Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Turbo-dansk i 37 timer om ugen

Finansminister Claus Hjort Frederiksen vil have indvandrere meget ?hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så integrationen kan lykkes. Arkivfoto
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix Denmark

Turbo-dansk i 37 timer om ugen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen ser en lavere introduktionsløn på arbejdsmarkedet til indvandrere som en løsning på integrations-problemet.

Hvis integrationen af flygtninge skal lykkes, skal de i en fart lære at tale dansk.

»Det dur ikke med en times dansk-undervisning en gang imellem. Det skal være turbo-dansk med 37 timer om ugen,« sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han var hovedpersonen ved nytårskuren i Lemvigegnens Venstre mandag aften.

Naturligvis fyldte flygtningedebatten meget i hans indlæg, og et hovedpunkt var at få flygtningene i arbejde.

»Det er helt afgørende for integrationen, at man kommer i arbejde. Det siger sig selv, at skal man ind i et langt integrationsforløb over tre år, og man så herefter skal på kontanthjælp i endnu længere tid, så er chancen for at komme ud på arbejdsmarkedet tæt på nul. Man sidder derhjemme og følger sit hjemland på tv i stedet for at koncentrere sig om det sted, hvor man nu er.«

Dermed vil finansministeren have integrationsperioden til at vare væsentligt kortere end de tre år, den er i dag. Seks til otte måneder, foreslog han.

Finansministeren vil derfor have en forhandling med arbejdsmarkedets parter.

»Jeg ønsker, at man indfører en lavere introduktionsløn i den periode, hvor indvandreren er under uddannelse i det fag, vedkommende skal arbejde inden for, og at der også er tid til at lære dansk. Men det bliver op ad bakke med sådan en aftale, da hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere har modtaget idéen positivt. Men det har ikke noget med social dumpning at gøre. Lærlinge får også lavere løn, så må man også kunne finde en ordning her. Men det bliver vanskeligt,« forudså finansministeren.

Han forudså også vanskelige forhandlinger med kommunerne, og på det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg forleden gav han kommunerne en overhaling.

»Ja, sådan kan det gå, når det bliver fremført som om, at kommunerne har alle udgifter med flygtninge. Men de har kun to ud af de 11 milliarder, det koster. Det forhindrer ikke, at det er en vanskelig situation for kommunerne og for Danmark i det hele taget. Vi er ude i en alvorlig situation, hvor vi ikke aner hvor mange asylsøgere, der kommer, og vi kender ikke økonomien. Det er derfor, vi har udsat forhandlingerne om en ny skatteaftale. Vi skal vide, hvor vi står,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

I det hele taget var det ikke så mange positive nyheder, finansministeren havde med omkring landets økonomiske situation - i hvert tilfælde det offentliges.

»Der blev pumpet mange offentlige midler ud i forbindelse med finanskrisen for at få gang i hjulene. Nu er situationen en anden, og nu skal vi have balance i indtægter og udgifter. Det er den såkaldte 2020-plan, og det gør, at der skal skæres ned på de offentlige investeringer. Vi er i den situation, at hvis vi skal bruge en krone på noget, vi gerne vil, skal der spares en tilsvarende krone et andet sted. Det kan lyde mærkeligt, når vi har et samfund, der kører godt, og hvor beskæftigelsen er i top. Men sådan er det med de offentlige udgifter, som er under pres på mange områder.«

I sit indlæg gav han de 80 deltagere i nytårskuren en gennemgang af, hvad der er sket, siden Venstre dannede regering sidste år, og de aftaler, der er gennemført siden.