Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
I dag er kosmetiske behandlinger i højere kurs end nogensinde før. Nogle vælger filler og botox, mens andre vælger de mere kropslige behandlinger til at bekæmpe uønsket fedt eller hængende hud. Og her dukker fedtfrysning op som en behandlingsform, der sås tvivl om blandt mange danskere.
Spørgsmålet er, om fedtfrysning er et reklamestunt, eller om det rent faktisk har en virkning. For det kan virke for godt til at være sandt, men heldigvis viser forskning noget andet. Det fortæller vi dig meget mere om i denne artikel.
Hvad er fedtfrysning og coolsculpting?
Kigger vi nærmere på fedtfrysning, også kendt som coolsculpting, går behandlingen i al sin enkelthed ud på, at du har mulighed for at få reduceret nogle af de fedtdepoter, som din krop naturligt er skabt med. Selvom du spiser sundt og sørger for regelmæssig træning, kan der være nogle områder, hvor det er vanskeligt at komme fedtdepoterne til livs.
Med moderne teknologier er det muligt at komme af med fedtet permanent gennem en fedtfrysning. Der findes forskellige teknologier, men coolsculpting er en verdenspatenteret metode, der gør det relativt enkelt at reducere fedtdepoter fra eksempelvis mave, lår, overarme eller hage.
Coolsculpting er en ikke-kirurgisk behandling, der kun tager ca. én time pr. påsætning. Behandlingen går direkte ind og fryser fedtceller væk ved hjælp af ny teknologi. Coolsculpting er desuden en FDA-godkendt behandlingstype, og den eneste fedtfrysningsteknologi med denne godkendelse.
Resultater varierer alt efter kropstype
Fedtfrysning virker altså, men der er særligt én ting, som er vigtig at have in mente. Selvom fedtfrysningen skal fryse fedtceller væk, er der ingen garanti for det endelige resultat. Det afhænger nemlig også af den kropstype, du har.
Der vil ofte ske en fedtreduktion på 20-25 procent ved en enkelt påsætning. Derfor kan der være behov for at gentage behandlingen, hvis du ønsker en større fedtreduktion, hvilket ofte er tilfældet i forbindelse med lår og mave. Derudover vil du først kunne se det fulde resultat efter 12 uger, idet fedtcellerne skal have tid til at blive udskilt med resten af kroppens affaldsstoffer. Eftersom en fedtfrysning dræber fedtcellerne, får du en permanent og effektiv løsning - vi er nemlig kun født med et bestemt antal fedtceller, så de kommer ikke tilbage efter behandlingen. Fedt vokser i vores fedtceller, når vi tager på, og de bliver mindre, når vi taber os.
Forvent blå mærker efter din behandling
En behandling sker sjældent uden bivirkninger, der viser sig enten fysisk på kroppen eller som stikkende fornemmelser under huden. Heldigvis er det en helt normalt procedure, når du udsætter kroppen for kosmetiske ændringer.
Efter endt behandling vil nogle opleve hævelse samt blå mærker på det behandlede område. Du kan også mærke stikken i 1-2 uger efter behandlingen, og nogle vil føle sig en smule sløje dagen efter. Dermed er det små bivirkninger, som du typisk vil opleve efter din behandling.
Er du meget overvægtig, gravid, har Raynauds disease, har brok, har pacemaker eller nedsat leverfunktion, bør du ikke få foretaget en fedtfrysning.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.
Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.