Annonce
Læserbrev

Arkitekturpris. Hvor blev den af?

Debat: På Holstebro Kommunes hjemmeside kan man læse følgende:

”Hvert år hylder vi den arkitektoniske kvalitet med uddelingen af arkitekturprisen. Vi giver præmie til: Gode og smukke bygninger. Smukt udførte og veltilpassede om - og tilbygninger af eksisterende bygninger. Andre anlæg, som anses for at bidrage til kommunens forskønnelse. Byggerier der maks. er 3 år gamle. Prisen uddeles den første torsdag i oktober.”

Der bliver bare ikke uddelt en arkitekturpris i år. Man kan spørge hvorfor?

På foreningen BY & LANDs sidste bestyrelsesmøde i august drøftede vi mulige emner til at modtage årets arkitekturpris. Der var bare ikke nogen af os, der havde set nogen annonce, hvor man ønskede forslag fra borgerne. Vi havde kig på et smukt parcelhus i Mejrup. Vi talte om den nye ombygning af museerne og den smukke kunstnerisk udformede forplads. Vi blev enige om at tænke videre, mens vi søgte oplysninger hos kommunen.

På kommunens hjemmeside kan man læse, at man ønsker at skabe smukke omgivelser og byrum, at man ikke kun tænker i materialer, men også i at skabe spændende byggerier, der kan højne nærmiljøernes kvaliteter og dermed give områderne særpræg og lokal identitet. Man vil gennem prisen sætte fokus på god arkitektur og samtidig påskønne bygherrer, arkitekter, håndværkere m.m., der samarbejder om at skabe god arkitektur og inspirerende omgivelser.

Vi ærgrer os i BY & LAND, vi ved ikke, hvorfor man fremover kun vil uddele prisen hvert andet år. Vi frygter, at man glemmer prisen til næste år og i al fremtid.

Holstebro Kommune bruger udtrykket ”Kulturen til forskel”, men her rækker det ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Fiskere fejrer jubilæum

Leder For abonnenter

Pisk løser ikke lægemangel

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er vågnet op. Det er gået op for ham, at udfordringen med mangel på praktiserende læger mange steder i landet truer såvel borgernes tryghed som deres reelle sundhed. Derfor foreslår han tjenestepligt til nyuddannede læger, som således i en periode skal tvinges ud i lægegerning, hvor der er behov for dem. Ikke overraskende skydes det forslag ned fra flere sider. Det har da også mest af alt karakter af desperation, når ministeren kommer med sådan et forslag. Det ville måske nok sikre en basal lægedækning, men de negative konsekvenser af sådan en løsning ville langt overstige gevinsten. Tjenestepligt til unge læger ville betyde, at man i områderne længst væk fra sygehusene måtte tage til takke med gennemrejsende, nyuddannede læger, som mod deres lyst var placeret der. Udskiftningen ville være enorm, og trygheden for patienterne ville være ikke eksisterende. Det er ikke en tilfredsstillende løsning. Centraliseringen på sundhedsområdet har utvivlsomt sat endnu mere fart på en uheldig udvikling, hvor lægerne fravælger yderområderne. Da hospitalerne var flere og landet geografisk var bedre dækket ind, blev lægerne ofte i det område, hvor de var blevet uddannet. Altså bredt fordelt. Den effekt kan ministeren ikke regne med at efterligne ved at tvinge de læger, der under uddannelsen har etableret sig i de største byer og fået netværk og måske familie der ved at tvinge dem væk i en periode bagefter. Der er ikke en simpel løsning på problemet. Men det er et problem, som skiftende regeringer har været med til at skabe med centraliseringer, og vi har langt fra set den fulde effekt af det endnu. Så ministeren har helt ret i, at der skal ske noget drastisk, hvis man skal afhjælpe et samfundsproblem. I første omgang handler det vel om at uddanne læger nok, så der i det mindste ikke er mangel på dem generelt. Derfra er ministeren så klar til at bruge pisken for at løse problemet. Men måske skulle regeringen prøve med en enkelt gulerod først. Find en holdbar løsning ved at gøre det attraktivt at være læge i yderområderne.

112

Fællesskur i flammer lørdag morgen

Annonce