Kultur

15 år med klassiske dage

I år markeres det, at det er 15 år siden at fløjtenisten Janne Thomsen stiftede festivalen "Klasiske Dage" som en hyldest og tak til fødebyen Holstebro. Foto: Susie Knoll

Holstebro: I år markeres det, at det er 15 år siden, at fløjtenist Janne Thomsen stiftede "Klassiske Dage"-festivalen som en hyldest og tak til fødebyen Holstebro.

Årets tema "Prayers & Stories" bliver blandt andet udtrykt under den officielle åbningskoncert torsdag 3. oktober i Holstebro, hvor der uropføres værker af Bo Holten og det unge talent Frederik Zeuthen.

"Klassiske Dage" byder i år på et overdådigt jubilæumsprogram, fra intime kammerkoncerter til symfonisk festkoncert med Orkester MidtVest og den dansk-armenske pianist Marianna Shirinyan som solist.

Igen i år har "Klassiske Dage" en afstikker til jazz. Det sker med hjælp fra jazztrommeslager Anders Mogensen, der lige som Janne Thomsen har trådt sine barnesko på musikskolen i Holstebro.

Anders Mogensen, der til daglig er koordinator for rytmisk afdeling ved konservatoriet i Odense, skal stå i spidsen for et projekt med unge talenter fra MGK-linjen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce