Annonce
Danmark

3F finder milliarder til Mette F.: Nu kan vi sikre de nedslidte

Med en milliard ekstra allerede i år skal nedslidte som anlægsgartner Allan Kim Jensen have mulighed for at gå tidligere fra jobbet, mener 3F. Det ekstra råderum vil ifølge beregningerne stige til 6,5 milliarder årligt i 2025 på grund af færre børn og ældre og flere i den arbejdsdygtige alder. Arkivfoto: Axel Schütt
Færre børn og ældre skaber sammen med flere arbejdsdygtige 6,5 milliarder kroner ekstra i råderum i 2025. Fagforbundsformand Per Christensen kræver ordning for nedslidte, dagpenge i balance og større lighed.

De offentlige kasser får 6,5 milliarder kroner ekstra til rådighed i 2025 ifølge nye beregninger fra fagforbundet 3F, og det giver ifølge forbundsformand Per Christensen råd til at lade nedslidte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Beregningerne bygger på en opdateret prognose fra Danmarks Statistik, som viser 2800 færre nyfødte per år og færre ældre. Det betyder mindre udgifter for de offentlige kasser og sikrer sammen med flere i den arbejdsdygtige alder en ekstra milliard allerede i år. 3F har tre ønsker til politikerne.

- De ekstra penge skaber mulighed for fleksibel tilbagetrækning for nedslidte og et stop for udhuling af dagpengene. Endelig kan vi sikre større lighed i et samfund, som har skabt 10.000 flere fattige børn på bare to år, vurderer Per Christensen.

Annonce
Trepartsforhandlingerne med arbejdsgiverne og regeringen i det næste halve år afgør ifølge forbundsformand Per Christensen hvilke grupper af nedslidte, som får ret til at gå tidligere fra arbejdsmarkedet. PR-foto

Forhandlinger bestemmer grupper

Umiddelbart inden valget gennemførte Lars Løkke Rasmussen og VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale seniorpensionen. Nu vil Per Christensen og 3F have seniorpensionen løbet i gang suppleret med en ordning for rengøringsassistenter, håndværkere og andre, som dagligt går på arbejde med smerter efter en lang karriere på arbejdsmarkedet.

- Nu kan vi tilgodese dem, som har brug for det, konkluderer Per Christensen.

Under valgkampen blev Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kritiseret for ikke at sætte navn på de grupper, som skulle kunne trække sig tilbage. I dag vil Per Christensen heller ikke være konkret med hverken jobbetegnelse eller anciennitet. Men det kommer under trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, som løber det næste halve år.

- Alle byder sig til fra forskere og gymnasielærere til mine medlemmer som jord- og betonarbejdere og rengøringsassistenter. Det svære bliver at sondre mellem mennesker, som er forskellige steder i arbejdslivet, erkender forbundsformanden.

Per Christensen hæfter sig ved, at regeringen i det fælles forståelsespapir har afsat tre milliarder til en reform. Hertil kommer det ekstra råderum med færre børn og ældre i de kommende år.

- Jeg er tryg ved, at vi kan finde en løsning. Men helt firkantet er der forskel på at være gymnasielærer og murerarbejdsmand, og den kommer jeg til at tage ved forhandlingsbordet, siger Per Christensen.

Dagpenge skal tilbage på sporet

Ifølge 3F giver de ekstra milliarder også mulighed for at regulere dagpengene, så de følger med lønudviklingen og sikrer den danske model med et fleksibelt arbejdsmarked, fordi lønmodtagerne er sikret via A-kassen i tilfælde af arbejdsløshed. Dagpengene har i en årrække stået stille sammen med sociale ydelser, og den stigende forskel underminerer ifølge Per Christensen velfærdssamfundet.

- 18 procent af 3F's medlemmer får under halvdelen udbetalt på dagpenge i forhold til, når de går på arbejde, så forskellen er kolossal. I mange år har man bevidst undladt at regulere dagpengene, men vi skal tilbage på sporet, så de følger den almindelige lønudvikling. Også Dansk Industri har sagt, at smertegrænsen er nået, så her er bred politisk opbakning til en løsning. Med dagpengene er det helt enkelt: De kolde kontanter er her nu med de 6,5 milliarder kroner, siger Per Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce