forside

30 kameraer til at modvirke stenkast er i funktion

Det er stadig uvist, hvem der kastede en betonflise fra en motorvejsbro og ramte en tysk familie, der var på vej hjem efter ferie.

Arbejdet med at sætte 30 kameraer op på broer i kampen mod stenkast mod biler er slut, siger politiet torsdag.

På 30 forskellige broer rundt om i Danmark er der sat kameraer op, der skal modvirke stenkast mod biler, der kører på motorvejene.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Det er helt ubegribeligt farligt at kaste en sten eller andet mod biler, der kører i høj fart, påpeger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

- Det har vi desværre set tragiske eksempler på. Med kameraerne håber vi, at vi i endnu højere grad kan afholde folk fra at gøre noget så tankeløst.

- Skulle det alligevel ske, så har vi forhåbentligt bedre kort på hånden til at efterforske sagen og pågribe gerningsmændene, siger han i pressemeddelelsen.

Det er to år siden, at den tyske familie Gosmann blev ramt af en betonflise på den fynske motorvej. De var på vej hjem fra familieferie i Sverige.

Kvinden, der sad i bilen, blev dræbt på stedet, og manden blev invalid. Deres femårige søn slap med mindre skrammer.

Stenkastet mod familien er det mest alvorlige i en lang række af uopklarede sager, hvor der er blevet kastet sten fra motorvejsbroer i Danmark. Personen, der kastede stenen, er aldrig blevet fundet.

I samtlige sager er politiet rykket ud for at sikre spor, men det afgørende tip udebliver endnu.

I et forsøg på at stoppe stenkasteriet fra motorvejsbroerne bebudede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i november 2017, at der skulle sættes 30 kameraer op på udvalgte steder.

Men i august reagerede ministeren på, at de lovede kameraer var lang tid undervejs. Han bad Rigspolitiet give en forklaring på, hvorfor der per 31. august kun var sat 3 ud af de 30 kameraer op.

Ud over de 30 kameraer er der også blevet sat skjulte kameraer på steder, hvor der ikke skiltes med kameraovervågning.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Lemvig For abonnenter

Politikere afkrævet svar: Hvornår renses høfde 42 op?

Lemvig

For sent at lave om - yngste skolebørns skoledag bliver ikke ændret

Lemvig For abonnenter

Godt med motion i den friske luft

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Debat: Kære Thomas Danielsen (V) og Orla Østerby (K), Som lovet på valgmødet den 22. maj på Lemvig Gymnasium, er her et forslag til betaling af oprydningen på Harboøre Tange efter Cheminova/Århus Universitets Forskningsfond. Som I kan se i punkt 1 og punkt 2, er pengene i stor stil gået gennem Folketingets pengekasse, men er blevet prioriteret og brugt til alt andet end en oprydning af Cheminovas forurening. Punkt 3 er penge (36 milliarder kroner), som ligger og griner af jer politikere. Fonden har kunnet ændre fundatsen gennem tiden på mange andre punkter, men lige bestemt omkring ansvar for og oprydning af forureningen, har de gennem fundatsen fraskrevet sig selv. Punkt 4 og 5 er taget med som en form for selvransagelse. 1) 200 millioner kroner - 1.9 milliarder kroner. Hvad der er sparet, er tjent. Afværgeforanstaltningerne på Harboøre Tange – Rønland. Etableret og drives af Cheminova, alene driftomkostningerne udgør et to cifret millionbeløb pr. år. Siden år 2000 har det været amt og senere regionen, som skulle afholde udgiften. Men Cheminova forsætter med at betale, og amt og region holder fingrene fra Rønland. Ved det laveste to cifrede (ti millioner kroner) beløb har den danske stat sparet 200 millioner kroner siden år 2000, hvilket er penge nok til af få fjernet Høfde 42 depotet. 2) 2.000.000.000 millioner kroner. I forbindelse med handlen med Cheminova til FMC-Corporation i 2015 blev aktieudbytte-skatten til den danske stat på omkring to milliarder kroner, som Corydon (S) brugte til anden side. Det havde været på sin plads om disse penge havde været brugt til oprydning på Harboøre Tange. 3) 36.000.000.000 millioner kroner. Forskningsfondens egenkapital er i dag på 36. milliarder kroner. Beløbet er vokset fra (gave) 300.000 kroner i 1944 frem til i dag på 36. milliarder kroner. Denne akkumulering af fabrikkens egenkapital er sket ved en skattefritagelse fra 1945 og fabrikkens uhæmmede deponering af kemisk affald i naturen på Harboøre Tange. Så kort kan det siges. 4) Et stort ukendt antal millioner. I forbindelse med handlen i 2015 blev mange små-aktionærer på det nærmeste millionærer. Aktionærerne var for det meste tidlige og nuværende ansatte, som har fået udbetalt deres bonus hver år i aktier. Det vi før i tiden kaldte ”hold kæft penge”. Det skal dog retfærdighedsvis siges, at små-aktionærerne var indstillet på at betale deres del af de 125 millioner kroner, som Forskningsfonden lokkede med, men det ville ATP og LD af gode grunde ikke. 5) Skatter og afgifter – virkelig mange penge gennem 70 år. Til kommune og amt gennem tiden har skatter og afgifter været meget store. Ved årtusindskiftet var alene selskabsskatten til kommunen nok til at drive to skoler. Derudover kommer personskatten fra de hen ved tusinde ansatte og den store omsætning i lokalområdet, ved de lokale håndværkere. Jeg siger ikke det er rimeligt, at lokalområdet også skal betale for en oprydning, men vi er ikke uskyldige. Så kære Thomas (V) og Orla (K) – kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene. I har bare ikke fundet det fornuftigt at bruge dem på en oprydning af Harboøre Tange.

Lemvig

Helmig meldte afbud til Haze - nu er afløser klar

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

112

79-årig ribbet på gågaden: Lommetyv hævede stort kontantbeløb

Annonce