Annonce
Danmark

32-årig landmand om røde partiers valgløfter: De risikerer at rykke landbrugsproduktionen ud af landet

Anders Skovdal fra Jerlev er ved siden af sit arbejde som landmand bestyrelsesformand i energivirksomheden Ewii.Foto: Yilmaz Polat
Det er med bekymring, Anders Skovdal fra Jerlev ved Vejle følger med i nyhederne om den nye regeringsdannelse. Han er 32 år og konventionel landmand med 300 køer og kalve i sine stalde. Samtidig driver han 350 hektar jord, hvor han dyrker salgsafgrøder og foder til dyrene.

Landbrug: Sort-hvide malkekøer står på række med hovederne ude af deres bokse, mens landmand Anders Skovdal triller fodervognen af sted med hunden Molly i hælene. En af køerne får sig en kløtur under den automatiske gule kobørste og ænser ikke maden eller at der er kommet gæster i stalden. I alt er der 150 køer, dertil kommer 150 kalve, som står længere nede i den store, lyse stald ved Jerlev nær Vejle. Dyrene og de 350 hektar jord, der omgiver dem, er den 32-årige landmands levebrød.

Men snart kan der blive ændret på hans og dyrenes levevilkår. Det er i hvert fald Anders Skovdals bekymring efter han så valgresultatet fra folketingsvalget onsdag.

- Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Hvis der kommer ændrede rammebetingelser i hele Europa, vil priserne kompensere. Men hvis det kun sker i Danmark, vil priserne ikke ændre sig. Det kan lukke dansk landbrug ned og flytte produktionen til lande som Frankrig, Tyskland og Polen, siger Anders Skovdal.

Han har overtaget den firlængede familiegård som fjerde generation for cirka tre år siden. Allerede nu er han træt af, at landmænd i hans øjne bliver fremstillet som nogle, der ikke vil klimaet og ikke behandler deres dyr godt. Anders Skovdal uddannede sig til agrarøkonom og valgte jobbet som landmand, fordi han nyder at være blandt marker, træer og fuglefløjt på gården, og fordi han kan lide arbejdet med de store, nysgerrige sort-hvide dyr.

- Jeg står op hver dag og knokler for at behandle mine dyr så godt som muligt. Jeg vil også meget gerne være med til at forbedre klimaet, men jeg satte mit klimakryds den 26. maj (til europaparlamentsvalget, red.). Jeg mener, at vi skal løse klimaproblemerne i fællesskab i Europa, ikke i Danmark alene. Danmark har en af de mest klimavenlige landbrugsproduktioner. Det vil være at gøre naturen og miljøet en bjørnetjeneste at forringe vilkårene i Danmark alene, så produktionen flytter ud af landet, siger han.

Annonce

Flere af partierne, der nu ser ud til at skulle forhandle om regeringsdannelsen har sagt, at Danmark skal være frontløber på miljøområdet. Det lyder dyrt i mine ører. Det kan lukke dansk landbrug ned.

Anders Skovdal, landmand

Soyaskrå hentes fra Brasilien

Allerede nu mener landmanden, at politikerne mangler det internationale perspektiv, når de lovgiver på klimaområdet. Anders Skovdal holder en håndfuld kvægfoder op for at forklare sig. Cirka fem procent af foderblandingen består af sojaskrå, der er koncentreret protein.

- Det bliver importeret hertil hele vejen fra Brasilien. Der ikke nok protein i vores afgrøder til foder, og det forstærkes af at mængden af gødning er blevet begrænset så meget. Derfor må vi blande foderet med sojaskrå. Jo mere, politikerne begrænser mængden af gødning, jo flere ton skal vi sejle herop.

På Jerlevgård bestiller landmanden 15 tons sojaskrå hjem ad gangen. Det rækker til en måneds dyrefoder. En stor del af det resterende foder producerer han selv. 250 af hektarerne bruger han til salgsafgrøder, men de sidste 100 bruger han til at dyrke dyrefoder.

Det gælder blandt andet en af markene tættest på gården, hvor hveden vokser frem med høj hastighed. Mens Anders Skovdal tjekker sit arbejdes frugt, leder hunden Molly efter en måde at komme ind til sin ejer i det cirka en meter høje korn.

Anders Skovdal griner overbærende, da det på få sekunder lykkes den lille bomuldshund at komme på afveje i kornjunglen.

Molly er Anders Skovdals følgesvend under arbejdet på gården, og når han kører traktor på sine mange hektarer, er den lyse hund fast inventar på passagersædet.

- Kan trække tæppet væk

Den nyeste del af stalden på Jerlevgård er bygget i 2002, og ifølge landmanden er der 30 års afskrivning på byggeriet. Han vil ikke fortælle, hvor stor gælden er, men den er på et pænt to-cifret millionbeløb, siger han.

- Det er en stor butik, og det er ikke problematisk med det produktionsgrundlag, jeg har. Men hvis politikerne siger, jeg skal bruge mindre gødning, kan det måske ikke hænge sammen. Hvis de siger, jeg kun må dyrke på halvdelen af mit areal, trækker de tæppet væk under mig, siger Anders Skovdal.

- Har din kritik af klimaløfterne i valgkampen også noget at gøre med, at du er blevet medlem af Venstre?

- Nej. Jeg blev ikke medlem på grund af den politik, der er blevet ført, som jeg kan komme med mange kritikpunkter til. Jeg blev medlem, fordi vi har nogle lokale folk, som gør et stort stykke arbejde, og som jeg gerne vil støtte op om.

Hveden på marken vil senere blive lavet til sodahvede, så det kan bruges til dyrenes foder. Foto: Yilmaz Polat

Vil ikke kalde nogen klimatosser

Bag Anders Skovdal kører en medarbejder væk med en brummende gyllesprøjte, efter at have tanket op. Det varme og solrige vejr udgør tilsammen en perfekt gylledag ifølge landmanden, fordi kemikalier bliver på planten i stedet for at blive vasket ud. Han mener, politikerne i stedet for generelle krav om mængden af gødning bør stille krav til landbrugets udledning.

- Vi landmænd kan sagtens selv gøre noget. Jeg gøder eksempelvis ad fem omgange i stedet for på én gang, fordi det giver en mindre udvaskning af gødning. Her er der relativ fed jord, men hvis du tager 50 kilometer vestpå, er der sandjord. I stedet for et loft på gødningsmængden, så lav drænvandsprøver og se, om der er gødning i, som man gør i nogle nabolande, lyder det fra landmanden.

Generelt advarer han dog politikerne imod at lave for megen lovgivning på klimaområdet.

- Jeg kan ikke finde på at kalde nogen klimatosser, men det her er ting, vi skal løse i fællesskab. Min frygt er, at politikerne tænker for nationalt og laver symbolpolitik, siger han som en afsluttende replik, inden han takker af og pifter til hunden Molly, der forsvinder sammen med ham bag en af de fire længer på den røde murstensgård.

Anders Skovdal overvejede at omlægge sin mælkeproduktion til økologisk produktion, men et økotjek viste, at det ville koste ham 10 millioner kroner, fortæller landmanden. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce