Annonce
Erhverv

Analyse: Nu bliver det dyrere at være bankkunde

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er som om, at bankkrisen bliver ved med at gå et gear op. At de lave renter presser bankerne, kan ikke kaldes en nyhed. Men de lave renter, der i første gang lignede et kortvarigt fænomen, som bankerne måtte stå igennem, ser ikke ud til at forsvinde.

Hverken til næste år eller i al overskuelig fremtid. Måske får vi en hel generation, der kun kender til lave eller ingen renter, som man kender det fra Japan.

Med Finanstilsynets direktør Jesper Bergs nye udmelding om, at bankerne står til at blive langsomt kvalt, rynker man igen panden. Jesper Berg er en usædvanlig embedsmand i spidsen for landets banktilsyn. Han kom direkte fra et job på den anden side, hos Nykredit Bank, hvor han var direktør med ansvar for regulering.

I banksektoren er Jesper Berg derfor respekteret for at have dyb indsigt i bankernes vilkår. Måske håber bankdirektørerne på, at Bergs bekymrede opråb vil skabe bedre forståelse for, at samfundet skal holde op med at prygle bankerne.

Der er ingen tvivl om, at bankerne rangerer lavt i mange danskeres anseelse. Bankernes løbske økonomi, der var med til at skabe finanskrisen, er ikke glemt. De seneste års skandalesager har bestemt ikke styrket branchens image. Så sent som i går blev sektorens kronjuvel, Danske Bank, sigtet af SØIK (Bagmandspolitiet) i en dybt pinlig sag om at sælge et investeringsprodukt, som kunderne ikke kunne tjene penge på, når gebyrerne til banken var betalt.

Det er svært at samle politiske opbakning til at komme banker til undsætning, der gang på gang knyttes til skandalesager i den helt store liga.

Omvendt mener bankerne, at de udfylder en vigtig samfundsrolle, hvor virksomhederne kan låne penge til at finansiere deres vækst, skabe arbejdspladser og betale skat. Borgerne kan gå i banken og låne til hus og bil. Hvis vi ikke havde bankerne, var vi nødt til at opfinde dem.

Med de faldende overskud i bankerne er man bare nødt til at finde på nye indtægtskilder. Gebyrskruen er et oplagt sted at starte, for bankkunder er traditionelt set loyale, og de fleste ender med at acceptere prisstigninger i banken.

Velhavende kunder skal indstille sig på at betale renter for at have penge opbevaret i bankerne. De første banker satte grænsen ved 7,5 millioner kroner, men hurtigt blev grænsen sænket drastisk til 750.000 kroner. Dermed kan beløbet hurtigt falde endnu længere ned. Merkur Andelskasse er lige nu førende med et loft på blot 250.000 kroner, hvorefter kunderne skal betale negative renter.

Selv da har bankerne store udgifter til at opbevare danskernes penge i Nationalbanken. Bankerne har tryglet nationalbankdirektør Lars Rohde om at få hævet loftet for, hvornår der skal betales renter for indeståender, men de er blevet mødt med en kold skulder.

Men her ligger en nem mulighed for at give bankerne en håndsrækning, hvis myndighederne finder det nødvendigt.

Boligejerne er også oplagte ofre. De tre store realkreditinstitutter Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Jyske Realkredit er ejet af storbanker, der allerede har set store muligheder for at øge indtægterne ved at hæve de bidragssatser, man løbende betaler som en del af sit realkreditlån.

Danskernes samlede bidragsbetalinger er siden 2009 mere end fordoblet fra otte milliarder kroner til 18 milliarder kroner i 2018. Prisen for at stifte et realkreditlån er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen steget med 16 procent alene fra 2016 til 2018. Det svækker konkurrencen, fordi det bliver dyrere at flytte sit lån fra det ene realkreditinstitut til et andet - og gør det nærmest risikofrit for institutterne at skrue endnu mere op for priserne.

Både Danske Bank, Nordea og Jyske Bank kan lune sig ved de solide udbytter, som deres realkreditinstitutter kan skubbe over i de pressede bankforretninger. Så er noget af deres problem løst. Men føljetonen om bankernes krise er kun lige begyndt.

Annonce
I jagten på nye indtægter er gebyrskruen et oplagt sted at starte, for bankkunder er traditionelt set loyale, og de fleste ender med at acceptere prisstigninger i banken. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce