Annonce
Danmark

20 år senere: Orkanpigen Lærke blev født i naboens seng

Lærke Juhl Pedersen fylder 20 år i dag. Hun blev født midt under orkanen i 1999 under dramatiske omstændigheder, og historien har fulgt hende lige siden. Privatfoto
Lærke Juhl Pedersens højgravide forældre Jette og Lars Pedersen fra Tobøl blev på vej til fødegangen fanget af væltede træer, da orkanen Adam hærgede fredag den 3. december 1999. Nabokoner- og mænd måtte træde til i stearinlysets skær. Alt endte lykkeligt.

Lykkelige omstændigheder blev pludselig til dramatiske omstændigheder, da dagens fødselar Lærke Juhl Pedersen blev født midt under orkanen, fredag den 3. december 1999 i naboens seng på Åbøllingvej i Tobøl syd for Holsted St. Og lige siden har den historie været en stor del af Lærkes dna. Der går sjældent en uge, hvor uvejret for præcist 20 år siden ikke bliver genfortalt.

Men det er også en vanvittig god historie med al den dramatik og pludselig fare, man kan ønske sig af en gyserfilm, den hjælp, man altid håber på, når nøden er værst, og og med den lykkelige slutning man altid længes efter.

Det er ganske enkelt en enestående og på mange måder usandsynlige fortælling fra det virkelige liv. Den er fortalt igen og igen i Lærkes familie, nabolaget og vennekredsen, og her kommer den så igen:

Annonce

Der opstod jo et helt specielt forhold til de naboer, som hjalp til. De har været med f.eks. til min 10 års fødselsdag, og folk i lokalområdet, der kender mig, har altid kaldt mig stormbaby. Så driller nogle af dem også med, at stormen slap de af med, men mig hænger de på. De siger også, at det passer totalt på mig, at jeg blev født med et brag. Og det kan da godt være, at jeg fylder meget i et rum.

Lærke Juhl Pedersen

Stalden i Betlehem

Jette og Lars Pedersen, der stadig bor på Åbøllingvej ved landsbyen Tobøl syd for Holsted St., fik på orkan-aftenen på den hårde måde repeteret, at det er i nøden, man skal kende sine naboer. Parret var på vej til sygehuset i Esbjerg for at føde, da væltede træer spærrede vejen. I stedet holdt parret ind hos genboerne, hvor en velskabt pige kom til verden i ægtesengen i stearinlysets og lommelygtens skær.

Den nyfødte blev vasket i vand fra colaflasker, som andre naboer kom med. Primitivt som i en Betlehem-stald - næsten da - men med en opofrende hjælpsomhed, som må smelte ethvert hjerte.

- Vi havde været på sygehuset om formiddagen, men fødslen gik i stå, og vi blev sendt hjem igen, fortæller Jette Pedersen her 20 år senere.

- Da strømmen forsvandt, og orkanen rev noget af taget af huset, fik jeg veer igen. Jeg tror, de kom af forskrækkelsen, og så var det om at komme af sted til sygehuset. Falck havde ingen ledige ambulancer, så vi måtte selv køre. Ingen vidste, hvad en orkan var, så vi havde ikke spekuleret på, hvad der kunne ske. Vi regnede med, at det bare var en storm.

Stormfald

Lars Pedersen måtte flytte nogle nedfaldne tagplader for at få bilen ud. Parret kørte op til Tobøl, men kunne ikke komme ud på landevejen. Et stort træ spærrede vejen. Tilbage igen og forsøge en anden vej. Den var spærret. Tredje og sidste udvej viste sig også at være blokeret.

Nu var gode råd dyre, og veerne pressede sig på. Det nyttede ikke meget at køre hjem. Hos genboerne holdt der biler, og der søgte parret ind. En andet nabopar var der allerede. De turde ikke være hjemme, efter orkanen havde pustet deres udhus omkuld. Jette Pedersen nåede kun ind i gangen. Der gik fostervandet. Midt på gulvet.

Ingen af nabokonerne - og da slet ikke mændene - havde prøvet eller set en hjemmefødsel.

- Det eneste jeg tænkte på, var at hjælpe Jette. Inderst inde var jeg meget nervøs, men det gjaldt om ikke at vise det, fortalte naboen Birgit Sørensen til avisen et par dage senere.

Lærke og to veninder, som også er født i 1999, har fået tatoveret årstallet. Privatfoto

Klinik i soveværelset

Soveværelset blev forvandlet til en fødestue. Først blev der tændt en masse stearinlys. Der var jo ingen elektricitet. Så blev en sort plasticsæk sprættet op og lagt ud over lagnerne for at beskytte madrassen. Den vordende mor blev klædt af og lagt i seng med to puder i ryggen. Faderen holdt lommelygten.

Så skulle der skaffes vand, men uden el ingen postevand. Der blev ringet til andre naboer. Har I vand, så kom med det - straks! Vandet kom i flasker og som isterninger. En nabo kom med en gasbrænder, så vandet kunne blive kogt.

Lige syd for Tobøl bor jordemoder Ulla Garder. Hun havde ferie, men var heldigvis hjemme og lovede at kom straks. En nabo startede sin lastbil og kørte sammen med en nabosøn ud for at fjerne træerne på vejen med bilens kran. Så kunne jordemoderen komme frem.

Da jordemoderen kom, åndede alle lettet op. Hun overtog fødslen, som var helt uden komplikationer, selv om Jette havde født ved kejsersnit første gang.

- Men det skænkede vi ikke en tanke. Havde vi gjort det, havde vi nok været mere nervøse, fortalte Birgit Sørensen dengang.

Orkanpigen Lærke fylder 20 i dag. Privatfoto

Specielt bånd

En lille time efter fødslen nåede ambulancen frem og kørte den lille familie til sygehuset i Esbjerg. Et par dage efter vendte mor og barn hjem til huset på Abøllingvej. Da der var faldet ro over hverdagen, blev alle de hjælpsomme naboer inviteret til fest.

- Jeg kan selvfølgelig ikke huske en pind, men jeg har fået historien fortalt lige så længe, jeg kan mindes, og gennem mange år har jeg selv fortalt den igen og igen. Den er en del af mig, fortæller Lærke Juhl, der i dag bor i Odense og læser finansøkonomi på universitetet.

- Der opstod jo et helt specielt forhold til de naboer, som hjalp til. De har været med f.eks. til min 10 års fødselsdag, og folk i lokalområdet, der kender mig, har altid kaldt mig stormbaby. Så driller nogle af dem også med, at stormen slap de af med, men mig hænger de på. De siger også, at det passer totalt på mig, at jeg blev født med et brag.

- Og det kan da godt være, at jeg fylder meget i et rum.

Lærke Juhl Pedersen fik i sommer tatoveret årstallet 1999 på sin ene fod. I øvrigt har hun sjovt nok en veninde i Holsted, Ann, som er født på nøjagtig samme stormomsuste dag, men under noget mindre dramatiske omstændigheder. Hendes forældre nåede frem til sygehuset, før verden lukkede helt ned den voldsomme og minderige dag i december 1999.

Orkanpigen Lærke fylder 20 i dag. Privatfoto
Naboskabet på Abøllingvej i Tobøl syd for Holsted blev på orkan-aftenen for præcist 20 år siden sat på prøve. Et nabopar lagde hus til Jette Pedersens fødsel. Hun sidder i stolen med den nyfødte Lærke, som altså har fødselsdag i dag. Birgit, stående, og Knud Sørensen, yderst til venstre, hjalp til, så godt de kunne. Faderen Lars, med storesøster Line på skødet, holdt lommelygten, for strømmen var gået. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Optager fire gudstjenester i kirke

Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Annonce