x
Annonce
Danmark

1,2 millioner cpr-numre er lækket ved en fejl: Har stået på i fem år

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Danske cpr-numre er ved en fejl blevet lækket til udenlandske firmaer. Det har stået på i knap fem år.

1,2 millioner borgeres cpr-numre er blevet lækket ved en fejl. Det er en softwarefejl, der har gjort, at de mange numre er blevet sendt fra TastSelv Borger til Google og Adobe.

Det skriver DR.

Fejlen har stået på i knap fem år, og den blev opdaget af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn af TastSelv Borger.

På TastSelv Borger kan man blandt andet se og ændre sin forskudsopgørelse og årsopgørelse samt betale restskat. Konkret er de personlige oplysninger blevet lækket, når folk er logget på TastSelv Borger og har klikket på "Ret kontaktoplysninger".

En softwarefejl har så gjort, at når brugere har rettet deres oplysninger, er cpr-nummeret blevet en del af web-adressen, der blev sendt til Google og Adobe.

Det fremgår ifølge mediet af en redegørelse, der er sendt til Skatteudvalget.

Styrelsen vurderer, at borgernes cpr-numre ikke er blevet misbrugt. Det skyldes, at dataene ifølge styrelsen var krypteret, så hverken Google eller Adobe kunne se cpr-numrene.

Den udlægning har Google bekræftet over for DR.

TastSelv Borger varetages af den amerikanske it-udvikler DXC Technology, som tidligere hed CSC. Fejlen er blevet rettet, oplyser DXC.

- Vi har sammen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen afhjulpet potentielle sårbarheder. På baggrund af vores umiddelbare gennemgang har vi på nuværende tidspunkt ingen grund til at mene, at data er blevet kompromitteret.

- Vi fortsætter med at undersøge sagen i tæt samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, siger i et skriftligt svar til DR.

Personnumrene kan eksempelvis misbruges til at bestille varer over nettet, købe mobiltelefoner og oprette -abonnementer, ansøge om kviklån og få adgang til personfølsomme oplysninger såsom et testamente eller en ægtepagt.

Sagen er langtfra enestående. Faktisk skriver den sig bare ind i en lang række af læk af danske persondata. Eksempelvis er CSC tidligere blevet hacket, så gerningsmænd fik adgang til cpr-oplysninger på alle med dansk kørekort.

Og forrige år mistede Gladsaxe Kommune 20.600 borgeres fortrolige og følsomme personoplysninger. Det skete på grund af ringe sikkerhed og en mistet computer.

/ritzau/

Læs artiklen ved DR
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kendte navne til klimamøde for børn

Erhverv

Akvarium bløder under lukning

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Politiet jagtede bil i Klosterheden

Lemvig

Kommunen går fortsat fri af corona

Annonce