Erhverv

Østjysk havn er klar med miljøvenlig strøm til skibe

Grenaa Havn/Free
Grenaa Havn er som landets første erhvervshavn klar med mobilt anlæg, der kan forsyne skibe med strøm.

Det er slut med skibe, der oser og forurener, mens de ligger i havnen i Grenaa.

Den østjyske erhvervshavn har fået landets første mobile landstrømanlæg, så skibe kan koble sig på elnettet, når de lægger til kaj.

- Vores kunder sparer dieselolien til generatorerne, og derudover sparer de tid, penge og mandskab til at servicere og vedligeholde dieselgeneratorerne, siger havnedirektør Henrik Carstensen.

- Samtidig er strømmen fra landstrømanlægget langt mere miljøvenlig end den strøm, som skibenes og boreriggenes egne dieselgeneratorer producerer, siger han.

Det er et velkendt problem, at skibe, der har generatorerne tændt, mens de ligger i havn, udleder skadelige partikler.

Forskere fra Aarhus Universitet har slået fast, at forureningen fra eksempelvis et krydstogtskib svarer til forureningen fra 5000 biler, når det gælder udledning af partikler.

Aarhus Havn, der anløbes af et stigende antal krydstogtskibe, undersøger for tiden mulighederne for at etablere et landstrømanlæg.

Københavns havn har den største trafik af krydstogtskibe blandt de danske havne.

Her besluttede kommunen og havneselskabet for nylig at investere i et landstrømanlæg.

Det skal stå klart ved Oceankaj i Nordhavn i 2021.

Det mobile anlæg ved havnen i Grenaa kan levere strøm i forskellige frekvenser og spændinger, så det er tilpasset det enkelte skibs behov.

Henrik Carstensen oplyser, at havnen har investeret i størrelsesordenen 5,5 millioner kroner i løsningen med landstrøm.

Løsningen henvender sig både til skibe og borerigge, der ligger i havnen i længere tid i forbindelse med vedligeholdelse.

- Det har været et krav fra flere af havnens kunder, at vi kan levere miljøvenlig strøm, som også kan give en prisbesparelse, forklarer han.

Havnedirektøren forventer, at overgangen til landstrøm vil kunne mærkes i form af en bedre luftkvalitet i området omkring havnen.

/ritzau/

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce