Vestjylland

Båd-wrappere har fået fart på - pakker både ind ved Middelhavet

Ak-ja. Mens nogle af os har været en tur i haven iført hue, halstørklæde og vanter, så har andre været i St. Tropez for at pakke både ind. Her er det (fra venstre) iværksætterne Rasmus Fredin og Thomas Flarup sammen med en glad mand, der fremover ikke behøver give sin 42 fods lystbåd bundmaling. Foto: Yachtwrapping.com
Jyske iværksættere har pakket den første yacht ved den franske riviera. Næste skridt er Italien.

THYHOLM/MARSEILLE: I februar fortalte Erhverv+ om thyholmeren Thomas Flarup og Rasmus Fredin fra Kolding, som har etableret Yachtwrapping, der pakker lystbåde ind i folie som et alternativ til det hårde slid med at slibe, male og polere båden. Siden da er der blevet travlt i det lille firma, fortæller Thomas Flarup.

- Vi blev kontaktet af Bogense Yachtservice, som havde læst om os i Erhverv+, og vi har nu indgået en samarbejdsaftale med dem, sådan at man kan få båden pakket ind på deres værft på Fyn, fortæller han og tilføjer, at der også er indgået aftaler med værfter og yacht-mæglere i Horsens, Marselisborg, Struer og i Nordhavnen ved København.

I foråret var Yachtwrapping med på den store bådmesse i Fredericia og har desuden fået stor opmærksomhed i tidsskrifter for lystsejlere. Og konkrete ordrer er det også blevet til.

- Vi fik wrap’et en 45 fods båd hos Jacob Jensens bådeværft i Nordhavnen, og vi har lige pakket en båd ind i Handbjerg (i Holstebro Kommune, red.), Sønderborg og Marselisborg også. Og så fik jeg vel delt 1000 visitkort ud på bådmessen, så vi får vel en seks-syv forespørgsler om dagen, siger Thomas Flarup.

Man skal lære ikke at være bange, men selvfølgelig heller ikke opføre sig dumdristigt.

Thomas Flarup, iværksætter og medindehaver af Yachtwrapping.

Hårdt slid i opstarten

Det er lidt af et adrenalinsus, men også hårdt fodarbejde for de to iværksættere at skulle løbe firmaet i gang, især fordi salgsnetværket skal bygges op helt fra bunden.

- Det giver en personlig udvikling. Man skal lære ikke at være bange, men selvfølgelig heller ikke opføre sig dumdristigt. Der er ikke så meget sus og dus over det, slet ikke her i starten. Vi lever på en sten og får hjælp af familie og venner. Og så har jeg rådført mig med andre erhvervsfolk. Det er fedt at få noget feedback, fortæller Thomas Flarup.

Han har blandt andet rådført sig med sin gamle ven fra Thyholm, Frank Stokholm, der i en årrække har været leder i produktionen hos Bang & Olufsen.

- Frank kunne rådgive os om, hvordan vi optimerer produktionen – altså selve arbejdet med at få bådene pakket ind. Vi overvejer nu at tilbyde en løsning i for eksempel marinaen i Marselisborg, hvor vi kan komme ud og få løftet båden op, give den ny farve og look med wrap og søsætte den igen på én og samme dag, siger Thomas Flarup.

First we take Manhattan...

Lige nu er han dog ikke i Marselisborg, men i Marseille – en af de største havnebyer ved Middelhavet – lige ud til den franske riviera, hvor det myldrer med lystyachts i en størrelse, der får de fleste danske lystbåde til at ligne modelskibe.

- Jeg har lige været i Antibes, hvor vi har wrap’et en 85 fods yacht, og derefter også én i St. Tropez - og nu er jeg på vej rundt for at tale med yacht brokers og værfter for at få nogle flere aftaler i stand. Herefter er det planen, at jeg skal fortsætte til Italien for blandt andet at deltage i en bådmesse, så vi kommer til at dække en stor del af området her ved Middelhavet, fortæller Thomas Flarup.

De store planer og den store geografiske spredning fra St. Tropez til Struer er lidt af en udfordring med salgs- og marketing arbejdet for det nyetableret firma:

- Foreløbig går det med mig selv, og vi har nu også en agent på Mallorca og i det helt sydlige Frankrig. Og med holdet fra Danmark til montage.

- Vi har hørt fra en investor, som måske ville skyde penge ind i virksomheden. Det vil vi overveje, men lige nu ville vi hellere finde en agent i Danmark, som kan arbejde for os. På længere sigt kunne det være fedt at få nogle agenter andre steder også – Hong Kong, Singapore, Sydney, Miami. Det er noget, vi drømmer om på langt sigt, men det er jo med til at motivere os på kort sigt, siger Thomas Flarup.

Følg eventyret på www.yachtwrapping.com

Beneteau Monte Carlo, 42 fods, hjemmehørende i St. Tropez ved den franske riviera. Nu er båden pakket ind i folie med hjælp fra danske iværksættere. Foto: Yachtwrapping.com
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Danmark

DMI varsler lokale skybrud og torden: Se om det rammer dit område

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Lemvig

Viser det nye havnekontor frem

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Annonce