Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.
At få en varmepumpe, vil for mange være en stor investering. Før man laver en stor investering vil man selvfølgelig være sikker på at det er det rigtige for en selv. Vi svarer her på de bekymringer du sidder inde med omkring varmepumper.
Om du kigger efter en luft til luft- eller luft til vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg, så vil bekymringerne typisk være de samme. De svar vi kommer med, vil derfor typisk kunne bruges uafhængigt af typen af varmepumpe du vælger, gør andet sig gældende vil dette fremgå.
Er varmepumper dyre?
En af de helt store bekymringer omkring varmepumper er prisen. Når det kommer til, hvorvidt om varmepumper er dyre, så vil det altid afhænge af den specifikke situation og budget.
Af det tre typer; luft til luft, luft til vand og jordvarme er luft til luft den billigste type varmepumpe. En luft til luft varmepumpe er dog også den type der kan mindst. Denne type varmepumpe er god i sommerhus eller som supplement til anden opvarmning.
Pris afspejler dermed funktion.
Både luft til vand og jordvarme, der begge ligger i et højere prisleje end luft til luft, kan fungere som primær varmekilde i hjemmet. Begge typer opvarmer også brugsvand, du har dermed ikke brug for anden slags opvarmning.
Prisen på en varmepumpe kan variere mellem 10.000 - 210.000+. Her vil prisen på en luft til luft almindeligvis ligge på mellem 10.000 - 35.000 kr., en luft til vand på 80.000 - 120.000 kr., og jordvarme på 150.000 - 210.000 kr.
Prisen på luft til luft afhænger af model og producent. For luft til vand og jordvarme er der flere faktorer der er afgørende for prisen. Disse typer varmepumper bliver tilpasset dine behov, derfor har blandt andet størrelsen på dit hus en stor indflydelse på prisen på din varmepumpe. Jo mindre hus, jo billigere varmepumpe.
Bekymringen for hvorvidt varmepumper er dyre, bunder typisk i om hvorvidt det kan betale sig at få en varmepumpe, eller om det bare er spild af penge.
Får man en varmepumpe vil man hurtigt opdage den store besparelse der er på ens varmeregning. Typisk kan man opnå en besparelse på omkring 50 %, når man skifter sit gamle gasfyr ud med en varmepumpe.
Går du fra et oliefyr eller gasfyr vil du både opleve lavere varmeregning, men din varme vil også være mere miljøvenlig.
Tilskud til varmepumper
Skifter du dit gamle oliefyr ud med en varmepumpe vil det være en energiforbedring af din bolig. Det samme gør sig gældende med gasfyr, en energiforbedring kan hæve din boligs energimærkning.
En god energimærkning kan gøre din bolig mere attraktiv, hvis den en dag skal sælges. Ved energiforbedrende tiltag er det også muligt at søge om tilskud fra Bygningspuljen.
Bygningspuljen har til formål at hjælpe danskerne med at energiforbedre deres bolig. Puljen bliver åbnet to gange om året og pengene bliver uddelt efter først til mølle.
Et tilskud fra Bygningspuljen vil typisk dække 20 % af installationsprisen på en varmepumpe.
Varmer en varmepumpe om vinteren?
Foruden prisen på varmepumper, er funktionsdygtigheden typisk også en bekymring, som mange har. Især hvorvidt en varmepumpe kan fungere om vinteren er en bekymring.
De varmepumper der bliver solgt i Danmark er blevet testet i det danske klima, der er derfor ingen grund til bekymring. En varmepumpe solgt i Danmark vil sagtens også varme dit hjem op i de kolde vintermåneder.
De fleste luft til vand varmepumper er funktionsdygtige ned til -20 grader. Derfor er det kun hvis vintereren skulle være ekstrem hård, at en luft til vand varmepumpe vil være i problemer.
Da et jordvarmeanlæg får sin varme fra selve jorden påvirker de kolde vinter temperaturer ikke denne type varmepumpe. I den dybde som jordvarme rørne er begravet i er gennemsnitstemperaturen 8 grader. Så selv om vinteren kan der optages varme.
Skal en varmepumpe have service?
Ifølge lovgivning skal alle varmepumper med mere end et kg kølemiddel have serviceeftersyn hvert år.
Da de fleste luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg der bliver solgt i Danmark har mindst et kg kølemiddel, bør du regne med at din varmepumpe skal have mindst et årligt serviceeftersyn.
Har din varmepumpe under et kg kølemiddel er anbefalingen, at den får et serviceeftersyn hvert andet år.
For jordvarmeanlæg skal de nedgravede rør også have et eftersyn, dette eftersyn skal ske et år efter installering.
Kan man have varmepumpe sammen med radiator?
En varmepumpe kan sagtens kombineres med både gulvvarme og radiatorer. Der er dog visse fordele ved at kombinere med gulvvarme.
Både gulvvarme og varmepumper har en lav fremløbstemperatur, det gør kombination mellem de to helt perfekt.
Det er ikke alle radiatorer der har en lav fremløbstemperatur. Det vil typisk være radiatorer i en større størrelse der har lav fremløbstemperatur. Har dit hjem derfor små eller mindre radiatorer kan det være at disse skal udskiftes for at det kan betale sig at opvarme med en varmepumpe.
Hvis en varmepumpe skal opvarme via høj fremløbstemperatur vil den være på overarbejde, og du vil ikke få en ligeså stor besparelse som ellers. Derudover kan det også medfører, at din varmepumpe ikke holder så længe som den burde.
Hvor længe holder en varmepumpe?
Den typiske varmepumpe holder mindst 10 år. Har du dermed først investeret i en varmepumpe har du den i et godt stykke tid. Den reelle levetid for din varmepumpe afhænger af typen og dit forbrug.
Den typiske levetid for en luft til luft varmepumpe er omkring 15 år, for en luft til vand varmepumpe er det 12-20 år og for jordvarme er det 14-20 år. For jordslangerne til dit jordvarmeanlæg er levetiden helt op til 50 år.
Har du flere bekymringer omkring et køb af varmepumpe, så kan du læse mere om de forskellige typer varmepumper på greenmatch.dk
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.
Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.