Annonce
Læserbrev

Arbejdsmarked. Vi venter på statsministerens invitation

Karsten Høgild. Foto: Lars Salomonsen/BorderPress

Debat: I begyndelsen af juli inviterede statsministeren Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til møde om værdig tilbagetrækning. Da mødet først holdes den 8. august, regner vi i Arbejdsgiverforeningen KA med, at invitationen fra Mette Frederiksen er på trapperne.

Det undrer os, at vi endnu ikke har modtaget invitationen. Vi har nemlig meget på hjerte og mange erfaringer, når det handler om seniorliv og værdig tilbagetrækning. I vores overenskomst med Det Faglige Hus har vi indført begrebet ”Fleksibelt seniorliv”, og det er i den grad banebrydende på det danske arbejdsmarked.

Vores ordning betyder, at man på den enkelte virksomhed kan skræddersy en seniorløsning. Der er mulighed for, at medarbejderen – op til fem år inden folkepensionsalderen – kan begynde at gå ned i tid. Nedgangen i tid betales af medarbejderens pensionsopsparing, og for at finansiere ordningen lader vi det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag stige med 1½ procentpoint over de tre år, som overenskomsten dækker. I samme periode holdes det medarbejderbetalte pensionsbidrag i ro.

I stedet for politisk dikterede løsninger er der brug for, at arbejdsmarkedets parter sammen finder fælles løsninger. Det har vi gjort, og vi deler meget gerne vores erfaringer. Mette Frederiksen siger, at hun vil være statsminister for hele Danmark. Den melding hilser vi velkommen, men vi minder samtidig stilfærdigt om, at den forpligter. Det betyder, at man skal være klar til at gå i dialog med mennesker, som man ikke altid deler synspunkter med.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove. Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er. For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ. Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov. For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe. På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter. Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov. Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce