Erhverv

AI oversætter bare bedre

Ordbogen A/S i Odense, der er den største danske onlineleverandør af ordbøger og opslagsværker, arbejder på at gøre deres nye produkt Write Assistant bedre med kunstig intelligens. Det skal lykkes, for produktet er der, hvor fremtidens provenu skal komme fra, siger Peter Revsbech, der også mener online ordbøger snart uddør. Foto: Vibeke Volder

Ordbogen.com har netop lanceret skriveredskabet Write Assistant, som virksomhedens store fremtidssatsning. Produktet er godt, det fungerer og brugerne er vilde med det. Men hvis produktet skal blive bedre i fremtiden, så kan kun kunstig intelligens kl

ODENSE: - Vi vil med Write Assistant øge forståelsen mellem mennesker. Det har verden aldrig haft mere brug for end nu. Det kan vi vist godt sige, uden at blive alt for politiske.

Sådan siger Peter Revsbech, der er administrerende direktør ved Ordbogen.com. Odense-virksomheden har netop lanceret skriveredskabet Write Assistant, som hjælper folk med at skrive mere flydende tekster på fremmedsprog, fortæller Peter Revsbech:

- Det virker sådan, at du som dansker kan skrive en tekst på engelsk. Hvis du ikke kan huske et bestemt ords oversættelse, så skriver du bare ordet på dansk, og Write Assistant giver dig automatisk forslag til oversættelser. Du slipper altså for at gå et andet sted hen og slå det op, og du kan blive i dit flow, siger Peter Revsbech.

Write Assistant virker som en tilbygning til Microsoft Word og Google Docs, og det har været undervejs i nogle år nu. Ordbogen.com betegner produktet som virksomhedens fremtid.

- Det er der vores fremtidige provenu kommer fra. Hvis vi ikke gjorde noget som helst, så ville vores kurve gå ned ad. De trykte ordbøger holdt i hundredvis af år, og de digitale ordbøger som vi har i dag holdt nogle årtier, nu er vi altså klar til det næste udviklingstrin, siger Peter Revsbech.

Fremtidens ordbog er et integreret skriveredskab, der med hjælp af kunstig intelligens, hjælper dig med at skrive bedre tekster på fremmedsprog. Og den kan ikke kun direkte oversættelse, den kan også hjælpe dig med skrivestilen og det rigtige sprog til den rigtige målgruppe. Det er Ordbogen.com's vision.fra venstre: it-direktør Michael Walther, adm. direktør Peter Revsbech.

Største investering nogensinde

Ordbogen.com satser altså stort på Write Assistant og har derfor sat den hidtil største investering i udvikling nogensinde i gang for at gøre produktet endnu bedre til fremtiden, fortæller it-direktør Michael Walther

- Lige nu gætter programmet på oversættelser med hjælp fra algoritmer, som vores programmører har udviklet, og der er derfor en øvre grænse for, hvor godt den kan gætte.

- Vores algoritme er god nok til at være et godt og nyttigt redskab i dag. Men den kan simpelthen ikke blive bedre uden kunstig intelligens. Det er ikke muligt for mennesker at kapere alle tænkelige situationer, og hver eneste gang, vi vil gøre det bedre, så vil vi overse en masse. Hvorimod den kunstige intelligens finder alle nuancer og mønstre, og derfor laver algoritmer, som mennesker ikke kan komme i nærheden af.

Ordbogen.com har per 1. maj i samarbejde med Syddansk Universitet ansat en erhvervs-ph.d. fra Syddansk Universitet, der skal udvikle den kunstige intelligens, som skal erstatte motoren i Write Assistant. Projektet tager tre år, og alle regner med, at Write Assistant er markant bedre, når projektet er afsluttet. Men allerede ét år inde i projektet håber Michael Walther, at den kunstige intelligens er blevet så god, at den kan bruges:

- Vi har enorme mængder af data fra vores ordbøger og tekster, så den kunstige intelligens har allerede noget, som den kan begynde at lære på. Det virker jo sådan, at AI’en skal lære ved at få fodret data-eksempler. Når den har set nok, kan den begynde at gætte ret overbevisende på løsninger.

Opretter videncenter

For at sikre sig alle de rigtige kompetencer har Ordbogen.com etableret et samarbejde med i alt fem universiteter, der skal hjælpe i udviklingen af Write Assistants AI-motor, fortæller Michael Walther:

- I alt fem universiteter har indvilliget i at hjælpe til i det her ph.d. samarbejde. Det giver god mening, fordi hvert universitet har deres egen specifikke ekspertise, som de kan byde ind med. Jeg ser det som et stort puslespil, hvor alle sidder med en brik, som de kan spille ind.

- Universiteterne er motiveret af at kunne få lov til at prøve deres teorier af i praksis og se effekten af det. Du kan sammenligne det med medicinstuderende, der brænder for at komme i gang med at prøve deres teorier af på rigtige mennesker. Dataloger vil på samme måde gerne finde ud af, hvad deres forskning betyder i praksis, siger Michael Walther.

AI med sund skepsis

Selvom datalogerne fra universiteterne er dygtige og forventeligt forbedrer Write Assistant betragteligt, så har ordbogen.com en større udviklingsopgave foran sig også. For selvom motoren i produktet er kunstig intelligens, så er det faktisk alt uden om motoren, der får produktet til at køre.

- AI-motoren er kun en tredjedel af det her. Brugerfladen, opsætningen, markedsføring og alle de tonsvis af andre ting omkring Write Assistant bliver en lige så stor udfordring at udvikle på. Det skal man huske, siger Michael Walther.

Peter Revsbech nikker og skyder ind:

- Vi tror ikke, at kunstig intelligens er svaret på alting. Vi er også forretningsfolk. Og det er ikke sådan, at vi bare inviterer de her universiteter ind, smider benene op på bordet, og tænker at nu ordner AI bare det hele for os. Men vi tror på, at AI er en del af det, der skal til for at komme videre med det her. Jeg kalder Write Assistant sprogets lommeregner, og jeg tror på, at det vil revolutionere oversættelse på samme måde, som lommeregneren gjorde regning nemmere, siger han.

- Og på sigt skal Write Assistant også kunne mere end at oversætte ord. Den skal kunne sikre, at man skriver med den rigtige stil i forhold til målgruppen. Og den skal sikre, at man kan få sin personlige skrivestil med over i det andet sprog. Det er en stor opgave, men vi mener at den kunstige intelligens kan lære det, siger Peter Revsbech.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce