Annonce
Læserbrev

Arbejdsmarked. Ungarbejdere gør gavn

Trine Lykke Loughran. Pressefoto

Debat: Der har i medier landet over været bragt en del historier om forholdene for medarbejdere særligt i detailhandlen og restaurationsbranchen. Fagbevægelsens Jobpatrulje har nemlig i år været landet rundt. Og det er fint, at de gør det, for selvfølgelig skal der være styr på arbejdsmiljøet. Det trælse er så, at jobpatruljen vanen tro har kastet en masse negative historier om unges arbejdsforhold af sig. Historier, som måske efterlader et indtryk af et arbejdsmarked, som på ingen måde er egnet for unge mennesker.

Hos Dansk Erhverv ser vi et helt andet billede. For sandheden er jo, at så godt som alle arbejdsgivere har sunde og sikre arbejdspladser for unge mennesker. Langt, langt de fleste arbejdsgivere overholder arbejdsmiljølovens regler. Ud af de 12.195 tilsynsbesøg, som Arbejdstilsynet indtil videre har gennemført i 2019, har der blot været 84 tilfælde, hvor virksomhederne skulle ændre forhold vedrørende de unges arbejde. Derudover er det meget sjældent, at de unge kommer alvorligt til skade - heldigvis.

Man må heller ikke glemme, at når unge har et fritidsjob, gavner det de unge selv, virksomhederne og samfundet. De unges introduktion til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob, giver viden og erfaringer, som de kan tage med videre i et uddannelsesforløb og i deres senere arbejdsliv. Og så må vi ikke glemme den stolthed og glæde, som man får ved at tjene sine egne penge. Det husker jeg i hvert fald selv som noget helt særligt og stort.

Derudover er det af afgørende betydning, at de unge bliver introduceret til de brancher, hvor vi mangler arbejdskraft og får et indblik i de jobs, som erhvervsskolerne uddanner til.

Jobpatruljen har da også selv ad flere omgange udtalt, at der i stor stil er tale om ”bagatel-problemer”, som de finder. Og det er da brandærgerligt, at de få negative historier kaster skygger over noget, som jo ellers er så positivt: De mange unge, der hver dag passer deres fritidsarbejde og trives med det, og også de virksomheder, som bidrager til en vigtig samfundsopgave med at introducere de unge til arbejdsmarkedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove. Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er. For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ. Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov. For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe. På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter. Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov. Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce