Erhverv

AI oversætter bare bedre

Ordbogen A/S i Odense, der er den største danske onlineleverandør af ordbøger og opslagsværker, arbejder på at gøre deres nye produkt Write Assistant bedre med kunstig intelligens. Det skal lykkes, for produktet er der, hvor fremtidens provenu skal komme fra, siger Peter Revsbech, der også mener online ordbøger snart uddør. Foto: Vibeke Volder

Ordbogen.com har netop lanceret skriveredskabet Write Assistant, som virksomhedens store fremtidssatsning. Produktet er godt, det fungerer og brugerne er vilde med det. Men hvis produktet skal blive bedre i fremtiden, så kan kun kunstig intelligens kl

ODENSE: - Vi vil med Write Assistant øge forståelsen mellem mennesker. Det har verden aldrig haft mere brug for end nu. Det kan vi vist godt sige, uden at blive alt for politiske.

Sådan siger Peter Revsbech, der er administrerende direktør ved Ordbogen.com. Odense-virksomheden har netop lanceret skriveredskabet Write Assistant, som hjælper folk med at skrive mere flydende tekster på fremmedsprog, fortæller Peter Revsbech:

- Det virker sådan, at du som dansker kan skrive en tekst på engelsk. Hvis du ikke kan huske et bestemt ords oversættelse, så skriver du bare ordet på dansk, og Write Assistant giver dig automatisk forslag til oversættelser. Du slipper altså for at gå et andet sted hen og slå det op, og du kan blive i dit flow, siger Peter Revsbech.

Write Assistant virker som en tilbygning til Microsoft Word og Google Docs, og det har været undervejs i nogle år nu. Ordbogen.com betegner produktet som virksomhedens fremtid.

- Det er der vores fremtidige provenu kommer fra. Hvis vi ikke gjorde noget som helst, så ville vores kurve gå ned ad. De trykte ordbøger holdt i hundredvis af år, og de digitale ordbøger som vi har i dag holdt nogle årtier, nu er vi altså klar til det næste udviklingstrin, siger Peter Revsbech.

Fremtidens ordbog er et integreret skriveredskab, der med hjælp af kunstig intelligens, hjælper dig med at skrive bedre tekster på fremmedsprog. Og den kan ikke kun direkte oversættelse, den kan også hjælpe dig med skrivestilen og det rigtige sprog til den rigtige målgruppe. Det er Ordbogen.com's vision.fra venstre: it-direktør Michael Walther, adm. direktør Peter Revsbech.

Største investering nogensinde

Ordbogen.com satser altså stort på Write Assistant og har derfor sat den hidtil største investering i udvikling nogensinde i gang for at gøre produktet endnu bedre til fremtiden, fortæller it-direktør Michael Walther

- Lige nu gætter programmet på oversættelser med hjælp fra algoritmer, som vores programmører har udviklet, og der er derfor en øvre grænse for, hvor godt den kan gætte.

- Vores algoritme er god nok til at være et godt og nyttigt redskab i dag. Men den kan simpelthen ikke blive bedre uden kunstig intelligens. Det er ikke muligt for mennesker at kapere alle tænkelige situationer, og hver eneste gang, vi vil gøre det bedre, så vil vi overse en masse. Hvorimod den kunstige intelligens finder alle nuancer og mønstre, og derfor laver algoritmer, som mennesker ikke kan komme i nærheden af.

Ordbogen.com har per 1. maj i samarbejde med Syddansk Universitet ansat en erhvervs-ph.d. fra Syddansk Universitet, der skal udvikle den kunstige intelligens, som skal erstatte motoren i Write Assistant. Projektet tager tre år, og alle regner med, at Write Assistant er markant bedre, når projektet er afsluttet. Men allerede ét år inde i projektet håber Michael Walther, at den kunstige intelligens er blevet så god, at den kan bruges:

- Vi har enorme mængder af data fra vores ordbøger og tekster, så den kunstige intelligens har allerede noget, som den kan begynde at lære på. Det virker jo sådan, at AI’en skal lære ved at få fodret data-eksempler. Når den har set nok, kan den begynde at gætte ret overbevisende på løsninger.

Opretter videncenter

For at sikre sig alle de rigtige kompetencer har Ordbogen.com etableret et samarbejde med i alt fem universiteter, der skal hjælpe i udviklingen af Write Assistants AI-motor, fortæller Michael Walther:

- I alt fem universiteter har indvilliget i at hjælpe til i det her ph.d. samarbejde. Det giver god mening, fordi hvert universitet har deres egen specifikke ekspertise, som de kan byde ind med. Jeg ser det som et stort puslespil, hvor alle sidder med en brik, som de kan spille ind.

- Universiteterne er motiveret af at kunne få lov til at prøve deres teorier af i praksis og se effekten af det. Du kan sammenligne det med medicinstuderende, der brænder for at komme i gang med at prøve deres teorier af på rigtige mennesker. Dataloger vil på samme måde gerne finde ud af, hvad deres forskning betyder i praksis, siger Michael Walther.

AI med sund skepsis

Selvom datalogerne fra universiteterne er dygtige og forventeligt forbedrer Write Assistant betragteligt, så har ordbogen.com en større udviklingsopgave foran sig også. For selvom motoren i produktet er kunstig intelligens, så er det faktisk alt uden om motoren, der får produktet til at køre.

- AI-motoren er kun en tredjedel af det her. Brugerfladen, opsætningen, markedsføring og alle de tonsvis af andre ting omkring Write Assistant bliver en lige så stor udfordring at udvikle på. Det skal man huske, siger Michael Walther.

Peter Revsbech nikker og skyder ind:

- Vi tror ikke, at kunstig intelligens er svaret på alting. Vi er også forretningsfolk. Og det er ikke sådan, at vi bare inviterer de her universiteter ind, smider benene op på bordet, og tænker at nu ordner AI bare det hele for os. Men vi tror på, at AI er en del af det, der skal til for at komme videre med det her. Jeg kalder Write Assistant sprogets lommeregner, og jeg tror på, at det vil revolutionere oversættelse på samme måde, som lommeregneren gjorde regning nemmere, siger han.

- Og på sigt skal Write Assistant også kunne mere end at oversætte ord. Den skal kunne sikre, at man skriver med den rigtige stil i forhold til målgruppen. Og den skal sikre, at man kan få sin personlige skrivestil med over i det andet sprog. Det er en stor opgave, men vi mener at den kunstige intelligens kan lære det, siger Peter Revsbech.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce