Annonce
Debat

Debat: Kvalitet i mad og arkitektur lindrer psykiske lidelser og skaber varig glæde

Psykiatri: Jeg lever med en psykisk lidelse, og jeg har lige været indlagt på det nye psykiatriske hospital i Vejle. Jeg fik en helt igennem god behandling, men det er ikke det, der er mit budskab, for det er jo en selvfølge. Jeg skriver for at give arkitekten og kokken 5 stjerner ud af 5 mulige.

Bygningen er ganske enkelt smuk. Der er meget lys og udsigt til skøn natur. Til hver afdeling er der en ugeneret gårdhave med masser af blomster, og når man går hen til restauranten, får man et kig ind i gymnastiksalen, og man kommer forbi en lille kunstudstilling med værker lavet af patienter – iblandt er der rigtig kunst.

I takt med at jeg fik det bedre, fik jeg mere og mere oplevelsen af at være på et wellness-ophold på et fint hotel, for det var som at spise i en restaurant med stor frokostbuffet med flere lune retter, masser af pålæg og lækre salater, hummus og meget andet, som på en gang frydede øjet og ganen, og samtidig gav de rigtige næringsstoffer, som er så vigtige for balancen i hjernen.

Man kan hævde, at gymnastiksalen og maleriudstillingen ikke har den store betydning, men det er en misforståelse. Færre end halvdelen benytter gymnastiksalen, og det er de færreste, der stopper og betragter billederne, men selv om man blot går forbi, sker der noget i hjernen. Man tager hjem med en positiv erindring om motion og kreativitet.

Når man er ramt af svær psykisk lidelse, er det at lave ordentlig mad som at bestige et bjerg, og det fristende og ofte nødvendigt at ty til fastfood. Jeg er ret sikker på, at alle indlagte sætter pris på den gode mad, for i de 4 uger jeg var indlagt, så jeg ikke ” pizzabudet” levere alternative menuer.

Det er let at falde tilbage til den gamle kost, når man kommer hjem, men med sig har man på nethinden billeder af lækre ting. Jeg ser f.eks fortsat en farverig bulgursalat med fintsnittede grønsager og masser af granatæblekerner, som stråler og smiler til mig. Det tager 10 minutter at lave salaten, så det er hurtigere end at få leveret en pizza, og den er langt sundere, ikke blot for vægten men også og især for balancen i hjernen.

Kuvertprisen i Vejle er helt sikkert højere end på de andre hospitaler, jeg har været indlagt på. Men i det samlede budget er det en meget, meget god investering, for jeg ved, at oplevelsen for både øjet og ganen i restauranten har fremmet min helbredelse, og med mig hjem bærer jeg inspiration til enkel og sund mad.

Annonce
Marianne Bitsch
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Fup eller fakta, Mette Frederiksen?

Debat: Statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget, var ikke blot en tale til tingets medlemmer, men også en tale til hele det danske folk. En politisk tale, der lovede meget, men fattig på konkrete bud på, hvordan de mange valgløfter skal indfries. Og på trods af hendes løfter om bedre uddannelse, sundhed og pleje, var løfterne ikke ledsaget af konkrete løsningsforslag. I løbet af den lange tale fokuserede hun på en lang række samfundsproblemer blandt andet stressede sygeplejersker, langsommeligt politi og jammerligt skattevæsen, men returnerede 34 gange til ordet tillid. Med en dyster tone påstod hun, at ”tilliden slår revner”. Og hvor har hun ret! Tilliden mellem vælgerne og politikerne er på vågeblus. Men det var vist ikke det, hun tænkte på. Det hun påstod var, at danskernes tillid til hinanden er svækket, og at vi stoler mindre på hinanden end tidligere. På Folketingets åbningsdag sad den måbende danske befolkning og lyttede, mens landets statsminister og førstedame stod og talte Danmark ned, ned, ned - og i uoverensstemmelse med sandheden, ”mens statsministertoget drønede forbi ARNE”, der troede at det var hans tur! Sagen er nemlig, at den nyeste forskning viser, at danskernes tillid til hinanden er steget fra 52,7 procent i 1955 til 77,4 procent i 2017 (European Values Study 1017 ), hvilket afslører statsminsterens uvidenhed eller forsøg på at manipulere med det danske folk. Det skaber ikke just tillid til den nye statsminister. Og det på trods af delkonklusionerne i forskningsresultaterne, der viser, at folk et højere uddannelsesniveau og homogene boligområder skaber højere tillid, mens et lavere uddannelsesniveau, blandede etniske boligområder og folk med indvandrerbaggrund trækker i modsat retning. Med en omskrivning Poul Nyrups kliché ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”, stiller hun elegant det retoriske spørgsmål ”Kan vi ikke finde en bedre balance?” Jo, det kan sagtens, hvis Mette Frederiksen finder en bedre balance mellem Fup og Fakta, når hun står på Folketingets talerstol.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce