Debat

Fremtidsforsker: - I stedet for en vingeskudt Phil Collins på scenen var et 'hologram' måske løsningen?

I gamle dage levede rockstjerner af at sælge LP’er og CD’er. En koncertturne var noget, der skulle understøtte salget af den seneste pladeudgivelse. Sådan er det ikke mere. Spotify og alle de andre har udhulet indtægterne på musikken, så i dag lever musikerne af koncerterne, og sommetider forærer de endda musikken væk for at få gjort opmærksom på deres eksistens og for at sælge nogle koncertbilletter. U2 lavede for et par år siden det berømte stunt, hvor de forærede deres seneste udgivelse til alle Apple iTunes-brugere. Det er koncerter, det handler om.

Og store stadionkoncerter er i sagens natur jo big business. Et af de pikante problemer er, at godt nok kommer der nye stjerner til, men når det handler om at fylde et stadion, skal man have fat i U2, Bruce Springsteen eller andre af de gode, og nu i bogstaveligste forstand - gamle - navne. Nogle er still going strong; jeg har lige set en fantastisk veloplagt 73-årig Eric Clapton i Berlin. Andre har livet - eller generne - været hård ved. Slidte på den ene eller anden måde. Madonna skulle have været aftenens clou til det internationale melodi grand prix, men hun sang (efter sigende, jeg så det ikke) piv-falsk. Madonna er nu 60 år, og det kniber med at nå de høje toner, eller i det hele taget at holde tonen. Det er sådan set nemt nok at råde bod på. I gamle dage brugte man play back, så musikerne stod på scenen og mimede til deres egen musik. Nu om dage bruger man auto-tune, der løbende kan fange de falske toner og få det hele til at lyde godt. Det har man brugt i mange år, så når det hele lyder rigtig godt, kan man sende en venlig tanke til et computerprogram. Madonna må have glemt at slå det til...

Det samme kan man sige om Phil Collins, der optrådte i Aarhus til en meget udskældt koncert i pinsen. Det kneb med at ramme tonerne, og i det hele taget er han godt slidt, den 68-årige englænder. Et stort navn fra gamle dage med Genesis og siden som solist i 80'erne og 90'erne, men nu på solo-turne, hvor en rygskade gør, at han ikke kan optræde som trommeslager, men er nødt til at have sønnen på trommer, og så sidder han i en stol og prøver at ramme tonerne fra de gamle numre. Der er også håb forude for Phil Collins; digitale repræsentationer af de store stjerner begynder at brede sig. Så kan han sidde i det ene hjørne og følge sin egen digitalt afviklede koncert. Dybt kunstigt, men meget effektfuldt. Koncerter med et ”hologram” af kunstnerne har man kendt i adskillige år. I virkeligheden er det ikke et hologram, der står på scenen. Et hologram kræver laserkanoner og er en svært kompliceret affære. Men hologrammer sælger, så derfor bruger man betegnelsen. Det, man bruger, er baseret på en to-dimensionel teknik, der første gang blev brugt i 1862. Den kaldes Peppers Ghost - og er en metode, hvor man med spejle og dæmpet lys får noget til at stå og svæve i lokalet. Nu kan man skabe virkelig flotte illustrationer – eller film, oprindeligt med stearinlys, men nu med projektorer, der kan brænde igennem, så det hele ser godt og overbevisende ud. Men hologrammer er det ikke, og det har altså 150 år på bagen.

Min gamle ven Frank Zappa er netop genopstået og har optrådt i USA. Her har man brugt optagelser fra en studio øve-session, og det bliver så blæst op på scenen, hvor Zappa spiller med et liveband. Det virker vældig overbevisende, og her i 25-året for sin død er han så på scenen med band – igen. Roy Orbison har optrådt, Billie Holliday optræder dagligt i Los Angeles, her 60 år efter sin død, og hvem ved, Elvis kommer sikkert også snart. Så i stedet for en vingeskudt Phil Collins på scenen var et ”hologram” måske løsningen?

ABBA kommer også snart igen. Efter sigende har de indspillet tre nye numre efter 35 års pause. De vil gerne bevare det ungdommelige – evigt unge look – fra 80’erne. Så de lader sig selv repræsentere ved avatarer. En avatar er en grafisk repræsentation af en person; noget, der ofte bruges i computersammenhæng. Her er det så ABBA, der bliver en forsamling avatarer. Om de vil blande sig med avatarerne, så vi både får de ægte og ældre ABBA’er og avatarerne vil tiden vise.

Det eneste, det kniber med at lave om på, er publikummet. Vi bliver også ældre. Men man kan jo lave virtuelle koncerter, så man ikke behøver at stå i kø for at komme ind, for at tisse, og for at købe øl. Det bliver på en eller anden måde en fattig oplevelse, synes jeg. Men ti millioner mennesker deltog for et par måneder siden i en virtuel koncert med den amerikanske DJ Marshmellow inde i onlinespillet Fortnite. 10 millioner tilskuere. Velkommen til en verden med auto-tune, ”hologrammer” af døde kunstnere, og virtuelle koncertsteder. Jeg glæder mig til Smukfest uden Auto-tune og med vaskeægte levende kunstnere, skøn natur og dejlige mennesker.

Illustration: Gert Ejton
0/0
Annonce
Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Læserbrev

Kristne grundværdier. Er korset på vej ud af Dannebrog?

Læserbrev

Vester Husby. Kunstig natur eller bare natur?

Annonce