Erhverv

11 grønne organisationer foreslår klimaafgift på flyrejser

Antallet af flyrejser skal begrænses med klimaafgift, mener gruppe af grønne organisationer.

Flyrejser belaster klimaet, og derfor skal det være dyrere at flyve, mener 11 organisationer.

Det er hårdt for klimaet, når vi sætter os ind i et fly. Derfor er det nødvendigt at begrænse antallet af flyrejser.

Det mener en gruppe af 11 organisationer anført af foreningen VedvarendeEnergi, som sammen foreslår at indføre en klimaafgift på flyrejser.

- Flyvning er en af de største klimabelastninger, vi har. Det er et af de områder, der er stigende, og derfor mener vi, at der er behov for regulering, siger Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator hos VedvarendeEnergi.

Gruppen består derudover blandt andet af Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.

Derudover indgår en række mindre organisationer, der på hver sit område arbejder med grøn omstilling.

De 11 grupper mener, at man er nødt til at indstille sig på at rejse mindre i fly fremover, hvis de internationale klimamål skal nås.

Gruppen anbefaler politikerne at kigge mod Sverige, Norge og Tyskland, hvor der allerede er indført afgifter på flyrejser.

I Norge er der en afgift på 65 kroner på alle flyrejser.

I Sverige er afgiften på 45 kroner i Europa. Rejser i resten af verden beskattes med 182-292 kroner afhængig af længden.

- Vi synes ikke, at vi skal være et sort hul, hvor manglende flyafgifter tiltrækker billige flyselskaber til Danmark.

- Hvis man kan købe en billig billet med Ryanair til London, så betyder en ekstra afgift trods alt noget, i forhold til om man så i stedet vælger at tage en weekendtur med tog til Hamburg eller København, siger Gunnar Boye Olesen.

Idéen er, at indtægterne fra flyafgifterne skal øremærkes til grøn omstilling i transportsektoren.

Derudover ønsker organisationerne, at forbrugerne bliver mere opmærksomme på, hvordan flyrejser påvirker klimaet.

- Vi håber, at der kan komme en bemærkning på billetten om, at der er en klimaskadeafgift på flybilletten, så man kan se, at der er en skade på klimaet ved det, man gør, siger Gunnar Boye Olesen.

På Christiansborg har blandt andet SF og Alternativet også foreslået en afgift på flyrejser.

Hos det panskandinaviske flyselskab SAS mener man ikke, at en klimaskat på flyrejser er vejen frem. Selskabet skriver i et svar, at afgifterne i Norge og Sverige ikke er endt med at gå til klimatiltag.

- Så indtil nu har det haft konsekvenser for især indenrigsruterne, hvor flere ruter er blevet nedjusteret eller nedlagt i områder, hvor flyet spiller en stor rolle.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker at nedbringe vores udslip, og at vi aktivt også gør en stor indsats for dette allerede i dag. Men vi mener ikke, at en flyskat er vejen frem, skriver pressechef i SAS Danmark Mariam Skovfoged.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce