Annonce
Erhverv

Analyse: Nu skal staten have den store pengepung frem

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce

Med lukningen af landets grænser eskalerer coronakrisen nu i ekstremt omfang for dansk erhvervsliv. Helt akut lammes turismeerhvervet, der mister alle påskeindtægterne, men krisen truer også nogle af vores helt store virksomheder.

Har vi overhovedet et luftfartsselskab som SAS, når coronavirussen er tæmmet? Findes der rejseselskaber? Hvor mange af vores hoteller, restauranter og caféer overlever? Hvornår rammes industrien for alvor?

Regeringens foreløbigt to hjælpepakker syner pludselig af ingenting. En udskydelse af virksomhedernes moms- og skattebetalinger svarer til en dråbe i et oprørt hav. Bankernes adgang til at udlåne milliarder af kroner vil kun gøre en forskel, hvis bankerne bevarer troen på erhvervskundernes overlevelseschancer.

Det er lønkompensation, der skal til. Det er erhvervsorganisationerne enige om, og det har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard også erkendt. Men den endelige model er vanskelig at regne ud.

De første fyringsrunder er allerede meldt ud, mest konkret var hoteloperatøren BC Hospitality Group, der fredag varslede fyringer af 340 ansatte. Med lukningen af Danmarks grænser vil masser af branchekolleger være tvunget til at følge trop for at holde omkostningerne nede.

For en lang række produkter og ydelser er efterspørgslen fuldstændig forsvundet, så virksomhederne kan lige så godt sende personalet hjem, så de ikke bidrager til smittespredningen. Men det sker til fuld løn, og det kan selv virksomheder, som vi tidligere opfattede som robuste, ikke holde til ret længe.

Anden bølge rammer vores industrivirksomheder, der lige nu forsøger at opretholde produktionen. De kigger med ængstelse på de lukkede grænser, der er den foretrukne model for stadigt flere coronaramte lande. Godstransporten friholdes, men det er åbenlyst, at forsyningskæderne i de kommende uger reduceres til en tynd tråd.

En lønkompensation, hvor staten overtager hovedparten af virksomhedernes udgifter til hjemsendte medarbejdere, er en monumental udgiftspost for statskassen. Lynhurtigt taler vi om en milliardregning, der langt overstiger prisen på de første to hjælpepakker til erhvervslivet.

Det er nemt at blive enige om, at der er behov for lønkompensation. Men vilkårene kræver masser af forhandlingerne og præcise retningslinjer for de myndigheder, der senere skal udbetale kompensationen.

Hvordan vurderer man, om en virksomhed er så meget i krise, at den skal omfattes af reglerne? Hvem har krav på statens penge? Får man lønkompensation for medarbejdere, der godt kan arbejde en lille smule hjemmefra?

På den anden side står det klart for alle, at hvis man gør ingenting, så vil i tusindvis af danskere blive sendt i arbejdsløshed, og fyringerne kan tage fart allerede på mandag. Den næste - og dyre - hjælpepakke skal derfor på plads allerede i weekenden. Og den skal virke med det samme.

Med lukningen af Danmarks grænser lammes især turismeerhvervet, der også mister alle påskeindtægterne, men krisen truer også nogle af vores helt store virksomheder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Info til vandhunde: Fun Park er åben

Lemvig

Vægterne ikke med i programmet

Lemvig

Fødselstal nærmer sig bundrekord

Annonce