Annonce
Navne

66-årige Janne føler sig som en fræk dreng på 17

Jeg bliver ved med at undervise, have det sjovt og udfordre mig selv. Så der er ikke noget, der ikke er godt ved at være gammel, mener Janne Høgshøj. Foto: Lasse Olsson
Gammelnørd. Gamling. Olding. Alderdom har mange navne, og eer man overhovedet gammel, når man er 66? Det mener Janne Høgshøj, som er stolt af tallet på fødselsattesten og vild med ordet gammel. Velkommen til serien om den tredje alder.
Annonce

Hvorfor føler 66-årige Janne sig som en fræk dreng på 17, hvorfor er livet som gammel den fedeste fest, og hvorfor drømmer Janne om en tur i rumraket? Mød vores medvirkende her, som lever efter devisen: Hellere rablende storhedsvanvid end falsk beskedenhed.

Blå bog

  • Navn: Janne Høgshøj.
  • Alder: 66 år.
  • Uddannelse: Grafiker og merkonom.
  • Job: Ejer og Happiness Director hos Danish Connection, hvor hun underviser og rådgiver virksomheder, kommuner, reklamebureauer, trykkerier, business schools, designskoler og tekniske skoler i bl.a. kreativ konceptudvikling, events, oplevelsesøkonomi og digitalisering. Holder også foredrag om sine ture til Burning Man – verdens mest kreative event i Nevada.
  • Civilstatus: Gift på 30. år med Thomas, der er chefkok for OB’s superligahold.
  • Børn: Frederik på 30 år, der er ingeniør.
  • By: Født i København, bor i Odense.
Burning WoMan og gammelnørd. Sådan præsenterer Janne Høgshøj sig selv ude i samfundet. Foto: Lasse Olsson

Nogle bliver provokeret, hvis man bruger ordet gammel om dem – bliver du provokeret?

Jeg præsenterer altid mig selv som Burning WoMan og gammelnørd, når jeg er ude i samfundet. Folk griner og synes, det er en fed titel. Så jeg bliver ikke provokeret og har aldrig betragtet ordet gammel som noget negativt. Gamle vine, gamle oste, gammel rom, go og gammel. Alt det gamle er jo noget med en historie bag. Der er noget delikatesse og gourmet over det, så gammel handler for mig om viden, erfaring, gode historier og oplevelser. Jeg er vild med ordet, jeg har det bedre end nogensinde, og arbejdsmæssigt bliver jeg også booket mere og mere.

Burning Man afholdes (normalt) en gang om året i ørkenen i Nevada. Det er en event, der omfavner alle mulige sociale, spirituelle og kunstneriske praksisser bl.a. har både Kropnprins Frederik og arkitekten Bjarke Ingels deltaget. Privatfoto

Hvad med i dine yngre dage – havde ordet heller ikke en negativ klang dengang?

Nej, aldrig. Mine største idoler i min barndom var min morfar og farfar. Min morfar var uddannet på Korinth Savværk og havde senere et stort savværk i Gentofte, og jeg elskede ham. Han var pissegod til at fortælle historier og lave fis og ballade. Min farfar var formand for Maskinmestrenes Forening og rejste jorden rundt med Mærsk. Jeg holdt meget af ham og har arvet alle hans scrapbøger, vittighedstegninger og lysbilleder. Han var pertentlig, vidende og klog, og jeg elskede at sidde i hans lejlighed i København og høre ham fortælle om sine rejser, læse bøger og vittighedstegninger, fordybe mig og dagdrømme. Når vi holdt fest, sad jeg engageret med store ører, åben mund og lyttede til, hvad alle de gammelkloge sagde. Og specielt mændene og deres vilde fortællinger.

Du er 66 på papiret, men hvad er din mentale alder?

Jeg er en nysgerrig, fræk dreng på 17. Og når jeg underviser unge mennesker mellem 20-30 år, bruger jeg tit vendingen: ”Da mor var dreng”, fordi jeg læste drengebøger som barn og er opdraget til at have utrolig meget selvtillid. Det har jeg haft hele mit liv, og der er ikke noget, jeg ikke kan. Den dag jeg kom ud ad ægget og fik rystet skallerne af røven, sagde jeg: ”Ej, hvor er her fedt – her skal jeg leve livet og lære en masse”. Og da jeg blev ældre, sagde jeg: ”Jeg skal lære en masse og dele det med andre”. Min far var militærmand, og det var jo et meget maskulint miljø, men jeg følte mig helt klart som en del af det. Jeg har boet og opholdt mig på kaserner meget af min barndom og har aldrig følt mig begrænset i noget.


Den dag jeg kom ud ad ægget og fik rystet skallerne af røven, sagde jeg: ”Ej, hvor er her fedt – her skal jeg leve livet og lære en masse".

Janne Høgshøj


Du lyder meget positiv, men er der slet ikke noget, der ikke er godt ved at være gammel?

Det må være, at jeg har overstået det halve af mit liv, men det tænker jeg ikke over. Jeg fejler ikke noget og vil gerne leve så længe som muligt. Om tre år er jeg 70, og mange i min alder er gået på pension. Jeg bliver ved med at undervise, have det sjovt og udfordre mig selv. Så der er ikke noget, der ikke er godt ved at være gammel. Mit liv er den fedeste fest, og jeg har aldrig haft det bedre. Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på krisen inden for sundhed, klima og økonomi og gør alt, hvad jeg kan for at leve grønt og passe på miljøet, mig selv og andre. Heldigvis er jeg så begunstiget, at jeg kan arbejde meget hjemmefra i disse mærkelige tider.


Om tre år er jeg 70, og mange i min alder er gået på pension. Jeg bliver ved med at undervise, have det sjovt og udfordre mig selv.

Janne Høgshøj


Med alderdom kommer ofte småskavanker – hvordan har alderen trængt sig på hos dig?

Det har den faktisk ikke. De eneste piller jeg tager, er Panodil, når jeg har tømmermænd. Her kommer den 17-årige dreng op i mig. Det kan jo være, at jeg en dag lærer at drikke lige så meget vand som sprut, men jeg glemmer vandet, når festen kører.

På papiret er Janne Høgshøj 66 år, men hun føler sig som nysgerrig, fræk dreng på 17. Foto: Lasse Olsson

Hvad med overgangsalder – har du også været forskånet for det?

Jeg har aldrig haft overgangsalder med svedeture og andre problemer.

Og det er ikke bare, fordi du er så positiv, at du har glemt at mærke efter?

Nej, jeg kender nogen, der har været igennem svedeture, depressioner og andre problemer og ved, at det har været hårdt for mange, men jeg har aldrig selv været der.

Hvilken tid har været den bedste i dit liv og hvorfor?

Mit arbejdsliv har været fedt. For eksempel var jeg for 23 år siden projektleder på den første onlineavis i Danmark, da jeg var ansat på Fyens Stiftstidende, og i 1992 startede jeg mit eget firma - Danish Connection - som jeg har haft sideløbende med utallige fuldtidsjob. Det har altid været spændende og udadvendte job og nogle få meget korte, fordi jeg var havnet på den forkerte hylde. Så var jeg hurtig til at løbe skrigende bort eller blive sparket ud. Jeg har også været med til at køre et par firmaer nedenom og hjem – det kan man lære meget af.

Men hvis vi tænker 30 år tilbage, skete der også noget andet i dit liv. Nu fremhæver du dit arbejdsliv – men hvad med da du blev mor?

Det var også en god tid, og det var en utrolig nem graviditet, hvor jeg levede, som jeg plejede. Samme dag jeg fødte, var jeg til foredrag på kasernen ved siden af Odense Universitetshospital, og der fik jeg så lidt ondt i ryggen og gik over på hospitalet. De sagde til mig, at jeg var klar til at føde. Nogle uger før havde min mand og jeg været på hospitalet for at se, hvordan sådan noget foregår. På et tidspunkt kom en seng kørende i fuld fart med en kvinde, der skulle have et akut kejsersnit. Min mand blev bleg og bekymret, og jeg tænkte bare: ”Nå for fanden!” Og så skete det samme faktisk for mig, for da jeg blev undersøgt, sagde lægen: ”Han er stresset, så vi laver lige et kejsersnit”. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvilket køn barnet var. Kejsersnit var helt fint med mig, for jeg havde selv været med til en venindes fødsel tre måneder før, og hun havde så ondt af veerne, at hun var lige ved at springe ud ad vinduet. Så jeg blev hu hej kørt afsted og vågnede en time senere inde på et halvmørkt værelse. Efter noget tid gik døren op, og en sygeplejerske kom ind, hængte en blå papirsprællemand op på væggen og sagde: ”Tillykke, du har fået en dreng”. Jeg kiggede undrende på sprællemanden og sagde: ”Han ser sgu da mærkelig ud”. Og så gik der lang tid, og endelig kom min mand meget højtideligt trillende ind med plastikvuggen. Som det første sagde han: ”Han har store fødder”. Men jeg tænkte bare, at det ligger til familien, og så går vi da ikke i små sko.

Hvor stammer dit ubekymrede sind fra?

Fra den dag jeg kom ud ad ægget, har jeg haft et fedt liv. Men jeg er også blevet opdraget i et miljø med meget selvtillid, fokus, vidensdeling og respekt for børn. Man inddrog børn – også i en meget tidlig alder. Ingen talte hen over hovedet på os. Vi var i mange år de eneste børn i en meget stor familie med mange gamle mennesker. Så der har været meget fokus på mig, men jeg har også fint passet mig selv, fordi jeg var det midterste barn i en børneflok på tre. Det er også en af grundene til, at jeg er, som jeg er, fordi det første barn var en pige, og så gik min far og drømte om at få en dreng, men så blev det ikke en Jan, men en Janne. Jeg fik som nummer to en mere frisk opdragelse, for hvad nu hvis han ikke fik en Jan? Seks år senere kom min lillebror, og så var alle glade. Jeg havde et fantastisk forhold til min far – specielt da jeg var barn, og senere blev han også en rigtig god ven. Og hvis der var ting i min barndom, som jeg ikke brød mig om, så sagde jeg det, og så blev der handlet på det. Jeg skiftede ofte skole, og det havde jeg det fint med, fordi det var bare en ny start.

Hvorfor skiftede du ofte skole?

Min far var militærmand, så vi flyttede til en ny by og kaserne hvert 4. år. På et tidspunkt kom jeg i 4. klasse på en skole på Frederiksberg, da min far var chef på Frederiksberg Slot, som er Hærens Officersskole. Inden da havde jeg gået på en privat pigeskole på Christianshavn, og så skulle jeg pludselig lære at skrive formskrift i stedet for skråskrift, som jeg havde lært på pigeskolen. Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg gik hjem til min klasselærer og bankede på i privaten og sagde, at jeg gerne ville fortsætte med at skrive skråskrift, for det var noget underlig noget at skulle skrive formskrift. Så gik jeg ned ad trappen med mine små tykke ben og mit tornyster og hjem til min far på slottet, som i mellemtiden havde fået et opkald fra hr. Olsen – min klasselærer. Overlærer Olsen mente, at det var noget af det værste og mest uforskammede, han nogensinde havde oplevet, og så meldte min far mig ud af skolen, fordi klasselæreren var jo en idiot, og det var modigt gjort af mig. Jeg kom over på en friskole, hvor de heller ikke slog, som man måtte dengang, og der var et helt andet værdisæt. De så os børn, og vi blev inddraget i undervisningen.

Og apropos børn – hvorfor fik du og din mand kun ét barn?

Jeg var 36, da jeg fik vores søn, og ét barn var fint for os. Jeg havde svært ved at blive gravid. Det var ønskebarnet, og så blev der sat en prop i. Men der var legekammerater nok – både fætre og kusiner. Flere af børnene på vejen med drillende søskende kom hjem til os, fordi de mente, det var pissehyggeligt, og der var fred. Så sad de i vores søns seng og så tegnefilm, mens han spillede computer. Og vores søn havde det fint med at være enebarn, og vi har altid haft ham med på rejser, på restauranter og til koncerter. Vi levede, som vi plejede – nu var vi bare 3 på tur. Første gang var til Paris, da han var fem uger gammel.

Du virker som en ubekymret type, men er der en episode i dit liv, hvor du lige måtte stoppe op og tænke en ekstra gang?

Ja, da jeg var 17 år gammel, gik der ged i præventionen, og jeg fik en abort. Det var da lige noget, jeg skulle tænke over. Aborten var også en af grundene til, at jeg havde svært ved at blive gravid, da jeg gerne ville. En specialist gav mig så en undervognsbehandling med kontrastvæske, der gav fri passage. Så tog min mand og jeg tog på ferie i Løkken – og bingo –Frederik kom ni måneder efter, og det var lykken. Han kalder os i øvrigt for farmand og mormand, og det har mor det rigtig fint med.

Hvad tænker du, når du ser dig i spejlet i dag?

Jeg synes, jeg ser godt ud. Min yndlingscreme er den fede Nivea i den blå dåse, som jeg har brugt hele mit liv. Nivea på fra top til tå. Og så har jeg læst et sted, at den har samme ingredienser som en af verdens dyreste cremer, og det er lidt sjovt. Jeg bruger kun makeup, når jeg skal til stor fest – måske to gange om året. Hvis du bruger for meget makeup og pudrer dit ansigt, så svarer det jo til, at du har en fin gammel lædersko, som du smører ind i fed skosværte og putter ned i en pose mel. I øvrigt fik jeg for nylig lavet en ansigtsscanning på et reklamebureau, og der kom et resultat ud, hvor der stod: ”Du er 60 år og lykkelig”, og så kan man jo ikke forvente mere. For jeg er 66 og lykkelig.

- Mit arbejdsliv har været fedt.  Det har altid været spændende og udadvendte job og nogle få meget korte, fordi jeg var havnet på den forkerte hylde. Så var jeg hurtig til at løbe skrigende bort eller blive sparket ud. Jeg har også været med til at køre et par firmaer nedenom og hjem – det kan man lære meget af, siger Janne Høgshøj. Foto: Lasse Olsson

Nu skal det ikke lyde som om, du er ved at dø, men hvad mangler du at gøre i dit liv?

Jeg kunne godt tænke mig at prøve faldskærmsudspring, og jeg drømmer tit om det. Hvis jeg havde pengene til det, ville jeg også en tur ud i rummet. Universet og rumfilm har altid fascineret mig. Når jeg render rundt i en halvbrandert, og det er nat og stjerneklart, så sætter jeg mig i en stol ude i haven med et stort tæppe og kigger op i stjernerne og tænker: ”Hvad fanden foregår der derude?”. I mange år har jeg drømt om at flyve, og i mine drømme er jeg selv en rumraket, men jeg kan ikke drømme den færdig, for jeg ved jo ikke, hvad der sker. Jeg kunne sagtens se mig selv ombord i en rumraket med Elon Musk. Min mand ville nok ikke bryde sig om det, for han var ved at skide i bukserne, da jeg sammen med verdensmesteren i paragliding fløj rundt højt over Dolomitterne i Italien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

Erhvervsområde er efterspurgt

Navne

Ny audiolog hos Vestjyllands Hørecenter

Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

Annonce