Danmark

Advokatfirma efter undersøgelse af fejl i udligning: Staten har erstatningsansvar

20 kommuner tager nu tilbage til deres kommunalbestyrelser med det juridiske notat. Inden 1. april skal de afgøre, om de vil være med i en stævning af staten. Genrefoto: Michael Bager

Staten har et erstatningsansvar overfor de kommuner, der har mistet millioner på en fejl i udligningen. Det vurderer advokatfirmaet Hjulmandkaptain i et juridisk notat, som tyve kommuner havde bestilt og blev orienteret om torsdag.

Der er noget at komme efter. Det er vurderingen fra advokatfirmaet Hjulmandkaptain, der har udfærdiget et juridisk dokument til de tyve kommuner, der overvejer et sagsanlæg mod staten.

Kommunerne er vrede over, at de har mistet store millionbeløb på grund af en fejl i udligningsordningen, der betød, at udlændinges uddannelsesniveau ikke indgik i beregningerne. Derfor er de gået sammen om at betale for et juridisk dokument, der skal danne grundlag for en sag mod staten. Kommunerne blev orienteret om konklusionen under Kommunaløkonomisk Forum, hvor de alle var samlet torsdag.

- Vi er blevet bekræftet i, at vi har noget at have vores betænkeligheder i. Den her fejl, kan vi komme efter juridisk. En ting er, at vi har mistet penge, vi mener, vi er berettiget til. Nu har Hjulmandkaptain undersøgt juraen, og de mener klart, der er noget komme efter, siger Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune.

De 20 kommuner har aftalt, at de nu alle skal vende tilbage til deres kommunalbestyrelser og beslutte, om de vil fortsætte med sagen. Næste skridt er en stævning, kommunerne vil indgive mod staten 1. april.

Indtil da kan kommuner, der endnu ikke har været med i drøftelserne om sagsanlægget nå at komme med, oplyser Arne Boelt.

- Flere kommuner, som ikke er med endnu, har spurgt os, hvad der sker, hvis vi vinder sagen. Om der så bliver rettet op, så de også får deres penge. Men det gør de ikke. Deres krav bortfalder, hvis de ikke er med i stævningen. Derfor skal man huske som byråd, at man også skal stå på mål for, hvis man ikke er med, og vi vinder. Så skal man forklare, hvorfor man ikke ville bruge en halv million for at få eksempelvis 50 millioner kroner, siger han.

Skæringsdatoen 1. april er sat, så kommunerne ikke ryger ind i forældelsesfrister. De vil være sikre på at kunne kræve erstatning for både 2017 og 2018 som minimum.

Borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens Kommune var en af deltagerne på mødet. Han vil nu tage sagen tilbage til byrådet, og før der er truffet en beslutning her, kan han ikke sige, om Assens Kommune er med i sagsanlægget eller ej.

- Men jeg kan sige så meget, at det ser fornuftigt ud, siger han.

Arne Boelt (S) fra Hjørring Kommune skal også tilbage til sit byråd, men siger, at han har en klar fornemmelse af, at Hjørring Kommune er en af de kommuner, som går med i sagsanlægget.

Kammeradvokaten, der er statens advokat, har i et notat vurderet, at der juridisk set ikke er noget at komme efter for kommunerne.

De 20 kommuner, der har fået udarbejdet det juridiske notat er Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Randers, Lejre, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn, Frederikssund, Jammerbugt, Brønderslev, Thisted, Kerteminde og Bornholms Regionskommune.

Derfor har kommunerne en sag

Partner i Hjulmandkaptain advokat Anker Laden-Andersen forklarer, at advokatfirmaet vurderer, at de tyve kommuner har en sag af flere årsager. For det første, mener firmaet ikke, at den bekendtgørelse ministeriet har administreret efter, hænger sammen med lovens intentioner.

- Man kan ikke lave en bekendtgørelse, der ikke har hjemmel i lovgivningen. Derfor konkluderer vi, at sagen er egnet til en domstolprøvelse, siger han.

Advokatfimaet vurderer samtidig, at staten har et erstatningsansvar overfor kommunerne. Det skyldes at ministeriet blev gjort opmærksom på problemet i 2014, men alligevel fortsatte med at bruge den forkerte beregning.

- De har undersøgelsespligt. De kan ikke bare fortsætte, når de bliver gjort opmærksom på noget, der meget vel kan være forkert, siger Anker Laden-Andersen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce