Danmark For abonnenter

Apple dropper Aabenraa: Sådan går det med giganters planer om danske datacentre

Mens Apple har droppet planerne om et datacenter i Aabenraa, er Facebook-byggeriet i Odense i fuld gang, Arkivfoto: Michael Bager
It-giganterne Facebook, Apple og Google har annonceret flere kæmpe datacentre i Danmark. Nogle af planerne er droppet, mens andre lever i bedste velgående. Få overblikket over, hvordan det går med de danske datacentre.
0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Slagtersønnen fra Struer elsker at provokere

Danmark

Test dig selv: Kan du se Dannebrog på dette billede?

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Danmark

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Danmark

DMI: Skybrud, hagl og kraftige vindstød på vej

Annonce