansk problem, og flere og flere lande vil sætte gang i jordrensning i de kommende år. Derfor vurderer partiet, at der er gode muligheder for at eksportere viden om jordrensning, hvis der kommer skub i udviklingen af nye teknologier til oprensning af jordforureninger.

- At investere i oprensning af jordforureninger er også en investering i fremtidig jobskabelse og eksport. Jordforureninger er et problem overalt på kloden, og hvis vi kan være med til at udvikle teknologiske løsninger på området, så vil det skabe både job og eksport i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr.

 

Fortidens synder

En virksomhed eller borger, der i dag forurener sin eller andres jord, er økonomisk ansvarlig for at rense den op, men sådan har det ikke altid været. Derfor ligger der fortsat en række store og små giftgrunde, som kun langsomt bliver renset op.

Jordforureningerne giver løbende risiko for læk til grundvand eller omgivelserne i øvrigt, og derfor kræver de en løbende indsats for at begrænse skaderne.

Disse løsninger kan ifølge SF vise sig at være dyrere end en grundig oprensning. Det er nemlig sådan, at regionerne er begrænset af de årlige udgiftslofter. Det vil sige, at der er grænser for hvor mange penge regionerne må bruge årligt, og det forhindre dem i at kunne vælge den løsning, der er bedst og billigst uden hensyn til om pengene bruges det ene eller andet år.

- Med en renjords-fond vil det være muligt at vælge de bedste og billigste løsninger. Fonden kan give tilskud eller lån til regionerne til oprensning af store jordforureninger. Hvis en god løsning for en af de store jordforureninger for eksempel koster 250 millioner kroner, kunne man forestille sig et tilskud på 150 millioner kroner og et lån på 100 millioner kroner. Det vil koste regionen seks-syv millioner kroner om året i renter og afdrag i 20 år, men det er penge, der kan findes indenfor regionens nuværende budget til jordoprensning, vurderer Pia Olsen Dyhr.