Annonce
Udland

200 personer sagsøger tre selskaber efter dødsbrand i London

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
En køleskabsproducent og to andre selskaber sagsøges af pårørende til de 71 omkomne i Grenfell Tower-branden.

200 personer sagsøger tre selskaber efter en omfattende brand i boligblokken Grenfell Tower i London i 2017. Branden kostede 71 mennesker livet.

Det civile søgsmål er blevet indgivet i Philadelphia i USA af advokatfirmaet Saltz Mongeluzzi Barrett & Bendesky på vegne af flere end 200 britiske overlevende efter branden og pårørende til omkomne.

Det oplyser advokat Robert Mongeluzzi på Twitter.

Den 24 etager høje boligblok blev opslugt af flammer tidligt om morgenen den 14. juni 2017. Beboere i naboblokkene kiggede hjælpeløst på, mens snesevis af mennesker var fanget i Grenfell Tower.

Det menes, at årsagen til branden var et defekt køleskab i en lejlighed på fjerde etage. Samtidig har bygningens ydre beklædning fået skylden for, at branden spredte sig så hurtigt, da den angiveligt indeholdt brandbart materiale.

Saltz Mongeluzzi Barrett & Bendesky sagsøger tre amerikanske selskaber, som har produceret enten det pågældende køleskab eller beklædningspladerne på Grenfell Tower.

De tre selskaber er køleskabsproducenten Whirlpool, Arconic Inc., der ifølge søgsmålet konstruerede og fremstillede beklædningen, samt Celotex Corporation, som angiveligt producerede den isolering, der var anvendt i beklædningen.

Sagsøgerne mener, at Celotex Corporation vidste, at isoleringen ikke var egnet til høje bygninger, men at selskabet alligevel valgte at levere den til Grenfell Tower.

- Som et resultat af denne tragedie ønsker sagsøgerne kompensation, står der blandt andet i det næsten 600 sider lange søgsmål.

Det fremgår ikke, hvor stort et beløb sagsøgerne kræver af de tre selskaber.

Efter den voldsomme brand i Grenfell Tower blev der rettet en hård kritik mod Londons brandvæsen, som gav mange af højhusets beboere besked på at blive, hvor de var.

Denne forholdsordre blev først ændret efter to timer, da det for mange var for sent.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce