Erhverv

Arbejdsgivere spilder dyrebar tid: Ledige søger job uden interesse

Hver dag spilder virksomhedsledere tid på umotiverede ansøgninger fra ledige, som reelt ikke ønsker et job. Hos nogle er det op mod hver anden ansøger, som skriver på skrømt eller har krydset en uønsket branche af i jobcentrets database. Arkivfoto: Preben Madsen

Arbejdsgivere mangler ledige hænder og spilder tid på umotiverede ansøgere. Dansk Erhverv kritiserer jobcentre for dårligt håndværk.

Rekruttering: Hver tredje rengøringsfirma, hotel eller butik har inden for det seneste år fået ansøgning fra jobsøgere, som ikke var interesseret i at få arbejde i virksomheden. Dansk Erhverv har spurgt medlemmerne om problemet, og især inden for rengøring og service spilder arbejdsgiverne tid på umotiverede ansøgere.

Tre ud af fire ledige kommer fra jobcentrene, og ifølge Dansk Erhverv er omkring halvdelen af dem ærlige nok til at fortælle, at de eksempelvis søger jobbet for at optjene dagpenge eller få kontanthjælp. Ifølge arbejdsmarkedschef Peter Halkjær fra Dansk Erhverv koster det tid og penge hos arbejdsgivere, som både har rygende travlt og mange ubesatte stillinger.

- Det er et kæmpe spild af ressourcer, og mange virksomheder vælger jobcenteret og Jobnet fra på grund af de dårlige erfaringer. Ressourcespildet i jobcentrene spærrer desuden for de ledige, som gerne vil og behøver en håndsrækning for at komme i beskæftigelse. De får ikke samme adgang til virksomhederne, som hvis systemet havde fungeret, vurderer Peter Halkjær.

Efterlyser sanktioner

Ifølge undersøgelsen giver mange af de uinteresserede jobsøgere sig først til kende sent i processen eller under jobsamtalen, andre gange kan arbejdsgiveren ikke få kontakt til dem. Bruttoledigheden var i oktober 106.000, det laveste siden 2009, men ifølge Dansk Erhverv koster det de offentlige kasser dyrt, når ledige ikke tager imod de mange åbninger på arbejdsmarkedet.

- Vi efterlyser betydelige sanktioner over for ledige, som ikke står til rådighed for de jobmuligheder, som viser sig. Jobcentrene gør meget for at lave aftaler om praktik og job med løntilskud, men en del er forgæves, når de ledige kandidater enten siger nej tak eller slet ikke dukker op, siger Peter Halkjær.

Dansk Erhverv mener, at jobcentrene ofte ikke gør deres arbejde ordentligt og sender de forkerte ledige ud til virksomhederne. Den ledige skal som udgangspunkt være motiveret og i stand til at tage ansvar og arbejde selvstændigt i virksomheden.

- Det nytter ikke, at man i en rengøringsvirksomhed ikke kan følge en instruks om at blande vand og sæbe eller sørge for at tage åndedrætsværn på ved farlige kemikalier. Jobcenteret brænder broerne til især de mindre virksomhedsejere, som selv står for momsregnskab og kommer til at brænde et par timer af på en umotiveret ansøger, siger Peter Halkjær.

Plads til forbedring

Dansk Erhverv spurgte i foråret 400 medlemmer om deres tilfredshed med jobcentrene. Hver tredje medlem angav, at de generelt har dårlige erfaringer med jobcentrene. Det var en stigning på 12 procent siden den seneste måling i december 2016. Halvdelen af virksomhederne angav, at jobcentrene ikke kender til virksomhedens krav til de kandidater, som centeret vælger ud.

- Kandidaterne er enten ikke klædt på eller har forstået, hvad de kommer ud til. Jobcentrene mangler ofte at kortlægge det rette match, men det svinger meget fra jobcenter til jobcenter, når det kommer til kvaliteten af indsatsen, konkluderer Peter Halkjær.

Af de 400 medlemmer svarede 6 ud af 10, at de ikke bruger jobcentre til rekruttering og kun 23 procent havde brugt et jobcenter inden for det seneste år. Ifølge Peter Halkjær er det sidste ikke nødvendigvis et problem, men jobcentrene har ifølge arbejdsmarkedschefen "et stort potentiale for forbedring".

- Virksomhederne har mange rekrutteringskanaler, og det vigtige er, at de finder dem, som giver mening. For nogle er det Facebook, Linked In eller lommebogen med kontakter. Jobcentrene skal ikke kunne dække alle virksomheders behov. Men tilbagemeldingen om, at kun 4 ud af 10 har gode erfaringer med at rekruttere via et jobcenter, mens en tredjedel har dårlige erfaringer, burde få alarmklokkerne til at ringe, siger Peter Halkjær.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce