Annonce
Udland

95-årige Harry Read var villig til at ofre sit liv på D-dag

Peter Nicholls/Reuters
En civilisation, der var værd at leve i, krævede, at unge mænd var villige til at dø, fortæller D-dag-veteran.

Det er torsdag 75 år siden, at de allierede styrker gik i land i Normandiet og indledte felttoget mod Tyskland for at nedkæmpe nazisterne.

USA's præsident, Donald Trump, er der, og det er den afgående britiske premierminister, Theresa May, og den franske præsident, Emmanuel Macron også.

Der plejer også at være veteraner til årsdagene for D-dagen, men der bliver færre og færre af dem.

To af dem, der stadig lever, er 94-årige John Hutton og 95-årige Harry Read.

Allerede onsdag aften var de med til at markere årsdagen, da de klædt i rødt sprang i faldskærm over den nordfranske himmel.

Read var blot 20 år gammel, og Hutton kun en teenager, da de tidligt om morgenen den 6. juni 1944 sprang ud fra deres transportfly som del af det britiske luftvåbens sjette division.

- Det var en anden verden dengang. Det var en verden, der krævede, at unge mænd som mig selv var villige til at dø for en civilisation, som var værd at leve i, siger Harry Read.

- Derfor var det strengt nødvendigt for unge mænd som mig at sætte livet på spil.

- I dag var mit liv dog ikke på spil, siger han om onsdagens tandemspring, som han beskriver som "helt igennem fornøjeligt".

Det var fortrinsvis amerikanske, britiske og canadiske soldater, der gik i land på D-dagen.

De blev mødt af miner og bombefælder på strandene. Og fra betonbunkere på strandene åbnede tyskerne ild.

Omkring 3400 allierede soldater blev dræbt eller meldt savnet den 6. juni.

Der er ingen sikre tal om de tyske tab. Nogle kilder siger 4000, andre siger 9000 på D-dagen.

Operation Overlord, som den omfattende operation blev kaldt, var et afgørende vendepunkt i Anden Verdenskrig og bidrog til Nazitysklands nederlag i maj 1945.

- Landgangen i Normandiet for 75 år siden var et eksempel på historisk internationalt samarbejde, sagde den britiske premierminister, Theresa May, i en tale onsdag, hvor hun hyldede veteranerne, der "kæmpede for at sikre den frihed og fred, vi nu nyder".

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce