Annonce
Danmark

Alkohol og trafik er en livsfarlig cocktail: Hver fjerde af os kender til spritkørsel

Pust, pust, pust. 32 døde, og 364 kom sidste år til skade ved spritulykker i trafikken. Politiet og Sikker Trafik sætter nu ind mod spritbilisme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Organisationer indleder en kampagne mod spirituskørsel, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer.

Trafik: Hver fjerde af os har en del på samvittigheden: Vi kender én, som jævnligt kører spritkørsel. Det fremgår af en ny undersøgelse, Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund offentliggør fredag.

I betragtning af at spritulykker sidste år kostede 32 mennesker livet og 364 tilskadekomne, er det noget, der bekymrer. De to organisationer indleder en kampagne, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer

- Nogle politikredse og kommuner har gode erfaringer med at opsøge folk, man mistænker for at køre spritkørsel, for at få dem i behandling og sikre, at de ikke bliver ved med at køre påvirkede i trafikken til fare for dem selv og andre. Det viser med al tydelighed, at det nytter at blande sig og gribe ind. Det er noget, vi alle kan lade os inspirere af, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Her fremgår det også, at spritkørsel ikke afhænger af bilisternes placering på den sociale rangliste, og at spritbilister deler sig i tre kategorier: Nogle kører helt bevidst med sprit i blodet, andre er i tvivl, men tager chancen, og så er der dem, der har et decideret alkolholmisbrug.

Den sidste gruppes kendetegn, hvis man skulle være i tvivl, kan studeres nærmere på Alkohol & Samfunds hjemmeside, og dem vil man også gerne have inddæmmet og væk fra rattet.

- Generelt er vi berøringsangste over for at gribe ind, hvis vi oplever, at nogle tæt på os drikker for meget. Men der er en enighed om, at spritkørsel er helt uacceptabelt. Derfor oplever vi også, at pårørende ringer ind og egentlig har været bekymrede for en af deres nærmestes alkoholvaner i nogen tid, men at de først for alvor griber ind, når han eller hun sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, lyder det fra Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen.

Annonce

Kender du en spritbilist?

24 procent af de adspurgte kender en i sin omgangskreds, som man tror eller ved jævnligt kører spritkørsel, fremgår af undersøgelse fra Epinion juni 2019. 1202 personer medvirkede. Svarene på det direkte spørgsmål til kendskab fordeler sig således:

- Ja, en i mit lokalområde/boligområde: 8 procent.

- Ja, en fra min familie: 7 procent.

- Ja, en ven: 5 procent.

- Ja, en anden: 4 procent.

- Ja, en kollega: 4 procent.

- Nej: 76 procent.

Fire gode råd

Foreningen Alkohol & Samfund giver disse fire råd, hvis man står du over for en person, der er påvirket og på vej ud til sin bil:

1 Begynd med stille og roligt at sige, at du er bekymret for, at han eller hun vil køre.

2 Fortæl, at du oplever, at han eller hun har drukket for meget til at køre.

3 Tilbyd et alternativ - for eksempel, at du selv kører ham/hende hjem, eller at du ringer efter en taxa.

4 Hvis han eller hun insisterer på at køre, kan det være nødvendigt at tage nøglerne eller fortælle, at du bliver nødt til at ringe til politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce