forside

Amnesty: Danske IS-krigere kommer hjem igen en dag

Danske statsborgere, som har kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat, kommer hjem igen på et tidspunkt. Det er ikke muligt for Danmark at nægte dem retten til at være på dansk territorie eller at gøre dem statsløse, vurderer jurist i Amnesty International Claus Juul. Her ses byen Raqqa i Syrien, der tidligere blev betegnet som ekstremisternes hovedstad. (Arkivfoto)

Det er ikke muligt at nægte danske fremmedkrigere at være i Danmark, vurderer jurist i Amnesty International.

Selv om fremmedkrigere fra Danmark kan have kæmpet mod danske styrker i Syrien og Irak, kan de ikke blive nægtet lov til at komme hjem igen.

Det siger Claus Juul, der er jurist i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

- Hvis man er dansk statsborger, så har man ret til at opholde sig i Danmark. Man kan ikke i det lange løb sige til danske statsborgere, at de ikke må komme tilbage, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret europæiske allierede til at hjemtage omkring 800 tilfangetagne IS-krigere og stille dem for en domstol.

Politikere fra både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har efterfølgende sagt, at de ikke ønsker krigere hjem på dansk jord igen.

Men det kan man ikke bare afvise, hvis der er tale om danske statsborgere, vurderer Claus Juul og understreger, at personer ikke må gøres statsløse.

- Det er klart, at hvis der er tale om fremmedkrigere, der ikke er danske statsborgere, står der intet sted, at de på et tidspunkt har ret til at komme tilbage til Danmark. Så bliver de tværtimod udvist, fordi de har deltaget i en styrke, der kæmper mod danske styrker, siger han.

Har fremmedkrigere dobbelt statsborgerskab - dansk og et andet - er det ifølge Juul muligt at fratage dem det danske.

I PET's seneste trusselsvurdering fra 2018 mener Center for Terroranalyse, at der siden sommeren 2012 er rejst 150 personer fra Danmark til Syrien eller Irak for at opholde sig hos militante islamiske grupper.

Spørgsmål: Kan man stole på, at fremmedkrigere vil få en retfærdig rettergang i Syrien eller nærområderne?

- Det kommer an på, hvor meget tid, penge og ressourcer man bruger på at få etableret et velfungerende retssystem, siger Claus Juul.

Danmark kan ifølge Claus Juul håbe på, at Irak eller Syrien ikke udviser krigerne.

- Hvis Syrien eller Irak ikke er imod, at krigerne opholder sig på deres territorium, så er det ikke givet, at der sker noget.

- Hvis syrerne eller irakerne derimod forlanger, at Danmark tager dem tilbage, så kan Danmark ikke afvise at tage imod dem, siger han.

Om det reelt er muligt at føre retssager i Syrien eller landets nærområder, har Claus Juul ikke mulighed for at vurdere.

0/0
Annonce
Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Sport

Riis har lukket Handbergs cykelhold: Det er vemodigt, men jeg er på ingen måde overrasket

112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Lemvig

Viceforstander takker af efter 37 år

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

HB For abonnenter

HB videre efter overtids-drama: Én kamp fra at indløse billet til jyllandsserien

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

Annonce