Annonce
Indland

Ældreråd: Hver fjerde kommune forringer velfærden i 2020

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

23 ud af landets 98 kommuner sænker serviceniveauet for ældre borgere i 2020, lyder det fra Danske Ældreråd.

I 2019 har alle kommuner fået penge til klippekortet. Men da pengene bliver fordelt via bloktilskuddet, kan kommunerne vælge at bruge pengene til andre formål.

Næste år vil ældre i hver fjerde kommune opleve, at serviceniveauet falder.

Sådan lyder det fra organisationen Danske Ældreråd, der har kigget på budgetterne for landets 98 kommuner i 2020.

Undersøgelsen viser, at 23 kommuner forventes at forringe servicen for de ældre, mens 60 kommuner har et uændret niveau. Syv kommuner hæver serviceniveauet ifølge Danske Ældreråd.

Mogens Rasmussen, der er formand for Danske Ældreråd, er skuffet over forringelserne.

Det er især set i lyset af, at Kommunernes Landsforening (KL) forhandlede sig frem til et samlet løft på 1,7 milliarder kroner til velfærd i økonomiforhandlingerne for 2020 med regeringen.

- Overordnet set er det jo en udhulning, der er sket over en årrække. Der er ikke det i ældreplejen, som man kunne ønske sig, siger Mogens Rasmussen.

- Der bliver flere ældre og flere svage, så selv om de 1,7 milliarder kroner blev tildelt, så vil det i bedste fald kun efterlade status quo. Det vil ikke give det forventede løft, som vi ellers opfattede, siger han.

Det er især kommunernes klippekortsordning for de dårligst stillede ældre, hvor der nu bliver sparret. Ordningen skulle sikre, at svage ældre borgere fik en halv times ekstra hjælp om ugen.

Alle kommuner har fået penge til klippekortet. Men da pengene bliver fordelt via bloktilskuddet, kan kommunerne vælge at bruge pengene til andre formål.

- Det viser sig, at 23 kommuner ikke beholder det. Det er vi selvfølgelig meget kede af. Det er en decideret forringelse, siger Mogens Rasmussen.

- Klippekortet er det eneste sted i ældreplejen, hvor man kan tage individuelle hensyn. Nogle vil gerne have en med til at besøge kirkegården, en tur i teatret eller bare gå en tur, siger han.

Danske Ældreråd ønsker, at klippekortsordningen bliver sikret ved lov.

Samme krav har Dansk Folkeparti og Enhedslisten, men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil ikke skrive det ind i loven i øjeblikket.

- Vi sidder med to ting her, for vi ønsker jo, at kommunerne har deres selvbestemmelse. Men vi vil også gerne have, at man tilgodeser de svageste, og det er virkelig en udfordring, siger Mogens Rasmussen.

Dansk Folkepartis ældreordfører, Karina Adsbøl, kalder forringelserne "dybt bekymrende".

- Vi synes også, at klippekortsordningen skal skrives ind i loven. Nu kan vi jo bare se, hvad der sker, når man ikke øremærker midlerne. Så vælger de at bruge dem på andre end de ældre, siger hun.

Danske Ældreråd har et råd i hver kommune i landet. Ældrerådene rådgiver kommunalbestyrelserne på det ældrepolitiske område.

Det er også disse ældreråd, der har tjekket budgetterne. Seks af ældrerådene deltog ikke, og derfor mangler seks kommuner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce