Annonce
Danmark

71 syrere er rejst hjem mod betaling siden 1. maj

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet mener, at det er en dyr, men god løsning at tilbyde syrere betaling for at rejse hjem.

71 syrere er siden 1. maj vendt tilbage til Syrien fra Danmark. Det viser nye tal fra Dansk Flygtningehjælp, skriver Kristeligt Dagblad.

De er rejst hjem med en støtte på minimum 140.000 kroner fra den danske stat. Før det var ingen syrere rejst hjem mod betaling.

I foråret trådte nye regler i kraft for herboende syrere, så de ikke længere mister opholdstilladelsen i Danmark, hvis de rejser hjem.

I stedet har de nu et år til at fortryde beslutningen, og det har sat skub i tendensen, mener Dansk Flygtningehjælp.

Det er Dansk Flygtningehjælp, der står for at rådgive flygtninge, der gerne vil vende tilbage til deres hjemland.

Organisationen får mange henvendelser fra syrere om muligheden for at vende hjem med støtte.

- Mange synes ganske enkelt, at det er for svært at komme ind på arbejdsmarkedet og etablere sig i Danmark, siger asylchef Eva Singer til Kristeligt Dagblad.

- Penge betyder noget i overvejelserne, men det betyder også noget, at de kan fortryde, hvis Syrien viser sig at være for farligt.

Det er ikke kun syrere, der kan rejse tilbage til deres hjemland mod betaling.

Alene i årets første ti måneder er 438 flygtninge og indvandrere rejst hjem med en check fra det offentlige.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Kristeligt Dagblad, at man i år regner med at bruge 102 millioner kroner på at betale flygtninge for at rejse hjem.

Beløbet får Dansk Folkeparti til at spærre øjnene op, selv om partiet selv har lagt stemmer til de nuværende regler.

- Det er en god nyhed, når flygtninge rejser hjem. Men i det her tilfælde er det også en underlig nyhed, siger udlændingeordfører Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad.

- Det er et vildt højt beløb, og jeg kan godt forstå, hvis folk undrer sig.

Hun vil bede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om en redegørelse, for at finde ud af om beløbet er ved at være i overkanten.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, er klar til at se på, om beløbet er passende. Men alt i alt står partiet på mål for ordningen, siger han til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Kristeligt Dablad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce