Annonce
Udland

Amnesty beder hele verden om at hjælpe fængslet dansker

Dennis Christensen under retssagen 6. februar.

46-årige Dennis Christensen fik i februar seks års fængsel for at praktisere som Jehovas Vidne i Rusland.

Amnesty International opfordrer alle til at lægge pres på Rusland for at løslade danske Dennis Christensen.

Det siger Amnesty Danmarks generalsekretær, Trine Christensen.

Dennis Christensen blev i starten af februar dømt for at have praktiseret som Jehovas Vidne i Rusland, hvilket er ulovligt.

Her modtog den 46-årige dansker en dom på seks års fængsel.

- Vi vurderer, at ved at sætte ind, kan vi gøre en forskel. Så kan vi få nedbragt straffen på seks års fængsel for at praktisere sin religion, som alle skal have lov til, siger Trine Christensen.

Den 46-årige dansker har siddet fængslet, siden han i maj 2017 blev anholdt under en bibellæsning i Orjol, der ligger 400 kilometer syd for Moskva.

Anholdelsen skete en måned efter, at den russiske højesteret havde indført et forbud mod Jehovas Vidner.

Det betyder, at trossamfundet står på samme liste som nynazister, skinheads og terrorsympatisører.

Trine Christensen mener, at der en god chance for, at Rusland vil ombestemme sig.

- Vi ved, at maksimalt pres fra borgere, FN, EU eller regeringer kan skabe et pres på de russiske myndigheder.

- Det kan mindske en uretfærdig straf, og så er det målet at få Christensen fri og få ekstremisme-loven revideret, så den ikke bruges mod folk, der blot udøver sin religion, siger Trine Christensen.

Amnesty laver omkring 300 globale aktioner årligt.

Det er en af det første gange, at organisationen gør det for at redde en dansker.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce