Annonce
Udland

Australien godkender kæmpe kulmine nær Great Barrier Reef

Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Ny kulmine skal ligge i nærheden af verdens største koralrev, og det har fået mange til at protestere.

Australien har torsdag godkendt etableringen af en kontroversiel kulmine nær verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i delstaten Queensland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den såkaldte Carmichael-kulmine bliver Australiens største kulmine. Den er i årevis blevet forsinket på grund af spørgsmål om miljø og finansiering.

Det er den indiske minegigant Adani Enterprises, som står bag minen. Minegiganten oplyser torsdag, at byggeriet kan begynde om få dage.

Carmichael-kulminen vurderes at kunne producere op mod 60 ton kul om året. Det vil i givet fald øge Australiens i forvejen enorme kuleksport med 20 procent. Selv siger Adani, at projektet vil skabe job samt kaste milliarder af dollar af sig i royalties og skatter.

Det er dog langtfra alle, der er tilfredse med byggeriet.

I flere år har miljøorganisationer på tværs af landet demonstreret mod opførelsen af minen. Organisationerne siger, at minen i Galilee Basin vil bidrage til den globale opvarmning og beskadige Great Barrier Reef.

Samtidig har nationale rundspørger vist, at over halvdelen af australierne er imod minen. Det skriver flere lokale medier.

Forskere anslår ifølge nyhedsbureauet dpa, at op mod 30 procent af korallerne på Great Barrier Reef er døde som følge af usædvanligt varmt vand i løbet af de seneste år.

Årsagen til de høje temperaturer har været en kombination af global opvarmning og vejrfænomenet El Niño, mener forskerne.

En rapport fra Deloitte Access Economy anslog i 2017, at koralrevet årligt skaber værdi for 56 milliarder australske dollar. Det svarer i danske kroner til 282 milliarder. Af de 56 milliarder dollar udgør effekten af turisme den største andel med 29 milliarder.

Samlet set beskæftiger revet ud for den australske østkyst direkte og indirekte 64.000 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce