Annonce
Danmark

32-årig landmand om røde partiers valgløfter: De risikerer at rykke landbrugsproduktionen ud af landet

Anders Skovdal fra Jerlev er ved siden af sit arbejde som landmand bestyrelsesformand i energivirksomheden Ewii.Foto: Yilmaz Polat
Det er med bekymring, Anders Skovdal fra Jerlev ved Vejle følger med i nyhederne om den nye regeringsdannelse. Han er 32 år og konventionel landmand med 300 køer og kalve i sine stalde. Samtidig driver han 350 hektar jord, hvor han dyrker salgsafgrøder og foder til dyrene.

Landbrug: Sort-hvide malkekøer står på række med hovederne ude af deres bokse, mens landmand Anders Skovdal triller fodervognen af sted med hunden Molly i hælene. En af køerne får sig en kløtur under den automatiske gule kobørste og ænser ikke maden eller at der er kommet gæster i stalden. I alt er der 150 køer, dertil kommer 150 kalve, som står længere nede i den store, lyse stald ved Jerlev nær Vejle. Dyrene og de 350 hektar jord, der omgiver dem, er den 32-årige landmands levebrød.

Men snart kan der blive ændret på hans og dyrenes levevilkår. Det er i hvert fald Anders Skovdals bekymring efter han så valgresultatet fra folketingsvalget onsdag.

- Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Hvis der kommer ændrede rammebetingelser i hele Europa, vil priserne kompensere. Men hvis det kun sker i Danmark, vil priserne ikke ændre sig. Det kan lukke dansk landbrug ned og flytte produktionen til lande som Frankrig, Tyskland og Polen, siger Anders Skovdal.

Han har overtaget den firlængede familiegård som fjerde generation for cirka tre år siden. Allerede nu er han træt af, at landmænd i hans øjne bliver fremstillet som nogle, der ikke vil klimaet og ikke behandler deres dyr godt. Anders Skovdal uddannede sig til agrarøkonom og valgte jobbet som landmand, fordi han nyder at være blandt marker, træer og fuglefløjt på gården, og fordi han kan lide arbejdet med de store, nysgerrige sort-hvide dyr.

- Jeg står op hver dag og knokler for at behandle mine dyr så godt som muligt. Jeg vil også meget gerne være med til at forbedre klimaet, men jeg satte mit klimakryds den 26. maj (til europaparlamentsvalget, red.). Jeg mener, at vi skal løse klimaproblemerne i fællesskab i Europa, ikke i Danmark alene. Danmark har en af de mest klimavenlige landbrugsproduktioner. Det vil være at gøre naturen og miljøet en bjørnetjeneste at forringe vilkårene i Danmark alene, så produktionen flytter ud af landet, siger han.

Annonce

Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Det kan lukke dansk landbrug ned.

Anders Skovdal, landmand

Soyaskrå hentes fra Brasilien

Allerede nu mener landmanden, at politikerne mangler det internationale perspektiv, når de lovgiver på klimaområdet. Anders Skovdal holder en håndfuld kvægfoder op for at forklare sig. Cirka fem procent af foderblandingen består af sojaskrå, der er koncentreret protein.

- Det bliver importeret hertil hele vejen fra Brasilien. Der ikke nok protein i vores afgrøder til foder, og det forstærkes af at mængden af gødning er blevet begrænset så meget. Derfor må vi blande foderet med sojaskrå. Jo mere, politikerne begrænser mængden af gødning, jo flere ton skal vi sejle herop.

På Jerlevgård bestiller landmanden 15 tons sojaskrå hjem ad gangen. Det rækker til en måneds dyrefoder. En stor del af det resterende foder producerer han selv. 250 af hektarerne bruger han til salgsafgrøder, men de sidste 100 bruger han til at dyrke dyrefoder.

Det gælder blandt andet en af markene tættest på gården, hvor hveden vokser frem med høj hastighed. Mens Anders Skovdal tjekker sit arbejdes frugt, leder hunden Molly efter en måde at komme ind til sin ejer i det cirka en meter høje korn.

Anders Skovdal griner overbærende, da det på få sekunder lykkes den lille bomuldshund at komme på afveje i kornjunglen.

Molly er Anders Skovdals følgesvend under arbejdet på gården, og når han kører traktor på sine mange hektarer, er den lyse hund fast inventar på passagersædet.

- Kan trække tæppet væk

Den nyeste del af stalden på Jerlevgård er bygget i 2002, og ifølge landmanden er der 30 års afskrivning på byggeriet. Han vil ikke fortælle, hvor stor gælden er, men den er på et pænt to-cifret millionbeløb, siger han.

- Det er en stor butik, og det er ikke problematisk med det produktionsgrundlag, jeg har. Men hvis politikerne siger, jeg skal bruge mindre gødning, kan det måske ikke hænge sammen. Hvis de siger, jeg kun må dyrke på halvdelen af mit areal, trækker de tæppet væk under mig, siger Anders Skovdal.

- Har din kritik af klimaløfterne i valgkampen også noget at gøre med, at du er blevet medlem af Venstre?

- Nej. Jeg blev ikke medlem på grund af den politik, der er blevet ført, som jeg kan komme med mange kritikpunkter til. Jeg blev medlem, fordi vi har nogle lokale folk, som gør et stort stykke arbejde, og som jeg gerne vil støtte op om.

Hveden på marken vil senere blive lavet til sodahvede, så det kan bruges til dyrenes foder. Foto: Yilmaz Polat

Vil ikke kalde nogen klimatosser

Bag Anders Skovdal kører en medarbejder væk med en brummende gyllesprøjte, efter at have tanket op. Det varme og solrige vejr udgør tilsammen en perfekt gylledag ifølge landmanden, fordi kemikalier bliver på planten i stedet for at blive vasket ud. Han mener, politikerne i stedet for generelle krav om mængden af gødning bør stille krav til landbrugets udledning.

- Vi landmænd kan sagtens selv gøre noget. Jeg gøder eksempelvis ad fem omgange i stedet for på én gang, fordi det giver en mindre udvaskning af gødning. Her er der relativ fed jord, men hvis du tager 50 kilometer vestpå, er der sandjord. I stedet for et loft på gødningsmængden, så lav drænvandsprøver og se, om der er gødning i, som man gør i nogle nabolande, lyder det fra landmanden.

Generelt advarer han dog politikerne imod at lave for megen lovgivning på klimaområdet.

- Jeg kan ikke finde på at kalde nogen klimatosser, men det her er ting, vi skal løse i fællesskab. Min frygt er, at politikerne tænker for nationalt og laver symbolpolitik, siger han som en afsluttende replik, inden han takker af og pifter til hunden Molly, der forsvinder sammen med ham bag en af de fire længer på den røde murstensgård.

Anders Skovdal overvejede at omlægge sin mælkeproduktion til økologisk produktion, men et økotjek viste, at det ville koste ham 10 millioner kroner, fortæller landmanden. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce