Annonce
forside

Amnesty: Danske IS-krigere kommer hjem igen en dag

Danske statsborgere, som har kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat, kommer hjem igen på et tidspunkt. Det er ikke muligt for Danmark at nægte dem retten til at være på dansk territorie eller at gøre dem statsløse, vurderer jurist i Amnesty International Claus Juul. Her ses byen Raqqa i Syrien, der tidligere blev betegnet som ekstremisternes hovedstad. (Arkivfoto)

Det er ikke muligt at nægte danske fremmedkrigere at være i Danmark, vurderer jurist i Amnesty International.

Selv om fremmedkrigere fra Danmark kan have kæmpet mod danske styrker i Syrien og Irak, kan de ikke blive nægtet lov til at komme hjem igen.

Det siger Claus Juul, der er jurist i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

- Hvis man er dansk statsborger, så har man ret til at opholde sig i Danmark. Man kan ikke i det lange løb sige til danske statsborgere, at de ikke må komme tilbage, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret europæiske allierede til at hjemtage omkring 800 tilfangetagne IS-krigere og stille dem for en domstol.

Politikere fra både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har efterfølgende sagt, at de ikke ønsker krigere hjem på dansk jord igen.

Men det kan man ikke bare afvise, hvis der er tale om danske statsborgere, vurderer Claus Juul og understreger, at personer ikke må gøres statsløse.

- Det er klart, at hvis der er tale om fremmedkrigere, der ikke er danske statsborgere, står der intet sted, at de på et tidspunkt har ret til at komme tilbage til Danmark. Så bliver de tværtimod udvist, fordi de har deltaget i en styrke, der kæmper mod danske styrker, siger han.

Har fremmedkrigere dobbelt statsborgerskab - dansk og et andet - er det ifølge Juul muligt at fratage dem det danske.

I PET's seneste trusselsvurdering fra 2018 mener Center for Terroranalyse, at der siden sommeren 2012 er rejst 150 personer fra Danmark til Syrien eller Irak for at opholde sig hos militante islamiske grupper.

Spørgsmål: Kan man stole på, at fremmedkrigere vil få en retfærdig rettergang i Syrien eller nærområderne?

- Det kommer an på, hvor meget tid, penge og ressourcer man bruger på at få etableret et velfungerende retssystem, siger Claus Juul.

Danmark kan ifølge Claus Juul håbe på, at Irak eller Syrien ikke udviser krigerne.

- Hvis Syrien eller Irak ikke er imod, at krigerne opholder sig på deres territorium, så er det ikke givet, at der sker noget.

- Hvis syrerne eller irakerne derimod forlanger, at Danmark tager dem tilbage, så kan Danmark ikke afvise at tage imod dem, siger han.

Om det reelt er muligt at føre retssager i Syrien eller landets nærområder, har Claus Juul ikke mulighed for at vurdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce